Jeg har været til møde med min chef - igen. Nå ja, det er jo ved at være længe siden sidst, det var i januar. Men det føles som i går.
Vi skulle snakke om, hvordan jeg havde det, hvordan jeg synes det gik og om jeg snart kunne gå op i tid. Han havde sat 45 min af og troede det var rigeligt tid!! Vi nåede kun kort omkring det hele og gik meget let hen over det, synes jeg.
Jeg fortalte, hvordan jeg havde haft det efter det sidst møde, hvor jeg nærmest var lammet bagefter. Det er dybt fortvivlende og frustrende at sidde overfor en ellers almindelig begavet og forstående mand og ikke blive forstået. At jeg ikke kan forklarer, så det kan forståes af andre, den følelse af total energi-tomhed jeg har, når jeg har været på arbejde i 3 timer. At den sidste time er ren overlev-else og jeg er ved at løbe grædende væk. At det eneste jeg tænker på er - INGENTING - for jeg kan ikke tænke. Der er helt tomt og tåget på en gang.
Flere gange undervejs var jeg nødt til at sige til ham at jeg følte mig meget presset af ham. "Ja men du skal tage det som et positivt pres!!" "Nå, ja men det kan jeg ikke, for min krop kan ikke mærke forskel" sagde jeg. Og så var det at han satte "fiskehovedet" op. Det der udtryk, hvor munden står lidt åben og han kigger forvirret på mig. (Sådan forestiller jeg mig en torsk/fisk ser ud når den bliver forbavset)Hvorefter han fortsatte sit positive pres.!!
Jeg prøvede ihærdigt at få ham til at forstå, at jeg ikke kan arbejde 3 timer i træk, ligenu. Jeg får det ikke bedre, når jeg hver eneste fredag ødelægger det, jeg har fået bygget op i løbet af ugen.
Vi endte ud med en model der hedder, at jeg skal arbejde tre dage om ugen, hvor nu to. To x to timer og en x en time, i alt som nu fem timer. Håber rigtig meget at det er det der skal til for at det vender. Jeg kan ikke holde det ud, det der med hele tiden ikke at kan det ene og det andet.
I næste uge skal jeg til psykolog og vende det hele. Måske skal min chef snakke med ham om det der "positive pres"!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar