Vågner op til en dejlig kold solskinsmorgen. Tænker lidt over at verden og livet egentlig bare går videre, selvom jeg er helt eller halvt fra den. Der er jo ingenting ændret udadtil i hvert fald. Jeg er meget ked af det og meget nervøs for min mor. Forstår ikke helt, hvorfor jeg er så ked af det. Men på den anden side hun er den eneste forældre, jeg har tilbage.
Min mor er i skrivende stund på vej fra Frederikshavn sygehus til Ålborg sygehus - i en ambulance med ovenlægen ved siden af. Det fortæller lidt om, hvor skidt hun har det. Han (overlægen) mener, hun skal have en pacemaker i dag, fordi hjertet stadig slår for langsomt og puls ikke er steget af medicinen. Så jeg venter på at tiden går til vi skal køre mod Ålborg.
Jeg hader at være hjælpeløs og ikke være i stand til at handle mig ud af tingene. Og det kan jeg ikke her.
Håber alle får en rigtig god og hyggelig lørdag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar