Sikke dog en fantastisk dag at vågne op til. Det smukkeste landskab dækket af en hvid dyne sne. Jeg elsker sne og vintervejr - ikke regnvejr, men høj himmel, klar frost og sne. Luften er frisk og sund. Hele dagen har jeg nydt det.
I dag var så dagen, hvor jeg skulle besøge skolen igen. Begyndte igen med en snak med chefen, som denne gang var meget konkret i at snakke arbejde, planlægning og tilbagevenden. Hold da op, jeg begyndte at svede og fik kvalme. Jeg har ikke skænket det en tanke i mange uger, og pludselig bliver meget virkeligt. Jeg skulle til at forholde mig til en masse og have en del informationer i hovedet. Det er vist nødvendigt at gå i tænkeboks igen. Prøve om jeg er klar til det hele igen. Jeg skal starte langsomt op, ved ikke helt hvor mange timer endnu. Det skal jeg drøfte med min psykolog på fredag.
I dag fik vi en trist nyhed i vores lille hjem. En af yngstepigens gamle klasse-kammerater er død, 19 år. Han er død i en ulykke. Ganske tragisk og helt uforståelig for os alle, særligt hende. Som hun siger: "det kan da ikke passe, jeg så ham lige den anden dag." Sådan er livet også, hårdt og ubamhjertigt. Jeg tænker på og føler med hans stakkels forældre, søster og kæreste som står tilbage, hvor må det være svært.
I dag fik vi en trist nyhed i vores lille hjem. En af yngstepigens gamle klasse-kammerater er død, 19 år. Han er død i en ulykke. Ganske tragisk og helt uforståelig for os alle, særligt hende. Som hun siger: "det kan da ikke passe, jeg så ham lige den anden dag." Sådan er livet også, hårdt og ubamhjertigt. Jeg tænker på og føler med hans stakkels forældre, søster og kæreste som står tilbage, hvor må det være svært.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar