Stille sne...

Det har været en rekreationsdag i dag. Det betyder, at jeg har tullet rundt og taget den med ro. I går var vi I Nordjylland for at fejre min mors 70 års fødselsdag. En meget lang dag. Vi kørte hjemmefra kl. 7 om morgen og var fremme 9.15 til kaffe og rundstykker med den nærmeste familie. Min mor var så glad og havde let til tårer hele dagen.
Vi havde en rigtig hyggelig dag med familien og min mors venner. Fik lækker mad og grinede en masse. Det var lidt forunderligt at se mine niecer og nevøer sammen med deres kærster/koner og børn. Det er unge mennesker, som jeg har fulgt hele deres liv, set dem udvikle sig i mange retninger. I løbet af dagen filosoferede jeg i mit stille sind også over, at børn med de samme vilkår under deres opvækst kan blive så forskellige. Tænkte også lidt på om vi overhovedet har nogen indflydelse på, hvilken slags menneske ens børn ender med at blive. Måske skal opdragelsen mere ses som en "konsulentrolle"? En slags guide? Det vil jeg tænke lidt mere over.

Vi kørte hjemad kl. 19 og da var jeg glad for, at jeg havde nået en hurtig time på øjet lige før middag. Jeg var ikke smadret i den grad, jeg havde frygtet - kun lidt træt. Da vi kører på motorvejen får ældstdatteren en sms fra et anden gæst fra Midtjylland, som var kørt ½ times tid før os, at det sneede og blæste nord for Viborg. Godt at være forberedt, for lige pludselig stod himmel og hav i et. Farten ned på 50 og så stille frem. Men ak, så græd Frederik og var meget ulykkelig. Vi fandt en p-plads og fik ham skiftet og givet noget mad. Det hjalp - ihvertfald så længe der var lys i bilen. Da vi slukker det og kører videre græder han igen. "Han kan ikke lide mørket" siger moren så. Hvad gør man så? Jow, mosteren laver lys i sin mobiltelefon, resten af vejen hjem. Ca. 75 km!! Sejt ikke? Men han sov ikke hele vejen hjem. Det var først ca 10 km udenfor Viborg sneen stoppede og så opdagede jeg, hvor meget jeg spændte i hele kroppen. Men glad var jeg og vi satte i marchgear igen.

Vel hjemme igen fik manden og jeg en kop kaffe og så i seng. En dejlig dag var slut.
I dag har min mor så influenza og yngstedatteren er forkølet og har ingen stemme. Godt julen og fridage står for døren.

I dag mens jeg tullede rundt nød jeg synet af sneen der dryssede/drønede og blæste rundt udenfor. Kom i tanke om salmelinien: " der er ingenting i verden så stille som sne". Det passede på vores vej i dag, næsten i biler kom forbi. Det har været ligesom juleaften - ligeså stille.