Et nyt år i sigte

Så er det tæt på, det nye år. Jeg bliver altid lidt eftertænksom nytårsaftensdag. Tænker over hvad det er for et år, der rinder ud og hvad det er for et år, der banker på. Bliver lidt trist og lidt glad hvert år.

I år har budt på mange svære timer og trælse ting, men også på mange gode, hyggelige og rare timer. Det største i år har klart været at blive mormor, hvis nogen skulle være i tvivl. Det er så stort, dejligt og livgivende, at det skal I se frem til. Et lille barn giver så meget ubetinget kærlighed og er så umiddelbar, det er fantastisk. Det kan vi alle lære af.

Men på en eller anden måde mærkelig måde har min sygemelding også været en stor ting, en god ting. Jeg har (er) nødt til at kigge indad og mærke mig selv, sådan helt forfra. Jeg har været nødt til at redefinere mig selv og finde ud af, hvad der er vigtigt for mig og hvad der ikke er. Hvordan kommer jeg videre herfra? Det har jeg glemt i hverdagens travlhed. Jeg arbejder stadig hårdt på at komme fremad og få det bedre. Lige nu synes jeg måske det er gået to skridt tilbage men forventer at det går frem igen inden så længe.

Lige om lidt skal manden min og jeg til at lave et visionboard for det nye år. Vi har på forhånd snakket meget om, hvad der skal med på dem. Hvad er vigtigt for os næste år? Tja, en af de ting der skal på, er mere tid til hinanden. Vi har brug for at finde tilbage til hinanden, det har været hårdt ved vores forhold, at jeg har haft det træls. Ikke på den måde at vi er i krise eller noget i den retning. Vi vil bare gerne hinanden mere end vi er lige nu, hvis I forstår, hvad jeg mener.

Til sidst vil jeg ønske jer alle et rigtig godt og lykkebringende Nytår. Må 2010 blive et fantastisk år fyldt med kærlighed og glæde.

Tak for alle gode timer i det gamle år. Tak for alle oplevelser og snakke. Tak for jeres tålmodighed og omsorg.

Forberedelser....

Ovenpå influenza og et par dage med bytten gaver og handle ind til det tomme køleskab, er jeg træt,træt, træt. De sidste 4 måneder hvor jeg har gået hjemme for at komme på højkant efter mit "stressnedbrud", har jeg ikke kunnet sove længere end til kl. 8 om morgenen. Ikke engang til middag senere, kun få gange. Det kan jeg nu. Jeg kan sove hele tiden, men bliver ikke mere frisk af det. Underligt, tænker jeg.

Jeg er i gang med at forbered min 50 års fødselsdag, som løber af staben lørdag d. 16. januar. Og som jeg har glædet mig til det sidste år. I går var jeg ude og snakke med kogekonen, som skal ordne maden. Det bliver så lækkert. Når festen er ovre vil jeg fortælle om det, da der er gæster der læser med her. Og de skal helst ikke vide for meget på forhånd. I dag skal jeg have lavet lister på diverse ting, jeg skal huske i forbindelse med festen. Ellers glemmer jeg bare det halve. Og det duer ikke.
Temaet for festen er: Pretty in Pink, med fri fortolkning. Jeg glæder mig sådan til at se, hvad folk finder på. Jeg skal egentlig også til, at ud af starthullerne og have fundet ud af mit outfit. Har en ide men nu må vi se, hvad det bliver til.

Jeg får besøg af ældstedatteren og Fredrik i dag, det bliver lidt hyggeligt. Vi skal bare hygge og snakke. En god dag til det tror jeg.

Julen 2009

Vores jul har været en del præget af den influenza, vi alle tre fik i løbet af d. 22. december. Dagen startede ellers "fint" med, at yngstedatteren blev sendt hjem til middag fra arbejde pga. snevejret. Godt vi fik hende hjem på det tidspunkt, for et par timer senere kunne vi ikke komme ud af indkørelsen og vejen var luk-ket af sne. Det var rigtig hyggeligt og stille, næsten ligesom juleaften.

Hen under aften begyndte hun med at kaste op og så gik det slag i slag indtil vi alle lå med hver vores spand og høj feber. Hele lille juleaftensdag sov vi og hav-de det rigtig skidt. Alt det vi skulle have nået, tja det nåede vi ikke. Min søde svigerinde fik købt svigerfars gave for os og handlede det mest nødvendige mad. Hvor er det heldigt, at vi har hende.

Da natten sluttede og det blev juleaftensdag, havde vi det bedre. Vores maver var bare meget ømme og vi var trætte, men blev enige om at tage afsted til aften. Vi skulle for første gang holde jul hos min svoger og svigerinde. Det var første gang siden pigerne var små,vi ikke skulle holde juleaften hjemme. Noget som har givet anledning til mange snakke særligt med yngste datteren. Hun synes virkeligt, det var svært at skulle i byen og holde jul. Men vi havde en rigtig dejlig og hyggelig aften. Det var helt specielt og helt almindeligt på den gode måde. Hvert år har jeg taget et billede af pigerne foran juletræet, det gjorde jeg selvfølgelig også i år. I år er der to mere på billederne nemlig svigersønnen og Frederik. Det er et dejligt og livsbekræftende billede, synes jeg, de er alle så glade. Jeg bliver også lidt rørstrømsk, mine piger er ved at være voksne. Hvor blev tiden dog af? Det var jo lige i går de kom!!Lidt ligesom denne sang fortæller.

Det er først i dag, 2. juledag, vi er helt på toppen igen. Så vi har brugt noget af dagen på at få ryddet op og pakke gaver ud. Og rigtig se hvad vi har fået. Derudover har vi fået gang i vaskemaskinen, det har givet en del vasketøj med tre influenzaramte i huset. Vi har også besluttet, at vi prøver at lave rigtig mad i dag, så må vi hvad der sker.

I aftes, mens vi sad og flød ud i sofa, kommer der en mus drønende hen over gulvet. Bvadr!! Nå men mus er nogle gange dumme, det var den her i hvert fald. I morges var den landet i vores gulvspand, hehe. Manden bar den ud til misserne. De havde noget sjov med den spand. På billedet kan I se den ene killing ned i spanden og to andre kigger på. Den nemmeste måde at få den på tror jeg.

Resten af dagen står på hygge og snak. Måske er der en god film i fjersynet. Stille og rolig hygge.
Glædelig jul til alle, håber I nyder det.

Stille sne...

Det har været en rekreationsdag i dag. Det betyder, at jeg har tullet rundt og taget den med ro. I går var vi I Nordjylland for at fejre min mors 70 års fødselsdag. En meget lang dag. Vi kørte hjemmefra kl. 7 om morgen og var fremme 9.15 til kaffe og rundstykker med den nærmeste familie. Min mor var så glad og havde let til tårer hele dagen.
Vi havde en rigtig hyggelig dag med familien og min mors venner. Fik lækker mad og grinede en masse. Det var lidt forunderligt at se mine niecer og nevøer sammen med deres kærster/koner og børn. Det er unge mennesker, som jeg har fulgt hele deres liv, set dem udvikle sig i mange retninger. I løbet af dagen filosoferede jeg i mit stille sind også over, at børn med de samme vilkår under deres opvækst kan blive så forskellige. Tænkte også lidt på om vi overhovedet har nogen indflydelse på, hvilken slags menneske ens børn ender med at blive. Måske skal opdragelsen mere ses som en "konsulentrolle"? En slags guide? Det vil jeg tænke lidt mere over.

Vi kørte hjemad kl. 19 og da var jeg glad for, at jeg havde nået en hurtig time på øjet lige før middag. Jeg var ikke smadret i den grad, jeg havde frygtet - kun lidt træt. Da vi kører på motorvejen får ældstdatteren en sms fra et anden gæst fra Midtjylland, som var kørt ½ times tid før os, at det sneede og blæste nord for Viborg. Godt at være forberedt, for lige pludselig stod himmel og hav i et. Farten ned på 50 og så stille frem. Men ak, så græd Frederik og var meget ulykkelig. Vi fandt en p-plads og fik ham skiftet og givet noget mad. Det hjalp - ihvertfald så længe der var lys i bilen. Da vi slukker det og kører videre græder han igen. "Han kan ikke lide mørket" siger moren så. Hvad gør man så? Jow, mosteren laver lys i sin mobiltelefon, resten af vejen hjem. Ca. 75 km!! Sejt ikke? Men han sov ikke hele vejen hjem. Det var først ca 10 km udenfor Viborg sneen stoppede og så opdagede jeg, hvor meget jeg spændte i hele kroppen. Men glad var jeg og vi satte i marchgear igen.

Vel hjemme igen fik manden og jeg en kop kaffe og så i seng. En dejlig dag var slut.
I dag har min mor så influenza og yngstedatteren er forkølet og har ingen stemme. Godt julen og fridage står for døren.

I dag mens jeg tullede rundt nød jeg synet af sneen der dryssede/drønede og blæste rundt udenfor. Kom i tanke om salmelinien: " der er ingenting i verden så stille som sne". Det passede på vores vej i dag, næsten i biler kom forbi. Det har været ligesom juleaften - ligeså stille.

Øv alt for tidligt..

I dag er min dag begyndt vildt tidligt, ihvertfald i min verden. Vågnede kl. 3.30 med et sæt og kunne bare ikke falde i søvn igen. Jeg som er så dårlig til at komme op om morgenen og er en langsom starter. Efter at have læst en times tid og prøvet at falde i søvn vha forskellige afslapningsteknikker, gav jeg op. Så må jeg sover senere på dagen.

Når nu jeg ikke kan sove, kan jeg lige blive opdateret i blogland og opdatere min blog. Inspirerende at læse om alle de spændende ting, der sker rundt omkring. Vi synes, her i huset at denne december er blevet en underlig fisk. Vi halter bagefter med alting og når ikke det, vi gerne vil. En ting er vi dog enige om, det skal nok blive jul alligevel. Jeg er nødt til at undgå at tænke på alt det jeg ikke når, og er glad for det jeg når. Ellers bliver jeg stresset igen.

I dag står den på de sidste forberedelser til min mors 70 års fødselsdag i morgen. Jeg skal lige have bundet sløjfer på de der grønne planter, der skal være på bordene, have lavet en overraskelse færdig, lave gaven færdig, ordne tøjet og tidlig i seng. Vi skal køre herfra i morgen tidlig kl. 7.00. Jeg tror, at en formiddagssøvn bliver nødvendig i morgen, for vi skal køre hjem i morgen aften, da yngstedatteren skal på arbejde tirsdag mogen (folk er ikke færdige med at købe legetøj endnu).

En ting der er dejligt er, at jeg kun mangler 1 julgave nu, og det kan jeg måske nå i løbet af dagen. Ellers når jeg det tirsdag. Jeg har tid nok. Hav en rigtig god søndag alle sammen.

Tilbage igen...

Så kom dagen som jeg har både frygtet og set frem til. Den dag hvor min psykolog og mig bliver enige om, at jeg så småt er klar til at vende tilbage til mit arbejde. I dag har jeg aftalt med både min chef og min psykolog, at jeg begynder på arbejde i uge 2 i 2010. Jeg skal begynde med at arbejde 2 timer mandag og 3 timer fredag, så må vi se på, hvordan jeg skal op i tid. Det er dejligt at være så langt i forløbet, men det skræmmer mig også. Hvad nu hvis det er for tidligt? Nå ja, siger min fornuft, så må du jo bare stoppe igen. Men er det så nemt endda?
Jeg ved, at jeg er blevet langt bedre til at lytte til mig selv og de signaler min krop sender. Så jeg håber, at det bliver endnu bedre hen ad vejen. Det er min oplevelse, at det ikke er helt så nemt endda. Særligt når det går stærkt, har jeg svært ved at lytte/høre signalerne. Men jeg tror, det er en livslang læring for mig. Jeg vil ihvertfald blive ved med at øve mig fremover.

Jeg skal også blive ved med at finde strategier for at gøre de ting, der er svære for mig lige nu. Som at komme ind i byen i denne tid, hvor der er mange mennesker alle steder. Og at stå i kø. Det er umuligt at forudse, hvilke ting der er svære for mig og hvornår. Men det er altid vanskeligt når jeg føler mig presset. Men med tiden bliver det bedre.

I morgen vil jeg tage min søde mand med ud at købe de sidste julegaver. Han er en af mine bedre strategier og har været min klippe i alt dette kaos. Han har støttet mig og været der hele vejen også når jeg har kravlet hen ad gulvet. Hvor er jeg dog velsignet.

Livets mangfoldighed...

Sikke dog en fantastisk dag at vågne op til. Det smukkeste landskab dækket af en hvid dyne sne. Jeg elsker sne og vintervejr - ikke regnvejr, men høj himmel, klar frost og sne. Luften er frisk og sund. Hele dagen har jeg nydt det.

I dag var så dagen, hvor jeg skulle besøge skolen igen. Begyndte igen med en snak med chefen, som denne gang var meget konkret i at snakke arbejde, planlægning og tilbagevenden. Hold da op, jeg begyndte at svede og fik kvalme. Jeg har ikke skænket det en tanke i mange uger, og pludselig bliver meget virkeligt. Jeg skulle til at forholde mig til en masse og have en del informationer i hovedet. Det er vist nødvendigt at gå i tænkeboks igen. Prøve om jeg er klar til det hele igen. Jeg skal starte langsomt op, ved ikke helt hvor mange timer endnu. Det skal jeg drøfte med min psykolog på fredag.

I dag fik vi en trist nyhed i vores lille hjem. En af yngstepigens gamle klasse-kammerater er død, 19 år. Han er død i en ulykke. Ganske tragisk og helt uforståelig for os alle, særligt hende. Som hun siger: "det kan da ikke passe, jeg så ham lige den anden dag." Sådan er livet også, hårdt og ubamhjertigt. Jeg tænker på og føler med hans stakkels forældre, søster og kæreste som står tilbage, hvor må det være svært.

Gertrud Sand dag...

Så flyttede Gertrud Sand ind i vores hus. Hun er kommet meget sent i år - men bedre sent end aldrig. Dette betyder, at julepynten er blevet hængt op... godt vi nåede det i år også. (Animationen er lånt her.) Den første ½ af julegaverne er købt og pakket ind. Resten kommer i næste uge...også dem fra mormor og farmor til den ene og den anden.

