Til Alle

Ønsker jeg et rigtig godt og lykkebringende Nytår.

Må 2011 blive året hvor alle dine drømme bliver opfyldt og hvor solen skinner på de fleste af dine dage.

Sig nærmer tiden da...

Jeg skal være færdig med at købe julegaver. Er i skrivende stund cirka halvvejs. Det er hyggeligt at gå i butikker og finde de ting de forskellige skal have. De fleste folk er glad og tålmodige selvom de står i kø. I denne tid er det nemmere at komme i snak med folk alle vegne.

Jeg skal holde 14 dages meget velfortjente juleferiedage. Er faktisk begyndt i dag. Denne ferie er rigtig tiltrængt - jeg er træt og brugt. De sidste 1½ måned hvor der er foregået ting som jeg ikke har kunnet forstå og gøre noget ved har været hårde ved mig. At være op imod en "usynlig fjende" er svært og umuligt at kæmpe med. Jeg har valgt at lægge det fra mig og tænker meget lidt på det i hverdagen. Noget med loven om tiltrækning....det man tillægger værdi får værdi...både det gode og det mindre gode.

Min dejlige mand skal smide den sidste krykke. Hans nye knæ bliver bedre hele tiden. Musklerne bliver stærkere og det betyder at han går bedre og bedre. Lige nu må han ikke gå ud uden krykke. Det er for glat og for smattet. Risikoen for at han falder er for stor.

Vi skal fejre jul og være sammen med familien. Jeg ELSKER julen.

Jeg ELSKER julesange - helst de gode gamle som "Last Christmas" og gerne mange gange om dagen. Jeg får aldrig for meget af dem.

Jeg ELSKER stilheden i juledagene. Folk køre ikke rundt hele tiden, vejene ligge mere øde hen. Det giver en velsignet ro i luften.

Jeg ELSKER at gå i kirke juleaften. Jeg kommer ikke meget i kirken for vi har en forskellig holdning til mange ting. Men vi har en dygtig og meget vidende præst, som jeg holder meget af.

Jeg ELSKER fornemmelsen af tid nok, som jeg får i julen. Juledag i nattøj, spise rester og læser bøger.
Men allermest ELSKER jeg at være sammen med min familie og bare være. At snakke og grine. At diskutere og spille spil. At gå tur og lægge på madrasser og se film. Kort sagt være sammen.

Prisen kan være for høj!!!

Det er sket igen. At et eller flere mennesker har overrasket mig - på den trælse måde. Det sker når nogen gør eller siger noget, jeg ikke havde forventet. Denne gang har jeg endda fået "æren" af at være i centrum.

Jeg er i gennem de sidste 14 dage blevet udsat for en anonym chikane på arbejde. Hvorfor er der ingen der ved. Det er og har været rigtig hårdt. Det har betydet en tur ned og vende. En tur til psykolog og få hovedet "rettet ud". Jeg har det bedre nu, men ved stadig ikke, hvad det handler om og hvem det er.

Det har store omkostninger personligt og jeg er meget glad for, at jeg ikke er politiker. Det her kan jeg ikke holde til i længden. Det er nu heller ikke rimeligt, at nogen skal finde sig i det. Hvis man er uenig med mig eller andre løser det ikke noget at "operere" anonymt. Man må snakke om tingene.

Anonymitet gemmer den feje og den der ikke vil stå ved sig selv og sine meninger. Det er for nemt at gemme sig på den måde. Og enormt fejt og kujonagtig.

Det er utroligt at det skal være prisen for at passe sit arbejde. Hvis det skal være prisen melder jeg pas. Vi er nødt til at få en ordentlig tone og opførelse indført igen. Behøver vi kopiere alt det dårlige fra vores omverden? Er det blevet gammeldags at "behandle andre som man gerne selv vil behandles?" Så er jeg gammeldags og det er jeg stolt af. Hvad med dig?

Stop verden jeg vil af!

Lige nu har jeg brug for at tingene kommer ned i fart. Jeg har den sidste måned haft sindsygt travlt.

På arbejdet har jeg haft samtaler med 47 børn og deres forældre. Det er mange! Vi tog et ordentligt hug den første uge og havde 35 på tre dage. Nøj vi var trætte fredag. Nu skulle det så begynde at hjælpe på arbejds-fronten. Håber vi kan kører stille og roligt indtil jul.

Manden blev i mandags opereret og fik indsat en knæprotese. Hans knæ er slidt op af hårdt fysisk arbejde. Lige nu er det hårdt pga. smerter og fordi kroppen er på overarbejde. Det er et stort indgreb for kroppen. Nu skal tiden bare gå. Så kan han næste alt igen.

Mathildes ben er så heller ikke i orden endnu. Hun er blevet scannet og vi venter igen.

Så sæt lige verden i stå. Bare et døgns tid.

Jeg undrer mig over...

...mennesker, der fortæller en at man skal passe bedre på sig selv. Når man så gør det, bliver de forvirret og forsvinder ud af ens liv.

...mennesker, der siger man skal sige fra. Når man så gør det overfor dem, bliver det til en personlig afvisning og de forsvinder ud af ens liv.

...mennesker, der siger vær stærk. Når man så er det, kan de ikke håndtere det og forsvinder ud af ens liv.

...mennesker, der siger det tager tid. Når man så har taget tiden, er de forsvundet ud af ens liv.

...mennesker der siger find ud af hvad du vil. Når man så ved det, kunne de ikke vente og er forsvundet ud af ens liv.

...mennesker der siger alle forandre sig. Nå man så gør det bliver de forvirret og forsvinder ud af ens liv.

...MENNESKER!!

Så blev det igen...

.. en magisk dato, d. 10.10.10. Spændende og lidt sjovt. Særligt hvis man bliver født i dag eller gift eller.....

Hvad gør denne dag magisk for dig? Min dag er magisk i dag fordi min kalender er blank og intet er planlagt. det er ALT for længe siden det er sket sidst. Hvad skal jeg bruge den til?? Hmm går i tænkeboks. Skal nok afslører det sidst på dagen.

Hav en fantastisk magisk dag.

Tingene vendt på hovedet

Jeg kender en kvinde. Hun er smuk. Hun er kærlig. Hun er omsorgsfuld. Hun er en fantastisk mor. Hun er en dejlig kæreste. Hun er enormt kreativ. Hun er skrøbelig og stærk. Hun er god til at lytte. Hun er vidende og klog. Hun er klog på livet. Hun er givende og krævende. Hun er nysgerrig på nye ting. Hun er utrolig modig. Hun er/kan/indeholder en hel masse andre positive, gode og dejlige ting foruden de nævnte. Derudover er hun også psykisk syg.

Jeg er hende den knap så smukke. Jeg er kærlig og omsorgsfuld. Jeg er en fantastisk mor og en dejlig kæreste. Jeg er enorm kreativ. Jeg er skrøbelig og stærk. Jeg er god til at lytte. Jeg er vidende og klog. Jeg er klog på livet. Jeg er givende og krævende. Jeg er nysgerrig på nye ting. Jeg er utrolig modig. Jeg er/kan/indeholder en hel masse andre positive, gode og dejlige ting foruden de nævnte.
Jeg er hende med evig dårlig samvittighed over ikke at kan rumme hende. Jeg hænger i med fingerspidserne og er på vej op over kanten. Jeg er hende, der ikke får ringet og hørt, hvordan det går. Jeg er, lige nu, ikke hende der er der altid.

Det har jeg besluttet er sådan det er. Kan hun ikke rumme det? Ja så......

Hold nu fast

....det går bare stærkt her. Vi render - læs kører - fra herodes til pilatos med vores børn. Vel og mærke de to (ja det er dem vi har) der er voksne og flyttet hjemmefra. Men men når verden vælter og man er syg, så er mor og papfar gode at have i nærheden.

Min tavshed har skyldes to syge "børn". Den lille med det brækkede ben, som skal fragtes i skole og hjem igen hver dag. Hun får støvlen af i næste uge og skal flytte hjem igen ret hurtigt.

Den stor fylder i morgen 24 år. Utroligt. Hun har i flere år haft dårlig mave og diarre. Efter en del undersøgelser på både Marselisborg og Silkeborg sygehus har hun fået konstateret tarmsygdommen Morbus Crohn. Hun er i gang med hendes anden behandling, den første slags virkede ikke. Vi håber, at hun kan tåle denne behandling og at det hunskal have på tirsdag virker. Hun har brug for at få det bedre. Hendes liv er for præget af sygdom lige nu.

Lige nu trænger vi alle til, at der sker noget godt og sjovt i vores liv. Så i morgen lørdag drager vi til indflytterfest hos en rigtig dejlig kvinde. Min læremester udi clairvoyancen, min inspirator og min mentor. Hun er et af de varmeste og mest favnende mennesker jeg kender. Altid glad og positiv. Jeg glæder mig til en hyggelig eftermiddag og aften.

