Kærlighed er også...

....dejlige babyer. I torsdags havde jeg mit dejlige barnebarn, Frederik på 4½ måned. Han er så sød og sjov. Hver gang jeg ser ham, kan han noget nyt. Jeg bliver lige overrasket hver gang over, hvor meget jeg har glemt fra da mine piger var små. Ja jeg ved godt at det er længe siden, men alligevel. Tænk at sådan en lille fyr bare viser en så meget tillid og glæde. Hvordan kan man andet end elske sådan et lille væsen?

Jeg havde fået hans bukser færdige, og han blev så fin:-). Det bedste var at mor også kunne lide dem.

Sådan en dag er ren energi både ind og ud. Forstået på den måde at det koster en masse energi at have ham, men jeg får en masse tilbage. Ren kærlighed.

Dejligt at .....

... solen nu har skinnet i to dage. Man får mere energi og lyst til alt, livet og så videre. I dag er der så tilmed rimfrost over alt - det er så smukt. Og koldt!!! Men lyset er værdifuldt. Herunder er et billede af vores gamle blommetræ, som egentlig skal fældes da der er sygdom i det, men det er så smukt i dag.

I går var jeg så både på arbejde og til psykolog. Det var rigtig dejligt, at snakke mit møde igennem med ham. Han kan vende tingene lidt på hovedet og finde noget positivt i alt. Det var positivt at jeg stod fast og holdt på mit, at jeg ikke trak mig for at få fred. At jeg begynder finde min fejderånd igen. At jeg fik sat de ting, jeg trods alt gjorde og glemme det jeg ikke fik sagt. Jeg er nødt til at slippe bevidstheden om at hun ikke fatter, hvad jeg siger og mener. Det er hendes problem og ikke mit.

Jeg skulle gå hjem og lave en ny kontakt med mig selv. De dage jeg er på arbejde, må jeg ikke forvente noget af mig selv resten af dagen. Og heller ikke dagen efter. Har jeg energi og overskud til noget er det en bonus. Jeg skal prøve for en lille periode og dele tingene op i små bidder og ikke tænke fremad. Puha tænker jeg bare, her har jeg været for ikke så længe siden. Sidste gang virkede det og bidrog til at jeg fik det bedre, så det prøver jeg igen. Lige nu, synes jeg, det er et skridt frem og to tilbage. Håber det snart vender, jeg orker ikke dette. Jeg kan ikke holde ud at være trist og energiforladt hele tiden. Holder fast i at jeg ved det lykkedes.

Søndagshygge....

....er giro 413 i radioen. Jeg får altid en fornemmelse af søndagsmiddage hos min dejlige bedstefar i min barndom. En fornemmelse af tryghed, ro og masser af tid. En gang imellem længtes jeg tilbage til den tid, hvor alting (livet) var mere ukompliceret og trygt. Hvor tiden stod lidt stille om søndagen og der var tid til at være. Tid til at læse avisen i timevis. Tid til at snakke "børnekloge" tanker og blive set på med kærlige øjne. At blive elsket bare fordi man var til. Sådan var mine søndage hos min bedstefar - eller sådan husker jeg dem. Det er den stemning jeg får i kroppen, hver gang jeg lytter til giro 413. Dejligt.

De sidste dage har været lidt hårde. Jeg tog lige en billet nedad efter mødet i onsdags. Det har været rigtig svært at komme videre og finde rundt i det hele. Fredag var jeg i min stressgruppe for sidste gang, da var jeg så heldig at min psykolog var med. Han foreslog at vi skulle ses allerede mandag, så jeg kunne få vendt det hele. Så det glæder jeg mig til. Lige nu synes jeg det er rigtig svært at se, hvordan jeg kommer videre herfra.

I går brugte jeg eftermiddagen sammen med min hjerteveninde. Vi snakkede og hyggede os. Vi ordnede hele verdenssituationen, men snakkede ikke meget om mit møde. Og det var rigtig dejligt. Jeg nød at snakke om noget andet og bare snakke om alt muligt andet. Det var så dejligt og hyggeligt. Det gav mig lidt nyt energi.

Nu vil jeg finde symaskinen frem og så færdiggøre Frederiks bukser. Måske sy et par puder, nu må vi se hvor længe energien strækker.

Jeg lever endnu....

....jeg trækker i hvert fald vejret i dag også. Jeg har været fuldstændig bombet, tom, følelsesløs, nede og fjern siden mit møde i går. Jeg er blevet pålagt skærpet tavshedspligt af min leder omkring dette møde og kan derfor kun referer min oplevelse uden at gå i detaljer.

Det var en underlig oplevelse at sidde overfor hende, som jeg har det så svært med. At skulle fortælle hvordan og hvorledes jeg har det og ser/opfatter tingene. Endelig skulle jeg sige alt det jeg har båret rundt på så længe. Men hun forstår simpelthen ikke, hvad jeg siger. Jeg synes, at jeg er godt til at formulere mig og forklare mig - men jeg kunne ligeså godt snakke russisk til hende. Vi er så langt fra hinanden og er så forskellige, at det kan ikke lade sig gøre det her projekt. Underligt at min leder stadig insistere på det.

Hvad resultatet bliver ved jeg ikke. Men jeg kan ikke holde til det her ret længe og er nødt til at passe på mig selv. Tingene kompliceres af at manden er arbejdsløs, så jeg er nødt til at have en løn med hjem. Det er heller ikke let at finde et andet arbejde, når jeg ikke kan arbejde fuld tid endnu. Lige nu synes jeg det ligner en gortisk knude.....

PUHA .. mødet er i morgen..

Dagen i dag begyndte med en telefon der ringede. Jeg var langt væk i min søvn, men fik den taget. Det var min chef, der ville lave en aftale om et møde i morgen!!
Jeg skal have et møde med ham og mit "problem". Det er meningen, at jeg skal fortælle vedkommende, hvorfor jeg har et problem med hende. Det er altså svært ,når nu jeg ikke må råbe ind i hovedet på hende og sige at jeg synes, hun er så dum. Jeg må heller ikke sige, at jeg ikke kan se på hende uden at få myrekryb. At jeg ikke kan holde ud at snakke med hende. Nu hvor jeg ser det på skrift, føler jeg mig rigtig teenager-agtig. Men det er sådan jeg har det.

Men jeg er jo blevet voksen (iflg. min mor) i sidste uge, så det må jeg ikke (siger min chef). Derfor vil jeg i en meget ordentlig og korrekt tone sige det samme. Jeg vil fortælle hende, at hun træder over mine grænser gang på gang, at hun ikke hører hvad jeg sige, at hun ikke overholder aftaler og at jeg aldrig ved hvor jeg har hende. Derudover er jeg nødt til at bede hende om at lade være med at røre ved mig - overhovedet. (Det kan jeg ikke holde ud nogen gøre) Endelig skal hun acceptere, at jeg ikke er oppe i gear endnu og kan derfor ikke modtage/rumme en masse information på en gang. Ligesom jeg ikke kan arbejde flere timer end jeg gør og ikke ved hvornår jeg kommer op i tid endnu.

Hold da op jeg har ondt i maven og ryster i resten af kroppen over at skal have denne samtale. Hvorfor er det mon så svært? Jeg er ligeglad med om hun bliver sur eller ligende. Men for den jeg har svært ved at stå ved mig selv og mine følelser. Det skal lykkedes denne gang!!!

50 års fødselsdag..

Åh ja det er et par dage siden, jeg har skrevet sidst. Jeg har holdt fødselsdag, og det er et større projekt. Men for søren det var en god fest. På trods af at jeg fik 10 afbud den sidste uge - 3 mens vi gik og dækkede borde! Hold da op jeg lave-de om på den bordplan hele tiden.

Jeg havde inviteret til "Pretty in Pink" party. Jeg var spændt på, hvor mange der var friske på udfordringen. Det var de fleste, selv mændene. Der er jo man-ge muligheder med spraydåser af forskellig art, både til hår og sko. Det var rigtig flot kan I tro.

På billederne herunder kan I se, hvor flotte bordene var. Det var holdt i sort og pink, selv velkomstdrinks var pink m. sorte sugrør. Det blev rigtig flot, synes jeg.

Jeg fik så mange flotte gaver. En masse øreringe, jeg har en ting med øreringe og har tæt på 100 par, bøger, tarotkort, taske, cd'er og et maleri, var nogle af de ting jeg fik. Jeg fik Sanne Salomonsens nye cd, som du kan høre et nummer fra her, før du løber ud og køber den. Den er suveræn og går lige i mit hjerte.
Jeg fik også bogen "Maleren fra Shanghai". Den glæder jeg mig til at læse inden så længe. Se her for en omtale samt en bid.

I løbet af aftenen var der forskellig underholdning. Der var de traditionelle og meget søde sange. Der var bankospil, hvor vinderne skulle fortælle historie eller oplevelser med undertegnede. Jeg kom op "scenen", hvor der stod en prinsesse-trone. Mens jeg sad der, blev der læst et eventyr op, om mig selvfølgelig. Og nogle af alle de "sjove" ting jeg har lavet i årenes løb. Det var morsomt og bevægende da det sluttede af med en sang sunget af alle. Jeg fik en "clairvoyance" fra et par skønne kvinder, som fortalte om alle mine gode egenskaber. Snøft...*
Til allersidst holdt min skønne svigersøn tale for mig, og så holdt jeg ikke længere. Jeg blev så rørt og kunne slet ikke holde op med at græde igen. Af bare glæde og overvældelse.

Herunder kan I se et par billeder af manden og mig samt af mine dejlige pige og min svigersøn.

Træt...og frisk igen...

Hold da op hvor var jeg bare træt i går. Det var helt sikker en reaktion på weekendens stress og at jeg er begyndt på arbejde igen. Jeg havde forventet at være træt - men ikke så træt. Så i går fik jeg slappet af lavet og de sidste ændring på bordplanen til på lørdag. Og en masse andre småting som skulle gøres - det var alt sammen noget jeg kunne gå fra og til. Jeg fik sovet en god lang middagssøvn, som hjalp kortvarigt på trætheden.

I dag var jeg meget mere frisk da jeg vågnede. Dejligt. Jeg har haft store indkøbsdag i dag. Hold da op man skal bruge mange ting og meget mad til sådan en fødselsdagsfest. Der er i hvert fald ingen der går sultne i seng. Jeg har også bagt boller og farvet hår. Så en produktiv dag og en rigtig god dag.

Nu glæder jeg mig til i morgen, hvor jeg skal have gaver:-) Jeg går også og venter på den der 50 års krise som folk snakker så meget om. Jeg har det fint med at fylde 50 og synes kun mit liv bliver bedre. Så mon ikke jeg undgår den?

Jubii og Øv også...

Juhu!! Min mor er kommet hjem. Ups, jeg spoler lige tilbage igen. I går, søndag, fik min mor en pacemaker indopereret. Det hjalp ret hurtigt på både hendes velbefindende og hendes kulør:-)
Den mislyd hun havde er forsvundet og hendes hjerte slår normalt igen. Der er en hel masse teknisk forklaringer på, hvordan og hvorledes som jeg vil forskåne jer for. Det er svært at forklare og egentligt at forstå. Men vi kan alle forstå og se, at hun har det bedre, og det er det vigtigste. Nu skal hun tage den med ro de næste 14 dage, så er hun frisk som en fisk igen.
Det hjalp på humøret og "bekymringsbarometeret" gik tilbage til normal igen. De sidste dage er jeg blevet bevidst om, hvor bange jeg er for at miste min mor. Det skal jeg have kigget på, tror jeg.

Jeg er vendt tilbage til arbejdet igen i dag. Det var en blandet fornøjelse. Det var rigtig dejligt at møde mine børn igen. Vi havde en god snak og et par gode timer. Selvfølgelig skal de lige prøve af om jeg stadig er den samme, men det havde jeg ventet.
De fleste af mine kollegaer var rigtig glade for at se mig og sagde velkommen. Der var lige en enkelt som ikke var så imødekommende, ja faktisk sagde hun ikke noget til mig overhovedet. Og nej det var ikke mit "problem". Men fra en kant hvor jeg ikke havde forventet det. Lad os se hvordan det udvikler sig. Hun kan jo have haft en dårlig dag.
Jeg var fuldstændig "kørt over af en damptrommel" træt bagefter. Men det havde jeg også forudset, så jeg sov en time da jeg nåede hjem og det hjalp.

Lige nu glæder jeg mig til at det snart bliver lidt varmere. Vi har to vandrør, der er frosset og som vi har svært ved at få tøet op. I morgen kommer der en håndværker og ser på det. Håber der er hul igennem inden. Vi krydser alt for, at de ikke springer.

Hmm...livet går jo videre

Vågner op til en dejlig kold solskinsmorgen. Tænker lidt over at verden og livet egentlig bare går videre, selvom jeg er helt eller halvt fra den. Der er jo ingenting ændret udadtil i hvert fald. Jeg er meget ked af det og meget nervøs for min mor. Forstår ikke helt, hvorfor jeg er så ked af det. Men på den anden side hun er den eneste forældre, jeg har tilbage.

Min mor er i skrivende stund på vej fra Frederikshavn sygehus til Ålborg sygehus - i en ambulance med ovenlægen ved siden af. Det fortæller lidt om, hvor skidt hun har det. Han (overlægen) mener, hun skal have en pacemaker i dag, fordi hjertet stadig slår for langsomt og puls ikke er steget af medicinen. Så jeg venter på at tiden går til vi skal køre mod Ålborg.

Jeg hader at være hjælpeløs og ikke være i stand til at handle mig ud af tingene. Og det kan jeg ikke her.
Håber alle får en rigtig god og hyggelig lørdag.

380 grader....

Det er utroligt som dagen pludselig kan vende på en 5kr!
I dag har jeg været i stress-gruppe. Det var rigtig godt og givende. Dejligt at snakke med nogen der bare ved hvad man snakker om. Man behøver ikke at forklare helt sig meget eller have dårlig samvittighed over igen at snakke om hvordan og hvorledes man hænger sammen i dag.

Jeg bliver hentet af min dejlige mand og er glad, træt og lidt mere overskudsagtig. I bilen tænder jeg min mobil og ser min lillesøster har ringet. Så fortæller manden, at min mor havde ringet og fortalt at hun sad og ventede på en ambulance!! Hun har i går haft en 8 - 10 blackouts og har til morgen, ja squ..først til morgen, snakket med en læge. Han kom og så på hende og sendte bud efter en ambulance. Hun har en klar mislyd ved hjertet.
Min anden søster tager med på hospitalet. Da min mor kommer ind har hun en puls, der ligger mellem 32 og 35. De indlægger hende på intensiv med overvågning, tager medicin fra hende og giver noget andet i drop. Pludselig er hendes blodtryk for lavt. Min mors hjerte skal scannes, men om det bliver i dag? Tja det ved vi ikke, det er jo fredag og nu er det så også aften. Så vi venter.
Hjertelægen der har lyttet på hendes hjerte, mener hun har en blokering ved den ene hjerteklap. Men vi vil vide mere når hun er scannet.

Puha, dagen ændrede lige fokus. Den blev knap så glad og en del mere bekymret. Jeg er så frygtelig bange for, hvad der sker. Men prøver virkelig at holde fast i det gode og i lyset. Og tro på at det går godt det hele.

Indkøb & kjole

De sidste dage har stået i indkøbets navn eller shopping som det hedder nu om dage:-) Vi har været i Metro i Århus og handle stort ind af alle de gode tilbud, de nu har. Som kød, vin og andre småting til min store fest.

I dag var jeg så alene afsted til storbyen, Viborg. Jeg skulle have styr på mit tøj til festen. I løbet af et par timer og et par butikker, med måske og bestemt en mulighed kjoler, fandt jeg kjolen. Lige præcis den jeg havde i tankerne og så var der 40% på den, fedt ikke? Fik så lige en lille sag til som ikke var på udsalg men pyt, det er bare så flot. Jeg glæder mig sådan til min fødselsdag. Til alle jer der sidder og ryster lidt på hovedet: det er første gang i mit liv, jeg skal holde fest ifbm. min fødselsdag. Da jeg blev 40 havde jeg en pigeaften. Så derfor er jeg måske en anelse bims, som den yngste siger.
Jeg er ved at have styr på de ting, jeg skal have lavet. Nu mangler jeg kun servietterne, jeg kan ikke finde den rigtige farve i Viborg. Så jeg må prøve i Silkeborg, godt vi bor midt mellem de to byer.

I morgen står der stresshåndteringskursus på programmet (1 eller 2m'er?). Det bliver spændende at se, hvad vi skal lave.

Aflyst....

Øv også! Mit længe ventet og meget forberedte (fra min side i hvert fald) blev aflyst og udskudt pga. den store mængde sne, der fortsat vælter ned fra himlen. Lige da min chef ringede oplevede jeg en stor lettelse over, at det ikke skulle ske i dag. På den anden side var det den samme lettelse som at tisse i bukserne for at få varmen - det hjælper jo ikke i længden. Mødet skal jo holdes. Men jeg blev om muligt mere bevidst om, hvor svært det er og hvor nervøs jeg er for det. Det må jeg vist arbejde lidt mere med til i næste uge, hvor mødet så måske skal finde sted.

I stedet har jeg i dag ryddet op, gjort rent, flyttet lidt rundt, lave hemmelige ting til næste lørdag og ikke mindst nydt stilheden der følger med sneen.

Overspringshandlinger

Så er mit visionboard færdig og klar til at hjælpe mig med at fastholde fokus på det væsentlige i dette friske nye år. Det var en rigtig god og positiv oplevelse at lave den. At sidde og holde fokus på det der er vigtigt for mig og min mand i år, på en eller anden måde var det helt meditativt. Min overskrift for dette år er: Fokus på fremgang. Og det gælder alle områder af mit liv. Jeg glæder mig me-get til at gøre status om et år.


Jeg håber/forventer at min status se sådan ud:

• Jeg er helt ovenpå igen


• Er blevet glad igen


• Oplever at have overskud igen


• Har oplevet mange spændende ting


• Jeg er gået ned i tid på mit nye arbejde


• Min klinik er godt i gang og jeg har nok at lave


• Jeg har fået styr på vores have, som er blevet et blomsterflor


• Har været ud at rejse et par gange


• Er i gang med at tage motorcykelkørekort

Det er sådan i store træk, hvad mit år kommer til at handle om. Plus et par punkter som er lidt for private til at sætte på her.

I dag er jeg i gang med at forberede et møde, jeg skal til på skolen på tirsdag med min leder og mit "problem". Jeg skriver en liste med punkter, jeg skal huske at snakke om. Hold da op jeg er nervøs. Jeg er nervøs for, at skal kon-fronteres med det, der har givet mig så mange problemer. Min frygt handler meget om, ikke at kunne sige det på en ordentlig måde, ikke at få sagt de ting der er vigtige, at det ikke bliver forstået af modtageren og sidde alene med det hele da min leder er som han nu er, konfliktsky.
Det er lidt svært at forberede mig til dette, derfor er jeg i gang med et par overspringshandlinger.

Jeg rydder lidt op, drikker kaffe med manden, blogger og spiller et enkelt spil på min pc. Jeg skal nok blive forberedt til på tirsdag, det tager bare lidt tid.
Under min oprydning har jeg besluttet at min TRISSEVÆV fylder og er i vejen. Er der en der kan bruge den, kan de skrive til min mail kate@frydkaer.dk så finder vi ud af det. I kan også få flere oplysninger ved at maile.