søndag den 13. december 2009

Gertrud Sand dag...

Så flyttede Gertrud Sand ind i vores hus. Hun er kommet meget sent i år - men bedre sent end aldrig. Dette betyder, at julepynten er blevet hængt op... godt vi nåede det i år også. (Animationen er lånt her.) Den første ½ af julegaverne er købt og pakket ind. Resten kommer i næste uge...også dem fra mormor og farmor til den ene og den anden.

Nå men jeg har jo så været til julefrokost på min skole - det var godt nok i fredags. Det var såmænd hyggeligt nok...men...som sædvanlig kan man ikke gøre noget helt almindeligt på den skole. Så festen fandt sted i "Gerts garage" og alle tilstedeværende fik roller, der skulle spilles. Så var jeg på vej hjem igen. Overtalte mig selv til at spise lidt mad og snakke og så glemme alt om den rolle - Gurli. Jeg var dog den eneste der gjorde det, de andre gik op i det med liv og sjæl...og ikke mindst med meget vokal til. Hold da op en larm. Jeg klarede at blive helt til efter silden, så måtte jeg ud og trække luft. Efter det varme satte jeg mig ovenpå og snakkede med dem der kom forbi. Det var en lettelse at sidde der. Da jeg tog hjem var jeg flad og trææt.

Det var jeg så også i går men fik købt lidt julegaver sammen med manden.

I dag har været en underlig dag. Gråden sidder lige inde under huden og dukker op på de mærkeligste tidspunkter. Det sagde de godt nok i fredags på det kursus. Når man musklerne slipper sit tag, kommer følelserne væltende. Og det gør de. Det er jo egentlig fint men.... det må også holde igen.

2 kommentarer:

  1. Jeg hørte at du ikke var den eneste, der smuttede. R fra fritteren var hjemme kl. halv ni, fordi hyggen var hjemme i stedet for i billedkunst. Så jeg er da vist ikke gået glip af noget ;o)

    Tak for invitationen!

    :o) Mette

    SvarSlet
  2. Ja det ved jeg hun gjorde, godt af hende. Nej det var ikke meget du gik glip af.
    Velbekomme:-)

    SvarSlet