Nå men jeg har jo så været til julefrokost på min skole - det var godt nok i fredags. Det var såmænd hyggeligt nok...men...som sædvanlig kan man ikke gøre noget helt almindeligt på den skole. Så festen fandt sted i "Gerts garage" og alle tilstedeværende fik roller, der skulle spilles. Så var jeg på vej hjem igen. Overtalte mig selv til at spise lidt mad og snakke og så glemme alt om den rolle - Gurli. Jeg var dog den eneste der gjorde det, de andre gik op i det med liv og sjæl...og ikke mindst med meget vokal til. Hold da op en larm. Jeg klarede at blive helt til efter silden, så måtte jeg ud og trække luft. Efter det varme satte jeg mig ovenpå og snakkede med dem der kom forbi. Det var en lettelse at sidde der. Da jeg tog hjem var jeg flad og trææt.

Det var jeg så også i går men fik købt lidt julegaver sammen med manden.

I dag har været en underlig dag. Gråden sidder lige inde under huden og dukker op på de mærkeligste tidspunkter. Det sagde de godt nok i fredags på det kursus. Når man musklerne slipper sit tag, kommer følelserne væltende. Og det gør de. Det er jo egentlig fint men.... det må også holde igen.

Stresshåndteringskursus ....

I dag skulle jeg så begynde på det der stresshåndteringskursus. Hold da op, hvor jeg søgt med lys og lygte efter en vej ud af det. Altså så jeg ikke var nødt til at skulle afsted. Jeg kunne slet ikke overskue det her til morgen. Men lige meget hvad, jeg havde ikke ondt, var ikke syg, bilen ville godt starte og barnet var vældig frisk.

Så jeg tog en dyb indånding og tog afsted mod det ukendte. Nye folk som også har stress, nye behandlere men en kendt - troede jeg - min psykolog. Han var så til gengæld syg. Tænk da jeg så nåede frem, så var de alle helt almindelige mennesker, som var ligeså nervøse som mig.

Vi hørte noget om stresshormoner, belønningshormoner og stress som sådan. Snakkede lidt så'n kvinde til kvinde. Derefter skulle vi lave nogle fysiske øvelser, hvor vi spændte af i musklerne rundt om i kroppen, fokuserede på vejrtrækningen og fik jordforbindelsen igen. Det var rigtig godt og lærerigt. Hold da op mine muskler i maven og ryggen er spændte og i forsvarsposition. Lige nu er de ømme fordi de er lidt afspændte. Det er helt sikker øvelser, jeg vil lave hjemme.
Så det endte op med a blive en rigtig god formiddag alligevel. Godt at mine overspringshandlin-ger ikke bar frugt.

Lige om lidt vil jeg gå ned og gøre mig fin. Jeg har besluttet at tage med til julefrokosten på skolen i aften. Det er mig, der bestemmer, hvor længe jeg bliver og hvornår jeg går hjem. Jeg håber, det bliver hyggeligt. God fredag aften til jer alle.

Juletur...

Så tog hjerteveninden og jeg toget til Århus i går. Jeg havde glædet mig længe til at skulle afsted, men var lidt nervøs for, hvor længe jeg kunne holde. Det var rigtig hyggeligt og jeg klarede tre timer i Århus. Det er da helt godt, synes jeg. Ind og ud af butikker og en million mennesker.

Vi fik snakket en masse og set på alverdens mærkelige ting. Købt det bedste juleslik her. Mandler overtrukket med hvid chokolade og drysset med lakridspulver..UHM. Nu hører jeg til en underlig race af menneskeheden - den der ikke bryder mig om cacao/chokolade. Ja det er rigtigt, der findes den slags. Så disse mandler er fantastiske.

Vi fik en lækker, lækker sandwich på denne cafe. Og kunne spise den i fred og ro, for vi var de eneste der. Kommer du til Århus prøv den cafe.

Man kan ikke være i Århus uden at gå i Panduro hobby og Søsterne Greene. Så det var vi. Derefter gik det hjemad. Dejlig tur. Selvom jeg var træt da jeg kom hjem, fik jeg energi i tanken.

I dag har jeg lavet invitationer færdige og skrevet julekort. I morgen skal jeg begynde på et stresshåndteringskursus. Spændende hvad det er for noget.

Ugen der gik....

Åh ja så kom jeg da på den anden siden af sidste uge. Den var sej at komme igennem synes jeg. Den gik med en fornemmelse af at skulle nå 10000 ting og kun have tid og energi til de 100. For at begynde fra en ende af: Fredrik skulle døbes i søndags, og da mor og far kun har en lejlighed på 41 kvm, havde de lånt vores hus. Så der skulle jo gøres lidt rent og have fjernet det værste spindelsvæv. Det gjorde jeg tirs-og onsdag i det dejlige solskin med godt musik på anlægget. Jeg nød det faktisk og nåede det meste af vores 188 kvm.

Fik besøg af en veninde/kollega til kaffe og en gang snikke snakke, af den hyggelige slags. Derefter kunne jeg godt mærke trætheden smige sig ind på mig. Så jeg prøvede at hvile og tage den med ro resten af dagen.

Torsdag skulle jeg til frisør og klippes for første gang siden min sygemelding i august. Så da klokken var 10 var jeg blevet korthåret igen. Derefter skulle jeg hjælpe Frederiks mor med at handle ind til barnedåben. Det var hyggeligt og tog længere tid end jeg havde regnet med. Så var jeg træt igen...

Fredag var store køredag. Jeg havde en aftale hos min psykolog kl. 10.30. Vi fik vendt verden på hovedet og snakket en masse om mit "problem-område" og hvordan jeg skal håndterer det. Vi lavede en aftale om et par møde, et hvor det er min chef og problemet der er med. Derefter et hvor de førnævnte er med og hvor jeg har psykologen med. Han skal medvirke ti at lave aftaler om vores fremtidige samarbejde o.lign. Jeg skal ikke begynde før efter jul på arbejde.
Derefter kørte jeg fra Viborg til Silkeborg for at hente den lille familie. De skulle hjem til os og snakke med præsten som skulle døbe Frederik. Satte dem af og kørte tilbage til Viborg for at hente mormor og moster som ville komme med bussen kl.16.05. Eller rettere det var hvad mormor skrev til mig - men NEJ bussen kørte først fra Ålborg på det tidspunkt. Så holdte jeg der og så dum ud. Nå, men så kunne jeg jo lige handle mens de kørte herned. Da vi nåede hjem 17.45 var jeg træt, træt, træt. Og gik i seng mens de andre lavede mad.

Weekenden gik med at lave mad, dække borde, drikke kaffe og snakke en masse. Overraskelsen var at jeg stortudede i Kirken da de kom ind med Frederik. Det havde jeg ikke lige set komme. Men jeg var, sammen med oldemor, morfar og moster, meget rørt og bevæget. Det var stort på en eller anden måde. Frederik sagde ikke en lyd i kirken, grinede kun til præsten så hun begyndte at grine midt i det hele. Skønt.

I går var jeg fuldstændig baldret og sov fra mandag kl. 14.30 til tirsdag kl. 7.30. Det var tiltrængt og dejligt. Idag har jeg været til møde med kommunen om min sygemelding. Det tog 15 min. og så kunne jeg gå hjem igen.

Nu trænger jeg til en stille og rolig uge uden de store udsving. Trænger til at få ladet op.....

Optakning for sjælen...

Jeg havde forventet at være fuldstændig baldret i dag. Manden min og jeg har været på weekend med Tøserne og deres mænd. Rigtig hyggelig og dejligt.

Men også en udfordring for mig i at passe på mig selv og holde øje med "muren" og ikke nå den. Hjemmefra var jeg nervøs for om jeg kunne mærke, hvornår det var at jeg skulle trække mig. Men det gik over alt forventning og jeg nåede ikke at ramme muren. Jeg havde det underligt med at trække mig tilbage og lave "en Maud", når jeg havde brug for det. Det var en stor hjælp og fantastisk at "Tøserne" bare accepterede at sådan var det og ikke kommenterede det overhovedet. Hvor er jeg velsignet at have mennesker som dem i mit liv. Jeg er dybt taknemlig.

Vi havde ellers noget af en tur fredag på vej til Faaborg, hvor vi skulle være. Puha... Da vi havde kørt en ½ times tid, siger manden min at han havde glemt vores hovedpuder. Dermed havde vi heller ingen hovedpudebetræk med. Nå, men vi ringer til en af de andre og får dem til at tage med til os. Da vi når ned omkring Vejle går det meget langsomt...meget meget langsomt....som i vi holder helt stille..45 min for at krydse Vejlefjordbroen. Ny rekord for os. På den anden side efter en wc-pause, slår det mig. !?! "Har du husket nøglen til sommerhuset" spørger jeg manden min. NEJ! det har han så ikke. God råd er dyre, vi skulle jo over og lave aftensmad til de andre. Nå men der var kun en ting at gøre - ringe til dem der ikke var kørt endnu og få dem til at hente nøglen, hjemme hos mindstepigen. Nøj vi snakkede meget om den nøgle i weekenden. Aftensmaden blev serveret kl.22 og smagte dejligt.

Resten af tiden gik med bytur, gåtur, kaffe og kage, en del slik og chips skyllet ned med diverse sprut, spil og en masse snak. En total lise for sjælen og en optakning af samme.

Herunder kan I se nogle stemningsbilleder. Jeg er enormt facineret af de smukke svampe, man kan se alle steder lige nu, de er så flotte. Og bambierne var helt tæt på huset.

Frederik og ............

Som fortalt onsdag skulle jeg i går torsdag have besøg af Frederik. Jeg fik endda lov til at passe ham helt alene :-) uden mor eller far var her. Det var rigtig hyggeligt og smadder nemt. Han sover, spiser, griner og pludre. Som det kan ses på billederne herunder, er han bare noget af det sødeste. Jeg har helt glemt, hvor hurtig de vokser og udvikler sig. Han er meget bevidst om, hvem der sammen med ham og hvad der sker omkring ham. Det er så sjovt at se ham når manden kommer ind i rummet og begynder at snakke. Frederik lyser op i øjnene og smiler fre øre til øre - de har noget helt specielt sammen de to. Dejligt og pudsigt....

I går eftermiddag kom der den smukkeste buket til mig, fra nogle venner som mente, at jeg skulle have en opmuntring. Jeg bliver så rørt og varm i hjertet over, at de tænker på mig. I skal da også se, hvor smuk de er.

Om et par timer kommer manden min hjem og vi skal have pakket bilen. Vi skal på weekendtur med "tøserne". "Tøserne" er tre pragtfulde quinder, som jeg har kendt siden, jeg fik min første datter for 23 år siden. Jeg lå på barselsgangen med dem og vi mødtes til efterfødselsgymnastik efter. Siden vores barsel stoppede har vi mødtes mere eller mindre hver 14. dag. Mens vores børn var små tog vi i sommerhus med hele menageriet (11 børn og mænd). Det var så sjovt og mine piger snakker om det endnu.

Nu tager vi voksne afsted og det er sjovt på en anden måde. I år skal vi til Faaborg i sommerhus. Hvad vi skal se og opleve finder vi ud af i aften over en enkelt flaske vin eller to. Mon ikke vi finder et julemarked eller to på Fyn. Jeg glæder mig til en hyggelig weekend med masser af snak og sjov.

Sidste år var vi i Hamburg, boede på hotel og så på julemarkeder. Det kan anbefales.

Så så Singer dagens lys..

I går var jeg bare så træt efter mandags besøg på skolen. Jeg brugte dagen på at finde ud af, hvad der gjorde at jeg var så færdig. Det handler om en masse ting, bl.a. at se frygten i øjnene og bruge en hel del kræfter på at gøre det. Jeg er egengtlig blevet overrasket, for jeg har det jo en del bedre efterhånden. Mine overvejelser går lige nu på om det er det hele værd - at kæmpe denne kamp for at komme tilbage.

I dag har jeg så fundet den gamle fru Singer frem fra skabet. Hun har sin egen "duft" og den har jeg savnet, fandt jeg ud af i dag. Jeg er gået i gang med et par bukser til Frederik. På billederne ser de hvide ud, men i virkeligheden er de svagt lyseblå. Det tager altid længere tid at sy et nyt mønster op 1. gang jeg gør det. Så de er knapt færdige men det bliver de i morgen.

Jeg har også syet flere julehjerter, nu i mønstret bomuldsstof. De er vildt søde synes jeg. I får også lige billede af Frederik, som kommer på besøg i morgen. Det glæder jeg mig til. Han er bare den sødeste baby på snart 3. måneder.

Besøg med sommerfugle.......

Jeg har i dag været på besøg på min skole. Mødtes med min leder kl.9.15 og skulle drikke kaffe med mine kollegaer kl.10.05-10.35. På forhånd var jeg en anelse nervøs og havde en flok sommerfugle i maven - men tænkte at jeg nok kunne styre det.
Men da jeg drejede ind på parkeringspladsen overvejede jeg at køre hjem igen. Besluttede dog at det skulle gøres og skyndte mig ud af bilen. Vidste at blev jeg siddende kom jeg ikke ind. På vejen ind over skolegården fokuserede jeg kun på døren, jeg skulle ind af. Jeg havde det så dårligt, kvalme,rystede over hele kroppen, hjertebanken oppe mellem ørene og var på grådens rand. Da jeg kom ind til min leder, var jeg tæt på at bryde sammen i gråd - hvorfor ved jeg ikke helt. Måske fordi det krævede så mange kræfter at gøre det - og jeg gjorde det:-)
Efter at have snakket med ham en ½ times tid besluttede jeg at gå over og sige hej til mine børn på 2. årgang. Det var dejligt at blive modtaget af deres spontane krus og glæde. Børn er så ægte og ligefremme. Jeg fik så mange knus og smil af dem. Kom til at tænke på en sang, der netop handler om "De små børns smil" af Hans Holm - du kan se teksten her.

Jeg mødte så også mit store "problem område", men overlevede. Det var overvældende og grænsoverskridende at møde mine kollegaer da pausen begyndte - men det var også hyggeligt. Jeg blev modtaget med knus og ægte interesse - dejligt. Så fra at være rigtig svært, gik det over til at blive en god oplevelse. Jeg gik forbi mine børn i 1. klasse og fik en masse knus og smil med derfra også. Så med kroppen og hjerne fyldt af gode ting kørte jeg hjem, for at sove. Nå det kunne jeg så ikke men hvilede i stedet.

Nu vil jeg til at sy de sidste to filthjerter, jeg har klippet og se Amys ret. Bagefter vil jeg skrive julekort og lave invitationer til min fødselsdag mens jeg lytter til dette nummer. Håber I vil nyde det også - prøv at lytte til teksten.

Fantastisk...

Ved et fantastisk held og en engel på vagt er der kun blæst en lille del af vores tagrygning på udhuset af. TAK for det.

Jeg har været så træt i dag. Det er "straffen" fra i går. Jeg skal lære at finde min grænse, før jeg møder muren. Mit problem er, at på mine gode dage glemmer at mærke efter og først opdager grænsen, når muren rammer. I mit hovede kan jeg jo det hele og bliver virkelig overrasket, når det modsatte viser sig. Jeg bliver nødt til at øve mig noget mere - ude i verden.

I stedet for at blive irriteret over at jeg har overgjort det i går, har jeg i dag syet hjerter og klippet babytøj til Frederik. På lørdag skal vi til årets første julefrokost. Vi er en flok venner som skiftes til at ligge hus til. Så i stedet for en blomst har jeg syet nogle filthjerter som værtinden skal have. De er blevet helt søde synes jeg. Tror jeg vil lave flere og hænge op og give væk. De er lidt hyggelige at lave.

Bilkatur og blæsevejr

I dag skulle manden så til møde i Århus. "Bette Musen" og jeg tog med - aftalet at vi skulle gå i Bilka, mens han var til møde. Bagefter skulle vi så i Ikea - Musen skulle have sig en ny kommode.

Nå, men vi starter med at se på tøj, prøve og se på mere tøj. Hun fik sig en ny vinterjakke, sat 50% ned. Rigtig smart og fin er hun.

"Bump" sagde det så lige pludselig, og jeg ramte muren. Jeg blev bare så træt, så træt at jeg kunne have lagt mig ned på gulvet i Bilka og have sovet. Men Musen mente ikke, det var ok og at de ville blive sure og smide mig ud. Så jeg traskede ned i cafeteriet, købt en sodavand og sat mig ned i det bagerste hjørne under et kæmpe træ og fik en morfar - med åbne øjne. Det hjalp lidt og vi fortsatte vores rundtur i det kæmpestore varehus. Da manden kom tilbage spiste vi en bid mad og blev enige om, at vi ikke skulle i Ikea. Jeg skulle hjem og sove.



På vejen hjem var vejret blevet rigtig grimt. Voldsom blæst og ufattelig meget regn - hvor kommer det dog fra? Sikker hjemme jeg fik jeg sovet og er mere frisk. Mens jeg sidder og skriver dette lyder der et brag af format. Der er sket et eller andet med vores tag - lød som om noget faldt af. Og det er bulder mørkt herude på landet om aftenen og det blæser stadig så det ryster i huset.Så det er for farligt at gå ud, for at se hvad der er sket. Lige nu holder vi vejret og krydser fingre for, at der ikke er sket stor skade og at der ikke sker mere. Vi må se i morgen, hvad der er sket.

Så'n en slags status

I slutningen af august blev jeg langtidssygemeldt pga stress - diagnosen lød på stressbetinget depression. Jeg havde aldrig regnet med, at jeg skulle helt ned under gulvbrædderne og kravle. Eller rettere ned og ligge for der var ikke meget bevægelse i det. Årsagen? Tja rigtig mange faktorer var i spil og de 95% handlede om en arbejdsplads, der absolut ikke fungerede. Eller jeg ikke fungerede på den? Jeg tog en stresstest, som gik fra 0-200 (0=ingen stress og 200= dødelig stress) min var 176!! Det var egentlig først der, det gik op for mig, hvor farligt det her var. Og endelig gav slip og lod mig falde ned i det ukendte hul/intet. Jeg sad i hjørnet af sofaen og kiggede ud i luften i meget lang tid og dagene gik, uden jeg opdagede det. Begyndte langsomt, takket være en masse fantastiske mennesker omkring mig, at få snuden op ad. Jeg fik en masse healing, både nær-og fjernhealing, fik en klangmassage og spiste en hulens masse vitaminer og mineraler. Samtidig med alt dette har jeg gået til psykolog - en god en af slags.

Nå men, når man har været sygemeldt så længe, står der i loven, at man skal til møde med nogle kloge folk fra kommunen. Det tager lang tid at forberede sig psykisk til sådan et møde, når man stadig, som jeg, er meget sårbar. Jeg havde fået en bisidder med fra fagforeningen - tænkte at han ved, hvad det her handler om. Så var det altså i går det møde skulle finde sted. OG så ringer telefonen kl.8.15 - sagsbehandleren var syg og mødet aflyst. PUUUUUUUUUFFFFFFFF sagde det så lige i mig - og alt luften gik ud af mig.
Men så var det, at jeg tænkte: "nu har jeg jo mandet mig op til at skulle ud i verden i dag. Så det gør jeg." Tog til den store (og skræmmende) by og så på fødselsdagsgave til min søde svigerinde. Fik købt den og så på en kjole til min mors 70 års fødselsdag. Prøvede et par stykker og mens jeg står der i al min pragt, stikker hende "dimsen" hovedet ind og spørger hvordan det går! Ja jeg ved godt hun bare passer sit arbejde men...... Så gik jeg uden kjole. Jeg skulle bare ud.

