søndag den 24. januar 2010

Søndagshygge....

....er giro 413 i radioen. Jeg får altid en fornemmelse af søndagsmiddage hos min dejlige bedstefar i min barndom. En fornemmelse af tryghed, ro og masser af tid. En gang imellem længtes jeg tilbage til den tid, hvor alting (livet) var mere ukompliceret og trygt. Hvor tiden stod lidt stille om søndagen og der var tid til at være. Tid til at læse avisen i timevis. Tid til at snakke "børnekloge" tanker og blive set på med kærlige øjne. At blive elsket bare fordi man var til. Sådan var mine søndage hos min bedstefar - eller sådan husker jeg dem. Det er den stemning jeg får i kroppen, hver gang jeg lytter til giro 413. Dejligt.

De sidste dage har været lidt hårde. Jeg tog lige en billet nedad efter mødet i onsdags. Det har været rigtig svært at komme videre og finde rundt i det hele. Fredag var jeg i min stressgruppe for sidste gang, da var jeg så heldig at min psykolog var med. Han foreslog at vi skulle ses allerede mandag, så jeg kunne få vendt det hele. Så det glæder jeg mig til. Lige nu synes jeg det er rigtig svært at se, hvordan jeg kommer videre herfra.

I går brugte jeg eftermiddagen sammen med min hjerteveninde. Vi snakkede og hyggede os. Vi ordnede hele verdenssituationen, men snakkede ikke meget om mit møde. Og det var rigtig dejligt. Jeg nød at snakke om noget andet og bare snakke om alt muligt andet. Det var så dejligt og hyggeligt. Det gav mig lidt nyt energi.

Nu vil jeg finde symaskinen frem og så færdiggøre Frederiks bukser. Måske sy et par puder, nu må vi se hvor længe energien strækker.

4 kommentarer:

  1. Hvor dejligt at du har din søde hjerteveninde og din symaskine, så verden kan vende en skønnere vej :)

    SvarSlet
  2. Godaften Kate

    "Åhh ja disse minder fra jeg var en...."
    Giro 413 er også et af min barndoms trygge minder.
    Det er meget rigtig som du skriver med roen, tiden og trygheden.
    Giro 413 giver samhørighed og binder sammen.
    Når programmets energier fører mig tilbage til barndommens sikre og trygge fornemmelse og kærligheden bliver nærværende, så ved jeg hvad der er vigtigt i livet.

    Tak for et godt indlæg og god udvikling imorgen

    René

    SvarSlet
  3. Vil bare sige tusinde tak for din søde søde kommentar om Martha... Ja... jeg skal gemme det i hjertet;o) Det vil jeg altid huske på! Tak!

    SvarSlet