Mit nye motto..

Hvis du står i et hul....så stop med at grave.

Ja det lyder jo så enkelt som at klø sig i nakken. Men er det nu også det???

Her har I mig tilbage

Efter et par meget hårde uger begynder overskuddet langsomt at vende tilbage. Jeg er begyndt på arbejde igen - på fuld tid. Det går over al forventning. Jeg er selvfølgelig træt, men absolut ikke på den måde som jeg var sidste år på denne tid. Mine "nye" kolleger har taget godt imod mig og er supersøde. Vi begynder at finde hinanden og finde ud af vores rutiner sammen. Jeg har mere mod på det hele og får at vide at jeg kan godt. At jeg er dygtig til mit job. Det er dejligt med anerkendelse i stedet for at blive bekriget og mistroet.

Mathilde er midlertidig flyttet hjem. Hendes brækkede ben betyder hun ikke kan klare sig selv. I morgen skal hun til kontrol og vi krydser fingre for at alt er i orden.

Efter jeg er begyndt på arbejde igen, har jeg fundet ud af, at jeg har ændret mig en del i dette lange forløb jeg har været i. Jeg har lært at lytte til kroppen og dens signaler. At sige fra når jeg mener noget andet end det der er "på bordet". Min opfattelse af mange ting har ændret sig. Mange af de ting jeg har med hjemmefra i rygsækken er blevet smidt ud og erstattet af mine egne ting. Mine værdier er blevet anderledes.

For et år siden kunne jeg intet positivt se i mit "nedbrud". I dag må jeg sige, at jeg har lært mig selv at kende på en helt ny måde. Det har været en nødvendig del i min udvikling, selvom det var en hård omgang. Men nogle gange skal man have det på den måde for at forstå det og lære det man nu skal lære. Jeg er overbevist om, at jeg skal bruge det i fremtiden. Læring ligger nogle gange de underliste steder.

Jeg er....!!!

...RASENDE, målløs og dybt chokeret over vores oplevelse med alarmcentralen 112.

I onsdags er Mathilde så uheldig, at hun overser et trin på vej ned af trappen. Hun tror, hun er ned og tager et skidt ud i "intetheden". Hun falder ned på den ene fod med al sin vægt. Foden brækker om, så den ligger op af ydersiden af benet. Hun har vanvittig ondt og Tom (som heldigvis var på besøg) ringer selvfølgelig 112. Men, men de vil ikke komme for det var en kørsel 2!! og han måtte selv køre hende på skadestuen eller venter en ½ til en hel time. Foden gjorde meget ondt og hang ligesom ikke fast!! Tom er en meget tålmodig mand, men han blev rasende. Det var de ligeglad med på vagtcentralen. Han skulle selv køre hende på skadestuen, færdig. I en Golf, venner. Jeg ved ikke lige, hvordan hun skulle være kommet derind.

Han ringer efter en taxa og forklarer dem sagen og beder om en bil med store døre. Ved hjælp af viceværten som kom forbi, chaufføren og Tom kom hun ind på bagsædet af bilen. Da de ankommer til skadestuen tog det 10 -ti - minutter og få hende ud af bilen igen.

...dybt taknemmelig og fuld af beundring for de sygeplejesker der var på skadestuen da vi kom. De var professionelle og meget kompetente mennesker. De var tålmodige og rolige i deres måde at udføre deres arbejde på. De fik givet hende smertestillende medicin, så hun kunne få lidt ro og de lagde lynhurtig en "arbejdsgips" på benet. De havde hele tiden øje for Mathilde og hvordan hun havde det. De lod hende ikke være alene. De var bare dygtige.

....glad for at det ikke gik værre end det gjorde. Mathildes ben er brækket tre steder. Hun er blevet opereret og har fået skruer i anklen. Om 6 uger er hun af med gipsen igen.

Trappen hun falder ned af er beton, dækket af terrazzo med et jerngelænder. Det kunne være gået meget værre end det gjorde.

....ked af det på hendes vegne. Nu var hun flyttet hjemmefra og skulle igang med en masse. Hun var glad, så glad for det. Lige nu er hun flyttet ind på vores sofa igen. Hun kan ikke klare sig selv endnu. Jeg ved det kommer igen. Om ikke så længe.

....i gang med at forberede en klage til politiet over alarmcentralen. På et tidspunkt må det jo hjælpe at man klager. Det er jo tit man hører at de ikke vil køre ud.

Nummer to er..

Bogen om det svenske medie Benny Rosenqvist. Den hedder Overleveren og er fortalt til Staffan Sjøberg. Bennys liv har været en svær rejse gennem en hård opvækst, men han har formået at holde fast i sig selv og den han var. Han er humoristisk på en lidt sort måde indimellem, men bestemt et bekendskab værd. Her er en anmeldelse og en MEGET BILLIG pris på bogen.

Rigtig god fornøjelse med læsningen. Glæder mig til at høre, hvad andre mener om dem.

Værd at læse

Jeg har, som altid, fået læst en del bøger i min sommerferie. To af dem vil jeg anbefale andre at læse.

Den første er: Budbringeren. Den er fortalt til og skrevet af Harald Garmannslund, og handler om det norske medie Tone Marie Berge. Hun er en fantastisk personlighed, som har været igennem en masse og på trods af det formået at være positiv. Bogen er skrevet på en letlæselig måde og er fuld af kærlighed. Jeg blev så glad, inspireret og vild efter at møde hende, da jeg var færdig med bogen. Her kan du læse et interview med Tone.

Jeg gør klar...

... til at der sker ændring i mit liv. Så jeg lader op og reflektere over tingene lige nu. Som før fortalt flytter den yngste hjemmefra i denne uge. Det bliver rigtig godt for hende og for os - men det er også underligt. Vi snakker en del om, hvordan vores liv nu skal være og hvad vil vi osv.

Lige nu ligner vores hjem Jerusalems ødelæggelse, der står papkasser og sække alle vegne, møbler bliver samlet og malet. Når alt er væk skal der gøres rent og ryddes op. Og det er den store oprydning, der er tale om. Den hvor alt bliver set på og vurderet - hvad skal dette? Det er fantastisk, hvad sådan en omgang gør for ens velbefindende.

Jeg er ved at være færdig med min hjemmeside - endelig - mangler kun nogle småting. Så skal jeg have kontaktet et klogt hoved, der ved noget om skat og moms i forbindelse med opstart af lille "butik". Jeg håber, at jeg er klar til at starte op ca. 1.september. Jeg beholder mit arbejde indtil videre. Det tager tid at bygge et navn op og få kunder nok i butikken. Spændende.

Jeg ser frem til denne nye fase i mit liv med spænding og stor ro - glæder mig.

Nu...

med sommerhår.

Her gør vi klar...

... til at det yngste barn (på 20 år) skal flytte hjemmefra i næste uge. Hun pakker og regere. Hun bliver overrasket over alle de ting, der har "gemt" sig på hendes værelse og rundt omkring i huset. Hun forbavses over alle de ting, der skal tages stilling til: budget, flyttemeddeleser, internetudbyder, ny læge osv.

Hun skal bl.a. have vasket det nyindkøbte sengetøj. Der er købt 2x2 sæt sort sengetøj. Og som hun sagde helt opgivende:"de kan jo ikke vaskes sammen, det er jo to forskellige sorter!". Jamen, så er det jo heller ikke nemt det hele:-)

Billedet er fundet her

Mere ferie...

som lovet i går vil jeg fortælle lidt, og kun lidt mere om vores ferie på Fyn og Langeland.

Vores ferie begyndte med to dage på hotel i Odense, en fødselsdagsgave. En rigtig god måde at komme ned i gear på. Vi var så heldige at bo meget centralt og i gå afstand til centrum af byen. I Odense har man om sommeren torsdagskoncerter i Kongens have, hvilket vi først fandt ud af, da vi ankom til hotellet. Samme aften var det Anne Dorte Michelsen, der skulle optræde. Det skulle et talent og et hold lokale tvillinger også. Det blev en hyggelig lun aften under træerne sammen med en masse andre mennesker. Sådan kan man være så heldige nogle gange, hvis man griber

chancen når den er der. Vi mødte en utrolig sød dame, som boede i byen og kunne fortælle nogle sjove historier.

Vi nød de to dage i fulde drag og oplevede livet fra bænke rundt omkring i byen. Herunder er der lidt stemningsbilleder fra en park bag domkirken. Her spiste vi frokost, nød ro og skyggen.

Bagefter gik vi ind i Klosterhaven bag domkirken. Meget smuk, varm og rolig oase midt i byen.

Hjemme igen..

efter en uges ferie på Langeland. I et lejet sommerhus med udsigt ud over vandet. Vi fik slappet af, læst en masse, snakket og hygget. Det trængte vi til.

Vi var i torsdags inde og se årets Svendborg revy. Den kan absolut anbefales - vi grinede i næsten 2 timer. Det kan ikke gengives men skal opleves. Så kommer du i nærheden og har muligheden så se den.

Inden vi tog i revyen var vi en tur på Thurø. En dejlig lille ø med hyggelige huse og en rolig stemning. Vi var inde og spise frokost på Thurø Stuen. Det var et lille hyggeligt sted, lidt pudsig og kitzet på den gode måde. Vi fik som det ses herunder 3 stk. frisklavet smørrebrød, som var yderst lækkert, til den utrolige pris af 45 kr.

Samtidig får I lige et par stemningsbilleder fra gårdhaven, hvor vi sad.

De næste dage vil jeg fortælle lidt mere om vores ferie...Nu kalder vasketøj og en lang græsplæne.

Så er det.....

endelig blevet sommer. Og sommerferie - heldigt at de to ting faldt sammen i år. Jeg nyder det ganske meget.

I lørdags holdt vi fødselsdag for manden og svigerfar på terrassen i 34 graders varme. Det var noget lunt må man sige! Så det var heldigt, at Frederiks bassin var pustet op og "fyldt" med vand. Vi voksne kunne dyppe fødderne i det, mens han blev kølet ned.

Trods varmen havde vi en rigtig hyggelig dag. Alle var glade og nød at være sammen. Frederik nød at der var nye mennesker, han kunne snakke med. Han spiste jordbær som I kan se herunder.

Er han ikke dejlig???

Vinderen er

med et par dages forsinkelse (undskylder mange gange) fundet.

Tja der var kun en kommentar så tillykke til Réne. Hvis du sender mig en mail med dit fulde navn, alder og hjemby, så laver jeg en clairvoyance til dig.

God søndag til alle :-)

Fodbold og traditioner

I dag var det fodbolddag. Ja altså ikke kun VM (som jeg IKKE har set en eneste kamp i og ikke gør det med mindre Danmark kommer i finalen), men på skolen. Vi er en lille skole, der kun går til og med 6.årgang.

Det er en tradition, at eleverne i 6. og personalet spiller fodbold - udklædte - den næstsidste dag i skoleåret. Nå ja fodbold og fodbold.... ca. 60 mennesker på banen på en gang....kvalificere ikke helt til at kalde det en fodboldkamp..så'n efter reglerne...men det er sjovt. 2. halvleg bliver det så til en stor vandkamp med vandpistoler og vandballoner. Resten af skolens børn hepper og ser på. Alle har det sjovt og hygger sig.

I år var temaet for personalet "Sidney Lee". Så alle var klædt ud, malet bruuuuune, tatoveret og med bandana på. ØØØndige - jeg kan ikke viser billeder men jeg er sikker på I kan forstille jer det. Et syn for guder - siger jeg jer. HIHI (Han kan ses her, hvis I ikke kender ham)

Hvem der vandt?? Tja tæller mål med hånden, tre fodbolde og andre små tricks? Vist nok uafgjort.

I morgen er det sidste skoledag. Jeg skal spise morgenmad sammen med 6. og de andre lærer, der har haft dem i tidens løb. Jeg skal hygge med mine børn indtil kl.11.55 og efter frikvarteret skal vi alle i hallen til fælles afslutning. Vi skal synge, 6.deler mere eller mindre søde gaver ud, de deler roser ud og vi tager afsked med dem. Så er der sommerferie for børnene.

Lærerne skal spise sammenskudsfrokost inden vi går hjem. Og på mandag begynder det nye skoleår for os og vi går i gang med planlægningen og forberedelseen for alvor.

Jubii........

Yes, juhu, jubii og så videre.... Mathilde fik hendes første lejlighed i dag. Hun er jublende lykkelig. Og en lille smule skræmt.

Moderen derimod...tja..hun er glad og trist. Glad fordi det er helt rigtigt, at hun flytter hjemmefra. Hun er klar og det er vi også. Og hendes vinger skal nok bærer!

Trist over at tiden er gået så hurtig. At hun blev stor alt alt for hurtig. Hvor blev tiden af? Det er lidt mærkeligt at tænke på, at hun er voksen nu. At hun skal videre i livet uden, jeg er med på sidelinien. På den anden side er det sådan, det skal være og hun flytter jo ikke til Kina, bare til Viborg.

Glad for at skal have et liv uden børn hjemme. Nu skal vi til at nyde bare at være os to. Det har vi aldrig prøvet, jeg havde pigerne, da jeg mødte manden i mit liv. Så nu begynder en hel anden fase i livet. Jeg er spændt på, hvad den bringer og går med åben pande ind i den.

Min far og mig..

Hold da op så er jeg på arbejde igen - med fuld musik. Sommerferieklare børn og syge personaler. Ikke en god kombination. Men ved fælles hjælp løste vi det hele, men det er rigtig godt at ferien står for døren. Alle trænger til den.

På min tur gennem blogland i dag er jeg stødt på tanker om gravsteder og om rigdom, blandt meget andet. Spændende læsning som får mig til at tænke og overveje, hvorfor jeg nu synes at det giver mig fred at besøge min fars gravsted. Jeg ved jo godt, at han ikke ligger der, sådan rigtigt. Men men det betyder noget for os alle i familien, selv her 10 år efter han døde.

Mit forhold til min far var meget kompliceret, da han levede. Han var en meget stor personlighed, som tog den plads han skulle bruge. At det kunne være svært for os andre at være der tænkte han nok ikke over. Vi plejer at sige, at han var født 100 år for sent. Der var noget herremand over ham.

Hele mit liv har jeg prøvet at leve op til ham og hans forventninger. Det lykkedes ALDRIG. Jeg kan ikke huske, at han nogensinde har sagt noget pænt eller sødt til mig. Noget jeg længtes efter. Jeg fik derimod en masse knap så pæne ting at vide. Jeg var for dum og for tyk. Jeg var i vejen det ene øjeblik og var der ikke når jeg så skulle være der. Og så videre. Det tog mig en hel masse år og terapi at få modet til at sige ham imod. Ligesom jeg havde besluttet at fortælle ham, hvad det var han havde gjort ved mig, dør han!

Dumme s... tænkte jeg. Hvad bilder han sig ind?!? Ups, tænke sådan om en der lige er død. Jeg var selvfølgelig ked af det dengang.
I dag har jeg sluttet fred med ham og arbejder på at lave en "omprogrammering" af mig selv. Det tager tid og kræver en masse arbejde. Men det går den rigtige vej.

Kærlighed

Så lakker min ferie uge mod enden. Den er gået alt for hurtig og jeg synes slet ikke jeg opdagede den. Jeg glæder mig over at jeg kun har 14 dages arbejde tilbage inden sommerferien banker på.

Vi krydser fingre i disse dage her hos os. Mathilde har fået tilbudt en lejlighed og står nr. 2. Så vi håber, at det bliver hende der får den. Den er til indflytning til d.1-8, så det passer perfekt med at hun skal begynde på handelsskolen.

I dag vil jeg bruge på at se bryllup i fjernsynet. Jeg glæder mig til at se alle de flotte kjoler. Mest glæder jeg mig over at kærligheden fejres. Den største kraft i verden. Har man kærligheden i sit liv kan man klare det meste, ja måske alt. Nogle gange er det som om verden glemmer det og reducerer kærligheden til sex. Og til en ting som er uvæsentlig.

Jeg mener, at var der mere kærlighed i verden ville alt gå nemmere. For kærlighed = respekt, omsorg, nærvær, sætte sig selv til side (ikke altid), give plads, tolerance, forståelse og glæde. Alle ting vi mangler i visse sammenhænge i dagens samfund.

Lad os arbejde for at ændre det og husk at fejre jeres kærlighed hver dag.

Nyt design

Hold da op det er blevet nemt at lave et nyt design på sin blog.

Jeg lavede lige et der passer bedre til mig. Sådan lidt tøset, pjattet og sjov, men med en undertone alvor.

Hjemmeside og nyt på arbejdsfronten

Så er jeg tilbage:-) Jeg er begyndt at arbejde flere timer, næste fuld tid, og det tapper mig for energi. Jeg er ofte flad, når jeg kommer hjem. Derfor har der været lidt stille her på bloggen. Men i denne uge afholder jeg ferie og håber at få en masse energi ind på kontoen.

I morges vågnede jeg med et spjæt. Jeg drømte, at jeg havde sovet til kl. 15.05! Helt forvirret satte jeg mig op og opdagede at klokken kun var 9.30. Bagefter lå jeg og tænkte på, hvorfor det ville være så forfærdelig at vågne og opdage at klokken var 15.05? Så måtte jeg jo have trængt til at sove.

Jeg har dømt dagen i dag til at være "hjemmeside" dag. Jeg arbejde hårdt på den og håber at den snart er færdig. For et par dage siden tog jeg denne test og fandt ud af at jeg både er detalje - og helhedsorienteret. Ja, det vidste jeg så godt. Nogle gange kan jeg ikke slippe de der små detaljer. De kan ikke blive helt færdige, der er noget der mangler, men hvad? Sådan har jeg det lige nu med min hjemmeside. På den anden side ved jeg også at det skal nok lykkedes, lige pludselig er den der.

Selvom jeg har ferie ligger mit arbejde hele tiden i baghovedet. Jeg skal arbejde i et nyt team næste år. Nye kollegaer og nye børn. Jeg glæder mig men hold da op, hvor er der meget der ikke er styr på endnu. Vi fik en foreløbig fagfordeling i går, måske er den allered ændret i dag. Så når jeg møder på mandag er den måske ændret 10 gange. Men det ligger fast at jeg skal have 4-6 årgang. Spændende.

Give away..

i anledning af de første 1000 hits. Jeg har tænkt længe og grundigt over, hvad det skulle være.

Og er kommet frem til, at jeg vil give en clairvoyance til vinderen. Enten en skriftelig pr. mail eller en personlig her hos mig. Eller et gavekort på 100kr. til køb hos Nordhjem.

Reglerne er som de plejer i blogland:

1 lod: skriv en kommentar

2 lodder: kommentar + fast læser

3 lodder:kommentar + fast læser + link (brug gerne billede)

Vinderen trækkes d. 1.juli 2010

Hold da helt op:-)

Jeg har nu rundet de 1000. Altså min blog er blevet læst 1000 gange - hold da fast. Det må da fejres på en eller anden måde. Jeg går lige i tænkeboks og vender tilbage.

Men TAK til alle, der har været forbi. Tak for kommentarer både dem I skriver og dem jeg får når jeg møder jer. Jeg lærer meget her ude i blog-land.

Ser frem til de næste 1000 besøgende.

Fortsat god søndag.

Kærlig tanker Kate

To fantastiske kvinder..

som jeg er så heldig at have i mit liv, har jeg været sammen i pinsen.

Den ene er min hjerteveninde. Hun er den der altid er der, også selvom jeg skuffer hende. Hvilket jeg gjorde for ikke så længe siden, desværre. Hun inviterede os til fødselsdag sammen med hendes dejlige familie, som hun altid gør. Men jeg kunne mærke på mig selv, at jeg var brugt og ikke orkede det. Tanken om at skulle være sammen med alle de mennesker gav mig stress-symptomer, så jeg takkede nej. Selvom jeg forsøgte at forklare det, kunne jeg mærke at hun blev ked af det. Da vi så var sammen søndag fik vi snakket om det og fik det ryddet væk. Det lettede for os begge. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor vi ordnede verdenssituationen. Til aften kom manden min og Mathilde og spiste sammen med os. Vi fandt OH-kortene frem og "legede". Vi fik svar på nogle spørgsmål og særligt Mathilde fandt ud af at kortene rammer plet og går tæt på. Et godt redskab til at arbejde videre på.

Mandag var jeg i Århus og fik en behandling af en anden fantastisk kvinde. Hun er uddannet indenfor flere områder i den alternative verden, bl.a. giver hun healing, massage og er clairvoyant. Lige nu er hun vej til Mongoliet, hvor hun skal læres op af en shaman-kvinde. Jeg fik en behandling med tibetanske syngeskåle, en klang massage. Det foregår ved at hun placere forskellige skåle rundt op på og over kroppen. Disse skåle slår hun på med forskellig styrke og på forskellige steder på skålene. De toner skålene giver svare til de toner som cellerne i kroppen svinger med. Undervejs bliver man meget afslappet og godt tilpas. I dagene efter er/kan man være øm i kroppen. Ikke sådan voldsom øm men bare på en måde så man kan mærke at den arbejder. I løbet af nogle dage er det væk og det mærkes som om man er "rystet på plads". Jeg har oplevet at det hjælper mig og at jeg i løbet af nogle dage bliver mere klar i hovedet.

Det er altid en fornøjelse at besøge hende og høre hende fortælle. Siden jeg har været ude ved hende sidst har hun været i Nepal og vandre. Hun rejste der ned for at se rododendrontræerne blomstre. Hun rejser altid alene og oplever en masse ting. Jeg er så taknemmelig for at kende hende.

Min lykkelige dag...

var forhåbentlig den første i rækken af mange. I lørdags var det vores bryllupsdag. 11 år er der gået siden vi blev gift på en dejlig pinselørdag. Der er sket mangt og meget i disse år og hvert år vender vi det.

Dagen begyndte med at jeg sov længe og blev vækket af min dejlige mand. Han havde lavet morgenbord og været ude og købe blomster. Solen skinnede og fuglene fløjtede. En fantastisk dejlig formiddag. Jeg fik oveni det hele en gave af ham. Hvor heldig kan man lige være?? Jeg fik en mp4, som kan bruges til at optage mine clairvoyance på, når jeg har klienter. Vi hyggede og snakkede længe over kaffen og tog den med ind i stuen.

Resten af dagen gik med ren hygge. Jeg ordnede lidt vasketøj og sov to timer til middag. Hele dagen havde jeg en dejlig fornemmelse af sommerferie i kroppen og nød det. Efter et bad kørte vi til Truust kro og spiste en lækker middag. På vej hjem gjorde vi holdt på en rasteplads ved Tange sø og sad tæt på en bænk, mens vi stille så ud over vandet. Det var ren lykke.

Hjemme igen sluttede dagen med mere kaffe og snak. Da jeg lå og skulle sove følte jeg mig bare lykkelig.

Det bliver spændende...

at få den yngste hjem igen. Jeg glæder mig til at se hende igen og høre, hvad hun har oplevet derover/nede i Kinas land. Var det så fantastisk som hun troede? Var han ligeså fantastisk som da hun tog hjemmefra? Eller blev hele oplevelsen overskygget af hendes hjemve?

Hun er et pudsigt lille væsen, hende Mathilde. Hun er en stærk ung kvinde med sine meningers mod. Som regel ved hun, hvad hun vil og ikke vil. Følsom, kærlig, elskelig, omsorgsfuld, klog, vis, ungdommelig overmodig, gammeldags, gammelklog, naiv, kynisk med andre ord en helt (u)almindelig ung kvinde på 20 år. Men men hun er en skrækkelig hjemmefødning, hvilket betyder hjemve, hver gang hun er væk hjemmefra mere end en uge. Og vi snakker virkelig altomfattende hjemve med ondt i maven og gråd. Da hun var yngre havde hun altid et billede med af os, når hun var på ferie med hendes far. For ikke at glemme hvordan vi så ud som hun sagde.

Jeg har i mit stille sind tænkt, at det vokser hun fra. Men nu er jeg da kommet i tvivl. Hvordan mon det kommer til at gå, når hun lige om lidt flytter hjemmefra? Hun skal jo lære det, men det bliver svært for hende er jeg bange for.

Træthed

Nøj hvor er jeg træt af at være træt!! Så fuldstændig dødlignende træt. Så træt at jeg ikke orker noget som helst. Nu har jeg besluttet, det skal være slut!! Jeg vil finde ud af, hvad der skal til for at det ændre sig. Hvad er det i mit liv, der dræner mig i den grad for energi??
I dag er jeg helt alene hjemme, bette pigen er ikke kommet hjem fra Kina endnu ( i morgen) og manden er ude og lege med de andre drenge (der køres en afdeling af Dm i rally her omkring, og han kører lukkevogn). Det har givet mig muligheden for at tænke i fred og ro, samen med de der larmende rallybiler, der ræser forbi.

Min liste over ting der tager min energi ser foreløbig sådan ud, i tilfældig rækkefølge:

• larm og uro
• uorden
• skidt og støv
  
• ingen alene-tid
• regnvejr i mere end tre dage
• gråvejr
• sure mennesker
• mennesker jeg ikke kan stole på
• indskrænket handlefrihed
• mange mennesker på et sted
• bekymring for andre (familie)
• manglende søvn
• for mange nye indput på en gang
• Bilka
• manglende nærvær
• ikke bruge mine evner i et stk. tid
• ingen sol
• TV-avisen

Mens jeg har skrevet min liste, blev de der larmende biler færdige med at køre her, tror jeg. Der er RO igen. Nu hvor jeg ser min foreløbige liste på skrift kan jeg allerede se et par steder, hvor jeg kan begynde.
Jeg er meget åben for ideer til, hvordan jeg kan få mere energi.

Overraskelser

Jeg er lidt ustabil lige i tiden på flere måder. Jeg har arbejdet alt for meget og er begyndt at få symptomer på stress igen. Det er svært for mig at koncentrere mig i længere tid ad gangen igen, jeg har en indre rastløshed og jeg er træt helt ind i sjælen. Min rastløshed betyder, at jeg har svært ved kun at gøre en ting af gangen, ser jeg fjernsyn kan jeg lige rydde op i en bunke imens f.eks. Mit koncentrationsbesvær viser sig ved, at jeg taber tråden i samtaler og sig hvad rigtig meget. Trætheden er blevet til overtræthed, hvilket betyder at jeg har svært ved at finde ro og falde i søvn.

Så min miniferie i denne uge skal bruges på at komme ned i gear igen. At sove og kun gøre ting der giver energi. I aften skal manden og jeg være sammen med min dejlige "mødre-gruppe" og deres mænd. De giver energi og ved hvordan jeg har det. Det glæder jeg mig til.

Jeg er færdig med denne omgang samtaler og de gik alle fint. Selvom der var nogle svære imellem. Godt at have mødt alle forældre igen og mærke, at jeg har været savnet. Vores skole slap for at skulle fyrer lærer i denne omgang, dejligt at det er på plads så vi kan komme videre.

Vi slap desværre ikke for at skulle fyrer en meget kompetent og god pædagog i sfo'en. Håber hun kommer godt videre.

Jeg har i dag været hos frisøren og har fået lavet sommerhår, kort kort hår. Dejligt at gøre noget godt for sig selv engang imellem.

Vi har fået to nye medlemmer af familien. Vores hunkat har fået to bittesmå killinger. For ca.14 dage siden kom hun til skade og vi var en overgang bange for, at vi var nødt til at aflive hende. Hun aboterede tre killing og kunne næsten ikke gå. Men hun kom sig ret hurtig og fik så for to dage siden meget overraskende to killinger. Herunder kan I se hvor små og søde de er.

Alder

Så er nummer to dag med samtaler slut. Det har været gode samtaler og dejligt at møde forældrene igen. Jeg er blevet taget godt imod, det er første gang for de fleste efter jeg er begyndt igen.

Min yngste datter er i Kina og besøge sin kæreste. Hun skal i alt være der i tre uger og kommer hjem d. 16. maj. Det er en underlig fornemmelse at have så store børn, synes jeg. Begge mine piger er voksne og den ældste har sin egen familie. Hmmm og jeg føler mig ikke gammel, underligt. Der må være noget, jeg har misforstået. Jeg savner heller ikke mine børn og er ved at rive håret ud af kedsomhed. Nu vil jeg gerne pointerer, at jeg har ingen problemer med min alder overhovedet. Heller ikke med at blive ældre, det er faktisk rart! Jeg er egentlig bare et andet sted i livet nu. Jeg er glad for, at mine børn er godt på vej ud i deres eget liv. Ligesom jeg er glad for at mit liv er anderledes nu. Det giver mig en anden frihed end jeg har haft i mange år. Den værdsætter jeg meget. Jeg vil nyde og bruge den til gavn for mig selv.

Alder er egentlig noget pudsigt noget....Hvad er din alder? Er det den bedste i dit liv eller er den bare en anden??

Frygt og overraskelse

Nogle gange bliver jeg bare paf, sådan lidt "torske-agtig". Jeg føler, at jeg står med åben mund og bare glor dumt. Når det sker er det for det meste, fordi nogle andre mennesker gør noget fuldstændig uventet. Noget som ligger udenfor min fatteevne og min forventning til dem. Måske er det netop min fejl, at jeg forventer noget så mærkeligt af dem som ordentlighed. At man behandler hinanden på en måde, så alle kan være her. At de "gør mod andre, hvad de ønsker andre skal gøre mod dem". Jeg har svært ved at tro, at nogen ønsker en kniv i ryggen og at blive bagtalt til en større kreds. At blive modarbejdet og forhindret i at udføre sit arbejde. Så min torskmund går lidt op og ned endnu.


Den sidste uge har jeg brugt på arbejde og på at tænke. Jeg har tænkt meget, rigtig meget på og over begrebet frygt.

Hvad er frygt egentligt? Jeg er kommet frem til, at det er et brandhæmmende begreb. Forstået på den måde, at det forhindre dig i at brænde igennem. Det kan være frygten for, hvad andre tænker om dig og det du brænder for. Det er kan være frygten for ikke at være god nok til det du brænder for. Hvorfor er vi mon så optaget af, hvad andre tænker, tror og mener om os? Er det en del af vores fælles opdragelse, janteloven? Min oplevelse er af lige præcis den frygt, hvad andre tænker, tror og mener om mig, er blevet mindre som årene går. Mon det handler om usikkerhed og selvtillid? Jeg ved, at min egen frygt bliver mindre og jeg håber at min brandhæmmende frygt helt vil forsvinde, så jeg kan brænde igennem med alt det, jeg brænder for.
Jeg glæder mig til det:-)

En spændende aften....

Jeg sidder her under et tæppe med en kop varm kaffe og er bare træt. Men på den gode måde:-) Som jeg skrev i mandags var jeg i byen i går og så Florencio Anton male. Det er anden gang jeg oplever ham og jeg er lige facineret af ham. Han er et helt specielt menneske, varmt, blidt og meget karismatisk. Han kan virkelig fylde rummet op med sin energi og udstråling. Der er tale om en mand der i den grad, hviler i sig selv og står ved hvem han er. Han har siden han var 8 år vidst, at han var medie og at han havde en speciel mission her i livet - at hjælpe fattige børn og deres familier i Brasilien. Et er så at man ved det så tidligt, noget andet er at man fører det ud i livet.

Jeg blev på et tidspunkt meget rørt og tårene begyndte at trille. Hvorfor ved jeg ikke, men jeg var ikke den eneste, der oplevede det. Mens jeg sad og så på ham arbejde sad jeg og tænkte på, hvorfor jeg har så svært ved at komme igang med mit virke? Hvad er jeg bange for? Hvad er det der holder mig tilbage? Noget af det er andres opfattelse af mig, tror jeg. Usikkerheden mht. økonomien spiller også en rolle. Jeg er ikke helt oppe i gear endnu - men på vej.

Med dette i mente vil jeg gå i gang med at lave min hjemmeside færdig så den kan komme op og køre. Derefter vil jeg lade jungletrommerne begynde og se, hvad der sker. Jeg håber, at jeg med tiden kan leve af det.

Tilbage til maleren. De billeder han maler trækkes der lod om. Jeg var heldig og vandt et billede.

Alle billeder koster det samme og alle pengene går til hans projekt i Brasilien. Jeg er meget glad for det og glæder mig til at det tørre, så jeg kan hænge det op. Mit billede er malet af Gaugin på under 15 minutter! Ret fantastisk ikke??

Opdate

I disse dage kan jeg virkelig fornemme at jeg er kommet tilbage på arbejde. Jeg forbereder forældresamtaler! Nøj hvor jeg synes, at jeg har mistet følingen med mine børn. Derfor er jeg nødt til at arbejde ekstra hårdt på at få den igen. Det glædelige er at det er faktisk ok for mig, ialtfald psykisk. Min krop reagere lidt ind imellem og viser mig at nu er grænsen nået. Så er det bare om at holde en pause - og det er jeg helt god til efterhånden. Men nu vokser træerne jo ikke ind i himlen på en eftermiddag, så jeg arbejder videre med at lytte til kroppens signaler.

Mit projekt omkring mit "problem-område" og positiv tænkning er begyndt at virke. Jeg har fået en større tålmodighed og er mere upåvirket af hende. Dejligt. Så det fortsætter også.

En af de ting der følger med at være stress ramt er at hukommelsen tager skade. Den skulle vænne tilbage over tid, lang tid. Det er, iflg. min kloge psykolog, det sidste der heler efter sådan en omgang.
Det frustrerer mig at jeg mister ord, taber tråden i en samtale og mister overblikket i en samtale. Lige nu er jeg frygtelig nervøse for, at det sker når jeg skal afhold forældresamtalerne. Derfor forbereder jeg mig til tænderne. Måske endda overforbereder mig - men det giver mig tryghed.

I morgen aften vil jeg holde fri og tage til Århus og se på ham her. Han er trance-maler og vildt facinerende. Hvis han kommer i nærheden af dig, vil jeg opfordre dig til at se ham.

En l a n g s o m dag

I dag har været en rigtig l a n g s o m dag. Jeg har ikke haft den store energi og min krop har været træææt. Det er rigtig hårdt for mig at komme op i tid og jeg bruger meget energi på det. Jeg håber, det hjælper hen ad vejen og bliver bedre.

Jeg har haft besøg af min ældste datter og mit dejlige barnebarn Frederik. Det er utroligt at et lille barn kan bringe så meget med sig, både kærlighed, energi, glæde, latter osv. Det er så sjovt at følge ham og hans udvikling, at se hans undren og nysgerrighed når han møder noget nyt. Det er fantastisk at se ham og "bedstefar" kloge sammen og fører lange samtaler uden mange ord. Børnebørn er i sandhed livets dessert. Jeg håber, at jeg får mange desserter:-)

Datteren og jeg fik en rigtig hyggelig voksensnak om livet generelt.

I morgen vil jeg igen begynde dagen med at beslutte, at mit problem ikke er et problem, men bare et andet menneske som tænker på en anden måde end mig. Jeg vil beslutte (og bede om), at mødet med chefen går godt og bliver konstruktivt for os begge.

Lidt af hvert..

Trods en rungende tavshed her på bloggen de sidste 14 dage, har jeg haft travlt. Jeg er ved at arbejde mig op i tid og arbejder nu 8 timer om ugen + møder. Det lyder umiddelbart ikke af meget, men det er det for mig. Lige nu er vi ved at teste vores børn - vi laver nationale -, stave-, og læsetestes. Vi skal LUSe dem - for se deres lix tal. Og disse børn går kun i 2.klasse. Alt dette skal rettes og tolkes. Holdes møder og forældresamtaler om. Puha det er til at blive forpustet af. Men det er heldigvis nogle dygtige børn, jeg har. De har ikke "taget skade af", at de har haft skiftende vikarer, mens jeg har været sygemeldt.

Mødeaktiviteten betyder også at jeg skal arbejde ret tæt sammen med mit "problem-område". Det kræver en del af mig. Jeg har besluttet at hun ikke skal få held til at gå mig på igen. At hun ikke skal få held til at kravle ind under huden på mig. Jeg tager, hende ikke med hjem og snakker mindst muligt om hende hjemme. Det kræver kræfter og koncentration hver dag, men jeg kan mærke at det går den rigtige vej. Jeg begynder hver dag med at beslutte, at hun ikke er et problem og at jeg vil være positiv.

Jeg har været i haven sammen med manden. Vores rododendonbed er lavet - diskussionen er slut. Nu mangler jeg kun at flytte nogle hostaer om i bedet. Billede følger.

Vi er blevet enige om at vores havemøbler skal males sorte. Så vil jeg lave/købe hynder i forskellige farver. Med en enkelt undtagelse - vores bænk omme foran huset. Den bliver malet himmelblå. Billeder følger når vi går i gang.

Vi har fået skiftet en dør og et vindue i vores tilbygning, absolut tiltrængt. Nu skal vi have lavet det færdig så vi kan få malet murene.

Trods alle vores projekter tog vi lørdag fri og tog til Silkeborg. Vi fik handlet alle de der småting vi skulle have, kiggede på butikker og på folk. Jeg faldt over et lille stykke stof i en (ny) stofbutik. Det var gået hen over hovedet på mig, at den var åbnet. Kommer du til byen er den bestemt et besøg værd. Den ligger på Nygade og hedder Boesens sy-og stofbutik. På Nygade ligger også en isbutik, der sælger de lækreste italienske is. Vi var inde og spise på restaurant Marco Polo som ligger i gaden, lækker lækker mad.

Stoffet, som kostede en 20'er, som I kan se herunder, skal bruges til et par bukser til Frederik.

En travl uge...

Hold da op hvor jeg synes det går stærkt lige nu. Hele ugen har jeg "skullet" noget. Noget af en udfordring for mig lige nu. Sidste weekend bød på både kunstudstilling med nogle meget flotte ting og en hyggelig familiefødselsdag. Min dejlige svoger holdte brunch søndag kl.10. Der var også tre børn med, udover Frederik. Min svigerindes søsters børn, - hold da op de er en oplevelse af de sjældne. Med fare for at gøre folk gale, vil jeg skynde mig at sige, at jeg faktisk godt kan lide børn og arbejder med dem til daglig. Jeg kan også godt huske, hvordan det var at have små børn med i byen. Det kan være en udfordring. MEN der er meget forskel på børn og forældre. Og jeg har et problem med børn, der styrer et helt selskab med larm og uro. Ligeledes med børn, der er ubehøvlet og taler grimt til (andre) voksne. Men mit største problem er faktisk forældre, der ikke griber ind og marker, at det ikke er i orden.

Da disse tre børn på 5 og 8år går hjem, sidder vi alle fuldstændig måbende og chokeret tilbage. Og jeg overdriver ikke!! Vi kunne ikke tro, at de sagde det de gjorde. Jeg var lidt glad for, at mine piger var rystet og sagde at det ikke var i orden.

I får lige et par billeder af guldklumpen, Frederik snart 7 måneder.

Mandag var manden og jeg en tur i det høje nord og besøge min mor. Hun er stadig ikke helt på toppen ovenpå hendes omgang med hjertet. Hun klager over, at hun ikke kan få kræfterne tilbage. Så vi tog hende med til byen og købte proteinpulver og vitaminer til hende. Jeg blev lidt overrasket over at se, hvor træt hun bliver og hvor lidt hun egentlig kan. Så jeg håber, at det hjælper med de ting vi købte og hun kommer mere til kræfterne. Det er svært at se sine forældre blive gamle, synes jeg.

Onsdag skulle min ældste til undersøgelse på Marselisborg sygehus. Hun fik nogle buler på benene da hun var gravid, de er blevet til sår der væsker. Lægerne på Silkeborg sygehus kunne ikke finde ud af, hvad det var. Dog sagde de, at det ikke er kræft. Dejligt at vide men hvad er det så?

I Århus kom en læge hvirvlende gennem døren, kigge på det en gang og sagde:"nej hvor spændende et pragteksemplar af knuderosen. Har du ondt i halsen?" Noget forvirret får hun fortalt, at det har hun ikke. Lettelsen over at få at vide, hvad det er er til at mærke.

Hun skal nu undersøges nærmere for at finde ud af, hvad der har udløst det. Eller hvad der ikke har. Det tager et par måneder endnu. Men hvor er det dejligt at møde en kompetent læge der ved, hvad han snakker om.

I går havde vi nogle venner på besøg til en sen frokost. Det var så hyggeligt. Det er første gang siden jeg blev sygemeldt i august at jeg har haft overskud til det. Herunder kan I se et billede af den smukke krukke de kom med. Læg mærke til de søde fuglerede. Dejligt at mærke at det går fremad.

I dag har jeg fladet helt ud og lavet ingenting. Det var tiltrængt.

God påske til alle, nyd den alene eller sammen med jeres familier.

Foråret er kommet....

Der har været lidt stille her på bloggen den sidste uge tid. Det er der mange grunde til, men den største er at det er blevet forår. Endelig.

Vi har været ude, når det kunne lade sig gøre. Vi har ryddet op og kørt væk. Tak for at den kommunale genbrugsplads har åben på al mulige og umulige tidspunkter. Vi diskutere farver. Farver til vores udbygninger - skal de være gule som huset eller skal de være hvide eller en hel 5. farve. Vi diskuterer videre. Farver til vores gamle havemøbler - sorte eller regnbuens farver. Altså en stol en farve? Den fortsætter også.
Nå men vi har også købt rhododendroner og azalier til et nyt bed. Faconen på bedet? Nå men vi bliver vel enige her også. Hele vores græsplæne har taget skade af vinterens sne og kulde - den har "snepest"?. Så får jeg endelig en ny græsplæne, som jeg har ønsket lææææænge.

Indimellem alle disse gøremål og diskussioner rydder jeg stadig op på mit værelse og gør ting færdige. Bl.a. er jeg i gang med at ændre voksensengetøj til juniorstørrelse. Kedeligt men nødvendigt.
Vi har aftalt, at vi hen i forsommeren vil holde et lommemarked, hvor vi vil sælge alle de ting vi forhåbentlig får ryddet ud. Det giver lidt lyst til at komme i bund.
I dag var vi ud og købe en fødselsdagsgave til min svoger. Vi var i Bilka og det var en fornøjelse, der var ikke mange mennesker. Så i dag slog det ikke mig helt ud at gå der.
Den yngste datter er ved at planlægge en tur til Kina. Hun rejser alene og skal besøge kæresten som er kineser. Hun har svært ved at finde ud af visum-reglerne og er bange for at gøre noget forkert, så hun ikke kan få lov at komme ind. Så det har vi også kigget på i dag. At ringe til det kinesiske konsulat hjalp ikke. De havde svært ved at forstå engelsk - altså det i Danmark!! Så vi håber vi har gjort det rigtigt.

I dag har jeg også fået en vidunderlig besked. Hjerteveninden er ikke alvorlig syg. De nye prøver var bedre og hun skal holdes øje med, men er ikke i fare. Det er jeg så dybt taknemmelig for. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden hende.

Bøv - dag...

Nå men dagen i dag er sådan en ..bøv-dag. I denne uge er jeg begyndt med at arbejde 3 dage om ugen, og var derfor på arbejde i går.
Dagen begyndte med et møde med vores tillidsmand (eller mangel på samme (tillid altså)). Derefter 2 lektioner med undervisning, som egentlig var fint nok. Så var jeg træt og kørte hjem. Frokosten stod klar, den havde min dejlige mand klar. Så var min tanke at jeg skulle have en lille morfar. Men nej, tanker stod i kø og kom væltende over hinanden. Så ingen søvn.

