Jubii og Øv også...

Juhu!! Min mor er kommet hjem. Ups, jeg spoler lige tilbage igen. I går, søndag, fik min mor en pacemaker indopereret. Det hjalp ret hurtigt på både hendes velbefindende og hendes kulør:-)
Den mislyd hun havde er forsvundet og hendes hjerte slår normalt igen. Der er en hel masse teknisk forklaringer på, hvordan og hvorledes som jeg vil forskåne jer for. Det er svært at forklare og egentligt at forstå. Men vi kan alle forstå og se, at hun har det bedre, og det er det vigtigste. Nu skal hun tage den med ro de næste 14 dage, så er hun frisk som en fisk igen.
Det hjalp på humøret og "bekymringsbarometeret" gik tilbage til normal igen. De sidste dage er jeg blevet bevidst om, hvor bange jeg er for at miste min mor. Det skal jeg have kigget på, tror jeg.

Jeg er vendt tilbage til arbejdet igen i dag. Det var en blandet fornøjelse. Det var rigtig dejligt at møde mine børn igen. Vi havde en god snak og et par gode timer. Selvfølgelig skal de lige prøve af om jeg stadig er den samme, men det havde jeg ventet.
De fleste af mine kollegaer var rigtig glade for at se mig og sagde velkommen. Der var lige en enkelt som ikke var så imødekommende, ja faktisk sagde hun ikke noget til mig overhovedet. Og nej det var ikke mit "problem". Men fra en kant hvor jeg ikke havde forventet det. Lad os se hvordan det udvikler sig. Hun kan jo have haft en dårlig dag.
Jeg var fuldstændig "kørt over af en damptrommel" træt bagefter. Men det havde jeg også forudset, så jeg sov en time da jeg nåede hjem og det hjalp.

Lige nu glæder jeg mig til at det snart bliver lidt varmere. Vi har to vandrør, der er frosset og som vi har svært ved at få tøet op. I morgen kommer der en håndværker og ser på det. Håber der er hul igennem inden. Vi krydser alt for, at de ikke springer.