I dag skulle jeg så op til min psykolog og vende verden. Han sagde, at det var tydeligt at jeg fik det bedre :-) Vi fik vendt mit arbejde eller rettere min arbejdsplads rigtig meget og jeg fik hjemmearbejde - igen. Skal lave en plus - og minusliste omkring min arbejdsplads og finde ud af, hvad der skal til at jeg har/får det godt der. Jeg skal tænke over, hvad jeg skal gøre for at være der og OM jeg vil være der på sigt. Så det må jeg i gang med.

Jeg laver stadig julekort - tænker så godt når jeg har noget i hænderne. Skal også til at sy julegaven til mit dejlige barnebarn. Har købt stoffet i Stof og Stil sammen med veninden. Kan ikke vise det endnu da den lille mor læser med. Skal nok vise det senere. Skal også have lavet nyt betræk til husets puder - både fra stoflageret og af det nye fra S&S.

Et par gode dage:-)

Det har været et par dejlige dage man - og tirsdag. Jeg har haft "luft" i mit hoved og lys i mit sind. Det betyder jeg har haft energi og lyst til at lave noget af det der gør mig glad og giver overskud. Bl.a har jeg lavet julekort forløbig har jeg fået lavet 8 men det er en start. Det har været så dejligt og hyggeligt at side med. Det giver ro i hovede og sjæl at nusse.

Når jeg lige finder ud af hvordan det der photoscape virker skal jeg nok vise flere julekort.

Undren

Mens jeg lytter til en af verdens bedste sange med en af verdens lækreste sangere, Hallelujah med Bon Jovi (http://www.youtube.com/watch?v=ZMRPfCRV2xI&feature=related), så er det jeg undrer mig. Over at folk kan være så onde ved hinanden. At der findes så mærkelige mennesker i verden som der nu egentlig gør. Undrer mig dybt over at der findes mennesker, der går ind i en butik for at købe en vare og så sviner personalet til eller truer dem. Hvordan kan de finde det ok? Men nu er jeg jo også kun mor til en ung pige ansat i en butik - jeg skal nok ikke forstå det. Bare trøste hende og sige, at han gik da uden og gøre jer ondt??

Men undrer mig også over, at der findes folk, der er så mistroiske, at de ikke tager det for gode varer som der medmennesker fortæller dem. Hvorfor skulle man lyve? Handler det mon om "tyv tror hver mand stjæler"? Eller har vores samfund bare ændret så meget, at jeg er blevet helt "outdated"?

Tænk hvis man nu kunne starte en ny trend! Hver dag skal jeg smile til mindst tre fremmede mennesker på min vej - også selvom jeg ikke har lyst. Hvad er det værste der kunne ske? At de smilede tilbage eller rystede på hovedet. Det er hermed min opfordring - smil til 3 fremmede på din vej. Hver dag. Du bliver ihvertfald i bedre humør af det.

Jeg hader mus!!!! Virkelig indædt hader!! De lugter, de gnaver i alt og ødelægger alt. Yaakkk!!Jeg bliver altid hunderæd når de hopper op ad en skuffe eller skraldespanden. Vi har ellers "ansat" to voksne katte, Ghandi og Putte. Putte har så for ca. 8 uger siden beriget os med tre supersøde killinger. Så vi har for nuværende siger skriver fem katte på matriklen. Så skulle man jo tro at de kunne holde os musefri - men nej. Så tænker du nok; hvorfor køber hun dog ikke en musefælde eller to? Ja det har vi så også gjort. Men jeg ved ikke om vores mus er specielt dumme - men de prøver at gnave sig ind i musefælden fra den forkerte ende. Det vil sige der, hvor der er tremmer for. Jeg fatter det ikke der er ellers lækker mad i dem.

Derfor vil jeg gerne høre, hvis nogen af jer har en ide til at blive musefri. Gift duer ikke af hensyn til vores katte.

I gang

Hej og velkommen
Jeg har længe ønsket at lave min egen blog - og nu har jeg så endelig fundet ud af det. Tak til Mette B for hjælpen. (Fandt ikke ud af det med en anden baggrund - det må blive på et andet tidspunkt)

Jeg har gennem længere tid fulgt med på flere forskellige blogs (blogge??). For tiden går jeg sygemeldt pga. stressbetinget depression. Det går fremad men tager tid. Det har været inspirende og opløftende at følge med i jeres aktive liv.

Jeg er uddannet lærer. Derudover er jeg claivoyant og medium. Jeg står overfor nogle store ændring i mit liv i løbet af de næste år. Jeg vil senere indvie interesserede i mine tanker omkring dette.Hold da op hvor har jeg skrevet jeg mange gange - dansklæreragtig kommentar:-) Skal nok prøve at variere sproget mere.

Vil i dag arbejde lidt videre på årets julekort som den bette og jeg begyndte på i år. Temaet? Tja det er vist: hvad har vi af sjovt papir i gemmerne.