Derefter en chok af de lidt større. Min hjerteveninde er MÅSKE meget syg. Hun var frygtelig ked af det og skulle selvfølgelig ikke være alene. En lang snak og en skulder var der brug for. Om en uge ved vi alle mere og indtil da krydser vi alt for, at det er noget andet end det grimme som er sagt højt. Jeg skriver det ikke, for jeg er lidt bange for den der tiltrækning......

Egentlig er der vel ikke noget at sige til at det er sådan en dag. Billedet, som er lånt her, herunder illustrer det sådan set fint.

Før og nu

I nat har jeg haft lidt svært ved at sove så jeg lå og blev lidt irriteret på mig selv. På et tidspunkt tænkte jeg, at det var da utroligt, at jeg ikke snart fik det bedre. Lige der besluttede jeg at lave en liste (mere)!! Nemlig en liste over mine fremskridt siden dengang, hvor jeg for alvor havde det dårligt.

Så efter en rigtig hyggelig strøgtur i Staden med manden min, hvor vi var i butikker og på torvet, satte jeg mig for at lave den. Jeg har lavet den i to kolonner, den ene som jeg havde det for ca. et år siden og som jeg har det i dag. Men jeg kan ikke finde ud af at overføre det til siden, så I får min liste som to afsnit i stedet.

For ca. 1.år siden
Havde jeg svært ved at sove, både nat og dag.
Brød jeg i gråd på de mærkeligste tidspunkter og kunne ikke styre det.
Kunne jeg ikke være sammen med mange mennesker på en gang
Kunne jeg ikke klare at gå i butikker for at handle eller ose
Kunne jeg ikke overskue uforudsete ting, som uventede gæster
Kunne jeg ikke tage telefonen hvis jeg ikke vidste hvem det var
Havde jeg hjertebanken og svedte når jeg gik ind på skolens område
Havde jeg ikke lyst til at være sammen med andre mennesker
Havde jeg kun brug for ro og fred
Havde jeg en indre uro og rastløshed hele tiden
Var jeg fuldstændig apatisk og lukket inde i mig selv
Havde absolut ingen energi
Havde jeg mistet lysten til livet

Lige for tiden
Sover jeg for det mest dejligt om natten og kan ofte sove midt på dagen.
Græder jeg kun når jeg ser tøsefilm eller der er en anden grund til det.
Kan jeg være sammen med mange mennesker i en afpasset FORBEREDT periode
Kan jeg som regel handle og nogle gang ose
Kan jeg i en vis udstrækning håndtere det uforudsete
Kan jeg godt tage telefonen også når det er forældre der ringer
Har jeg hjertebanken og sveder når jeg ikke bliver hørt og føler mig presset
Har jeg i nogen grad lyst til at være sammen med andre mennesker
Har jeg indimellem brug for ro og fred
Har jeg opnået ca. 80 % indre ro
Er jeg mere aktiv og kreativ
Får hele tiden mere og mere energi
Har fået lyst til livet igen

Da jeg havde lavet listen kunne jeg pludselig se alle de fremskridt der er sket. Det hele er ikke noget rod og står i stampe. Jeg får det faktisk bedre til trods for min mindre tilbageskridt. Det blev jeg meget glad for at finde ud af. Humøret er steget og det er en dejlig dag. God weekend til alle der kommer forbi og læser dette:-)

"Positivt pres" og fiskemund

Jeg har været til møde med min chef - igen. Nå ja, det er jo ved at være længe siden sidst, det var i januar. Men det føles som i går.

Vi skulle snakke om, hvordan jeg havde det, hvordan jeg synes det gik og om jeg snart kunne gå op i tid. Han havde sat 45 min af og troede det var rigeligt tid!! Vi nåede kun kort omkring det hele og gik meget let hen over det, synes jeg.
Jeg fortalte, hvordan jeg havde haft det efter det sidst møde, hvor jeg nærmest var lammet bagefter. Det er dybt fortvivlende og frustrende at sidde overfor en ellers almindelig begavet og forstående mand og ikke blive forstået. At jeg ikke kan forklarer, så det kan forståes af andre, den følelse af total energi-tomhed jeg har, når jeg har været på arbejde i 3 timer. At den sidste time er ren overlev-else og jeg er ved at løbe grædende væk. At det eneste jeg tænker på er - INGENTING - for jeg kan ikke tænke. Der er helt tomt og tåget på en gang.

Flere gange undervejs var jeg nødt til at sige til ham at jeg følte mig meget presset af ham. "Ja men du skal tage det som et positivt pres!!" "Nå, ja men det kan jeg ikke, for min krop kan ikke mærke forskel" sagde jeg. Og så var det at han satte "fiskehovedet" op. Det der udtryk, hvor munden står lidt åben og han kigger forvirret på mig. (Sådan forestiller jeg mig en torsk/fisk ser ud når den bliver forbavset)Hvorefter han fortsatte sit positive pres.!!

Jeg prøvede ihærdigt at få ham til at forstå, at jeg ikke kan arbejde 3 timer i træk, ligenu. Jeg får det ikke bedre, når jeg hver eneste fredag ødelægger det, jeg har fået bygget op i løbet af ugen.
Vi endte ud med en model der hedder, at jeg skal arbejde tre dage om ugen, hvor nu to. To x to timer og en x en time, i alt som nu fem timer. Håber rigtig meget at det er det der skal til for at det vender. Jeg kan ikke holde det ud, det der med hele tiden ikke at kan det ene og det andet.

I næste uge skal jeg til psykolog og vende det hele. Måske skal min chef snakke med ham om det der "positive pres"!!

Kanin og forårsoprydning....

Jeg har i dag været i Århus og været "kanin" for en gruppe mennesker, som er ved at uddanne sig til clairvoyante. En spændende oplevelse at sidde på den anden side denne gang. Hvis du har lyst til at prøve kan du melde dig her. Det har givet mig lidt at ttænke over og en ny vinkel på noget af det jeg tumler med.

Ellers står den på forårsoprydning her i huset lige nu. Jeg er begyndt at rydde op på mit værelse og i mine ting. Altså alle dem der har med den kreative del af mig at gøre. HOLD DA FERIE der er mange sjove, pudsige og mærkelige ting. Det er længe siden, jeg har haft tid og energi til at rydde op i alt. Hen ad vejen har jeg arvet og fået en masse ½ færdige ting og ting jeg skulle se om jeg kunne bruge. Noget af det er kun til at smide ud. En del kan gøres færdig og bruges / gives væk.

Det blev også en tur ned af "memory lane". Jeg har arvet alt håndarbejde og udstyr til sammen fra mandens moster da hun døde. Deri fandt jeg blandt andet disse ting:

Læg mærke til prisen på trykknapperne fra FDB, 40 øre! Gad vide hvornår de er fra?
Jeg fandt også:

En håndsyet nålepude. Jeg har snakket med min mor som er samme årgang som mosteren, og hun mener den er lavet da de gik i skole! For mange mange år siden, i 1940'erne. Hold da op siger jeg bare, de kunne passe på deres ting. Samtidig er det ting jeg kan huske fra min barndom, det er lige før jeg kan lugte tiden også. En tid der var tryg og sikker. En tid hvor nogle andre havde ansvaret for alle de dumme og tunge ting. En tid hvor man var elsket bare for at være til. En tid jeg håber, mine piger har fået af mig fra deres barndom.

Hvordan føles og lugter din barndom egentlig?

En gang til....

Der har været lidt stille her på min blog den sidste uges tid. Jeg har -igen igen- været nede og vende. Der er ikke sådan en egentlig årsag, det sker bare. I går var jeg så til psykolog og fik vendt tingene på hovedet. Det hjælper at få sat en masse ord på, ofte i en kæmpe pærevælling.

Jeg er blevet opmærksom på nogle ting, som jeg går med og ikke kunne få sat ord på. Det er så sandelig ikke småting, fik jeg at vide. Det er faktisk eksistentielle ting, der ligger og roder i mit hovede.

Jeg er meget vred, både på mig selv og min ledelse, over at jeg har fået det så skidt. Vred på mig selv over jeg lod det komme dertil. Vred på min ledelse over, at de ikke hørte mig og tog mig alvorligt da jeg råbte op. Disse to ting har betydet, at mit liv er ændret, og at jeg er ændret. Det skal jeg have væk al den vrede. Jeg vil så gerne have mit liv tilbage igen og kæmper for det, men det er op ad bakke. Tålmodighed tålmodighed tålmodighed. Og så skal jeg finde mig selv igen, hvem er jeg nu, hvad vil jeg nu, hvor vil jeg hen.......osv.

Noget af det er jeg godt i gang med. Andet skal jeg have taget hul på. Det må jeg have gjort.

Jeg er rystet over, at et arbejde kan køre et menneske helt ned under gulvbrædderne. "Det er fan... uhyggelig, du" citat Peter Schrøder.

Jeg prøver at få gjort lidt hver dag. Enten kreativt, læst, gået en tur, gjort rent eller lavet mad. De fleste dag går det godt, men ikke i dag. Jeg er fuldt stændig færdig efter i går. Men der er en ny dag i morgen.

Herunder har jeg sat et billede ind af salatbaren fra min fødselsdag. Jeg synes det ser så lækkert ud. Gode farver.

Udfordring løst

Jeg har en ting med øreringe (nå ja og sko og tasker og ...). Mit store problem eller min udfordring har været, hvad gør jeg af dem? Hvordan opbevarer jeg dem, så de kan beundres og jeg har et overblik? Det har jeg tænkt længe over, men nu har jeg fundet en løsning. I hvert fald til de ørering der ikke har lås bag på.
Jeg har fået et gammelt billede af min mor. Jeg har skilt det ad, taget glasset ud og sat sort karton ind som baggrund. Derudover har jeg flettet 4 snore af papirgarn og sat på. Og WUPTI opbevaring af nogle øreringe. Resultatet kan du se herunder.


Jeg synes det er blevet rigtig godt. Næste udfordring er så at finde ud af, hvor den skal hænge. Dernæst skal jeg have løst det med de øreringe med lås bagpå.... Ideer modtages gerne.

Influenza pjat...

.... på besøg. Nu må det godt stoppe. Siden i mandags har jeg været snotforkølet, haft høj feber og influenzasymptomer. Troede ellers at jeg slap med det jeg havde i julen. Men men...næ nej. Jeg har ikke været så syg som i julen, men nok til at jeg har været hjemme. Synes det er lidt svært at komme af med det der forkølelses noget. Drikker the osv. men det hjælper ikke rigtigt.

Mens jeg har lagt på sofaen/sengen har jeg læst Steen og Tove Kofoeds bog færdig. Og er ikke enig med dem i alt. Det er spændende at læse om de beretninger fra "den anden side", der er i bogen. Jeg bryder mig ikke om at læse noget, hvor forfatteren udstråler at han har sandheden. Og det synes jeg, er tilfældet her. Men vil opfordre dig til at læse den og danne din egen mening.

Når jeg ikke lå på sofaen/sengen og læste/sov, lavede jeg nye puder. Jeg nåede at få lavet til den gamle sofa i vores stue. Jeg skal nok tage billeder og ligge ind. De er blevet så fine.

I dag er det gået op for mig, at jeg faktisk har det godt psykisk i denne uge. Lidt tankevækkende!! Jeg har ikke været på skolen i en uge og ikke haft kontakt med nogen og jeg har det bedre. Lidt uhyggeligt og et vink med en vognstang. Det er ikke, der jeg skal arbejde, når jeg kommer op i tid igen. Jeg er nødt til at arbejde ved siden af min clarvo-biks i starten. Jeg er sikker på at der viser sig en løsning. Lige nu glæder jeg mig over, at jeg har ferie i næste uge. Og til at jeg skal i yen i aften og hygge med gode venner. God fredag aften til alle.

Min platte.....

... bliver ved med at få nye ting tilføjet. Eller med andre ord....jeg synes, der sker for mange ting rundt omkring mig i mit liv. Ting som jeg ikke har indflydelse på, men som har en betydning i mit liv. Jeg prøver at tage det fra en ende af.

Vi var oppe og besøge min mor oppe i det "høje nord". Hun har det meget bedre efter at have fået sin pacemaker, men er blevet bange for at gå ud. Vi snakker med hende om det og prøver at finde ud af, hvad det egentlig handler om. Langsomt løsner hun op og det handler om hun er bange for at falde pga. sneen og isen. Det kan vi jo godt forstå og aftaler, at hun skal snakke med min søster om at gå for hende eller tage hende med ud og handle. Min mor har fået scannet sit hjerte og fået at vide, at hun har noget forkalkning på den ene hjerteklap. Ikke noget de vil gøre noget ved nu, måske senere.
Men vi havde en hyggelig eftermiddag og håber hun kommer herned til fødselsdag d. 21.februar.

Da vi kommer hjem fortæller den yngste, at hendes far ikke kommer til hendes 20 års fødselsdag. Fordi han er sur på hendes mor - mig. Nå hvad er han så sur over, tænker jeg. Det ved jeg stadig ikke, for jeg er blevet enig med mig selv om, at han må melde ud til mig. Og ikke lade det gå gennem vores børn. Jeg ved godt, at vores børn er "voksne", men derfor er det svært, når deres forældre ikke kan være i stue sammen. Jeg har taget et par gode lange snakke med pigerne og forklaret dem, hvad jeg mener og hvorfor. De forstår det godt, men er kede af det. Jeg tror det er ligegyldig, hvor gamle mine børn bliver, det er svært når de græder og er ulykkelige. Så er det, at jeg ikke er så pædagogisk indeni.....jeg slår ham med noget tungt, har jeg da tænkt en gang eller to.

I dag får jeg så at vide min lillebror er blevet opereret i det ene øje i nat. Og at han har mistet synet på det øje. Hans kærestes søn skylder penge for noget narko til nogle grimme fyre. De har opsøgt dem for at finde ham. Da min bror lukker dem ud gennem fordøren med glas i, knalder den ene hånden igennem glasset. Det får min bror i ansigtet og på overkroppen. Der sidder et glsstykke i det ene øje og blodet vælter ud. De ringer 112 og de VIL IKKE KOMME. Men henviser til lægevagten. Så de må køre til lægevagten og så går det rigtig stærkt. En time senere ligger han på operationsbordet på Aalborg sygehus. 4 timer senere har han fået glasset ud og har mistet synet. Han er syet på det andet øjenlåg - 3 sting.
Det lyder som en mellemting mellem en farce og en gangsterfilm. Hold da op - snak om at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Dagen er ikke slut endnu. Der er plads til mere på platten, men nu kun de gode ting. TAK

Hvad man i barndommen......

Jeg har været på arbejde i dag. Vi har emneuge, hvor hele skolen arbejder med De mange intelligenser og Læringsstile. Det betyder, at alt er brudt op og for de små årgange betyder det, at de arbejder på tværs. Dvs. 0-2 årgange er sammen og delt i hold alt efter, hvilken læringsstil de har. Det fungerer sådan set godt men få nogle få børn er det rigtig svært. I dag stod jeg med et barn, der slet ikke kunne få det til at fungere og havde en træls dag. Han råbte og skreg og var så ked af det. Det var rigtig synd for ham, han havde det så svært. Jeg prøvede at få ham talt ned og efter lang tid lykkedes det. Men så var jeg helt færdig. Hold da op det kræver sin mand at være sammen med små børn, der har det svært.

Jeg er ellers blevet helt god til at lytte til mig selv og sige fra, når tingene bliver for meget. Selv der hvor jeg føler jeg svigter andre. Jeg har tænkt meget over, hvorfor det er så svært at passe på mig selv og opfylde mine egne behov. Og har fundet ud af, at det ligger tilbage i min barndom. Jeg er opdraget til at tage vare på andre. F.eks. da jeg var 5½ år passede jeg mine 3 små søskende på 4, 2 og 1 år, når min mor var på arbejde om formiddagen. Hele min barndom har jeg haft ansvaret for dem og det har været min skyld, når de er kommet galt afsted. Og med min lillebror var det tit, han var en rigtig dreng. Hold da op, han har fået mange klø på den konto. Jeg blev rigtig god til at gå i et med tapet og være usynlig. På den måde glemte jeg mig selv og blev "væk". Dette er ikke skrevet for, at I skal synes det er synd for mig, men blot som forklaring. Nu ved jeg hvad det handler om, så nu skal jeg så bare have det aflært. Hmm det tager tid og er dødsvært. Men jeg øver mig hver dag.

Kærlighed er også...

....dejlige babyer. I torsdags havde jeg mit dejlige barnebarn, Frederik på 4½ måned. Han er så sød og sjov. Hver gang jeg ser ham, kan han noget nyt. Jeg bliver lige overrasket hver gang over, hvor meget jeg har glemt fra da mine piger var små. Ja jeg ved godt at det er længe siden, men alligevel. Tænk at sådan en lille fyr bare viser en så meget tillid og glæde. Hvordan kan man andet end elske sådan et lille væsen?

Jeg havde fået hans bukser færdige, og han blev så fin:-). Det bedste var at mor også kunne lide dem.

Sådan en dag er ren energi både ind og ud. Forstået på den måde at det koster en masse energi at have ham, men jeg får en masse tilbage. Ren kærlighed.