fredag den 1. oktober 2010

Tingene vendt på hovedet

Jeg kender en kvinde. Hun er smuk. Hun er kærlig. Hun er omsorgsfuld. Hun er en fantastisk mor. Hun er en dejlig kæreste. Hun er enormt kreativ. Hun er skrøbelig og stærk. Hun er god til at lytte. Hun er vidende og klog. Hun er klog på livet. Hun er givende og krævende. Hun er nysgerrig på nye ting. Hun er utrolig modig. Hun er/kan/indeholder en hel masse andre positive, gode og dejlige ting foruden de nævnte. Derudover er hun også psykisk syg.

Jeg er hende den knap så smukke. Jeg er kærlig og omsorgsfuld. Jeg er en fantastisk mor og en dejlig kæreste. Jeg er enorm kreativ. Jeg er skrøbelig og stærk. Jeg er god til at lytte. Jeg er vidende og klog. Jeg er klog på livet. Jeg er givende og krævende. Jeg er nysgerrig på nye ting. Jeg er utrolig modig. Jeg er/kan/indeholder en hel masse andre positive, gode og dejlige ting foruden de nævnte.
Jeg er hende med evig dårlig samvittighed over ikke at kan rumme hende. Jeg hænger i med fingerspidserne og er på vej op over kanten. Jeg er hende, der ikke får ringet og hørt, hvordan det går. Jeg er, lige nu, ikke hende der er der altid.

Det har jeg besluttet er sådan det er. Kan hun ikke rumme det? Ja så......

2 kommentarer:

  1. Fantastisk Kate, en befriende opdagelse og iagttagelse og den eneste brugbare i livet, som en anden dejlig blogven skriver på sin blog, det er ikke fordi at i er smukke at vi elsker jer, det er fordi vi elsker jer at i er smukke, det har bestemt noget med personlighed at gøre, så væk med den dårlige samvittighed hellere i går end i dag, og kravl du trygt over kanten.
    Dejligt indlæg Kate, god weekend og et stort knus herfra Odense.

    SvarSlet
  2. Tak skal du have for dine søde ord, Michael.

    God weekend til dig også og kæmpekram herfra.

    SvarSlet