Åh ja så kom jeg da på den anden siden af sidste uge. Den var sej at komme igennem synes jeg. Den gik med en fornemmelse af at skulle nå 10000 ting og kun have tid og energi til de 100. For at begynde fra en ende af: Fredrik skulle døbes i søndags, og da mor og far kun har en lejlighed på 41 kvm, havde de lånt vores hus. Så der skulle jo gøres lidt rent og have fjernet det værste spindelsvæv. Det gjorde jeg tirs-og onsdag i det dejlige solskin med godt musik på anlægget. Jeg nød det faktisk og nåede det meste af vores 188 kvm.
Fik besøg af en veninde/kollega til kaffe og en gang snikke snakke, af den hyggelige slags. Derefter kunne jeg godt mærke trætheden smige sig ind på mig. Så jeg prøvede at hvile og tage den med ro resten af dagen.
Torsdag skulle jeg til frisør og klippes for første gang siden min sygemelding i august. Så da klokken var 10 var jeg blevet korthåret igen. Derefter skulle jeg hjælpe Frederiks mor med at handle ind til barnedåben. Det var hyggeligt og tog længere tid end jeg havde regnet med. Så var jeg træt igen...
Fredag var store køredag. Jeg havde en aftale hos min psykolog kl. 10.30. Vi fik vendt verden på hovedet og snakket en masse om mit "problem-område" og hvordan jeg skal håndterer det. Vi lavede en aftale om et par møde, et hvor det er min chef og problemet der er med. Derefter et hvor de førnævnte er med og hvor jeg har psykologen med. Han skal medvirke ti at lave aftaler om vores fremtidige samarbejde o.lign. Jeg skal ikke begynde før efter jul på arbejde.
Derefter kørte jeg fra Viborg til Silkeborg for at hente den lille familie. De skulle hjem til os og snakke med præsten som skulle døbe Frederik. Satte dem af og kørte tilbage til Viborg for at hente mormor og moster som ville komme med bussen kl.16.05. Eller rettere det var hvad mormor skrev til mig - men NEJ bussen kørte først fra Ålborg på det tidspunkt. Så holdte jeg der og så dum ud. Nå, men så kunne jeg jo lige handle mens de kørte herned. Da vi nåede hjem 17.45 var jeg træt, træt, træt. Og gik i seng mens de andre lavede mad.
Weekenden gik med at lave mad, dække borde, drikke kaffe og snakke en masse. Overraskelsen var at jeg stortudede i Kirken da de kom ind med Frederik. Det havde jeg ikke lige set komme. Men jeg var, sammen med oldemor, morfar og moster, meget rørt og bevæget. Det var stort på en eller anden måde. Frederik sagde ikke en lyd i kirken, grinede kun til præsten så hun begyndte at grine midt i det hele. Skønt.
I går var jeg fuldstændig baldret og sov fra mandag kl. 14.30 til tirsdag kl. 7.30. Det var tiltrængt og dejligt. Idag har jeg været til møde med kommunen om min sygemelding. Det tog 15 min. og så kunne jeg gå hjem igen.
Nu trænger jeg til en stille og rolig uge uden de store udsving. Trænger til at få ladet op.....
Torsdag skulle jeg til frisør og klippes for første gang siden min sygemelding i august. Så da klokken var 10 var jeg blevet korthåret igen. Derefter skulle jeg hjælpe Frederiks mor med at handle ind til barnedåben. Det var hyggeligt og tog længere tid end jeg havde regnet med. Så var jeg træt igen...
Fredag var store køredag. Jeg havde en aftale hos min psykolog kl. 10.30. Vi fik vendt verden på hovedet og snakket en masse om mit "problem-område" og hvordan jeg skal håndterer det. Vi lavede en aftale om et par møde, et hvor det er min chef og problemet der er med. Derefter et hvor de førnævnte er med og hvor jeg har psykologen med. Han skal medvirke ti at lave aftaler om vores fremtidige samarbejde o.lign. Jeg skal ikke begynde før efter jul på arbejde.
Derefter kørte jeg fra Viborg til Silkeborg for at hente den lille familie. De skulle hjem til os og snakke med præsten som skulle døbe Frederik. Satte dem af og kørte tilbage til Viborg for at hente mormor og moster som ville komme med bussen kl.16.05. Eller rettere det var hvad mormor skrev til mig - men NEJ bussen kørte først fra Ålborg på det tidspunkt. Så holdte jeg der og så dum ud. Nå, men så kunne jeg jo lige handle mens de kørte herned. Da vi nåede hjem 17.45 var jeg træt, træt, træt. Og gik i seng mens de andre lavede mad.
Weekenden gik med at lave mad, dække borde, drikke kaffe og snakke en masse. Overraskelsen var at jeg stortudede i Kirken da de kom ind med Frederik. Det havde jeg ikke lige set komme. Men jeg var, sammen med oldemor, morfar og moster, meget rørt og bevæget. Det var stort på en eller anden måde. Frederik sagde ikke en lyd i kirken, grinede kun til præsten så hun begyndte at grine midt i det hele. Skønt.
I går var jeg fuldstændig baldret og sov fra mandag kl. 14.30 til tirsdag kl. 7.30. Det var tiltrængt og dejligt. Idag har jeg været til møde med kommunen om min sygemelding. Det tog 15 min. og så kunne jeg gå hjem igen.
Nu trænger jeg til en stille og rolig uge uden de store udsving. Trænger til at få ladet op.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar