onsdag den 28. april 2010

En spændende aften....

Jeg sidder her under et tæppe med en kop varm kaffe og er bare træt. Men på den gode måde:-) Som jeg skrev i mandags var jeg i byen i går og så Florencio Anton male. Det er anden gang jeg oplever ham og jeg er lige facineret af ham. Han er et helt specielt menneske, varmt, blidt og meget karismatisk. Han kan virkelig fylde rummet op med sin energi og udstråling. Der er tale om en mand der i den grad, hviler i sig selv og står ved hvem han er. Han har siden han var 8 år vidst, at han var medie og at han havde en speciel mission her i livet - at hjælpe fattige børn og deres familier i Brasilien. Et er så at man ved det så tidligt, noget andet er at man fører det ud i livet.
Jeg blev på et tidspunkt meget rørt og tårene begyndte at trille. Hvorfor ved jeg ikke, men jeg var ikke den eneste, der oplevede det. Mens jeg sad og så på ham arbejde sad jeg og tænkte på, hvorfor jeg har så svært ved at komme igang med mit virke? Hvad er jeg bange for? Hvad er det der holder mig tilbage? Noget af det er andres opfattelse af mig, tror jeg. Usikkerheden mht. økonomien spiller også en rolle. Jeg er ikke helt oppe i gear endnu - men på vej.

Med dette i mente vil jeg gå i gang med at lave min hjemmeside færdig så den kan komme op og køre. Derefter vil jeg lade jungletrommerne begynde og se, hvad der sker. Jeg håber, at jeg med tiden kan leve af det.

Tilbage til maleren. De billeder han maler trækkes der lod om. Jeg var heldig og vandt et billede.
Alle billeder koster det samme og alle pengene går til hans projekt i Brasilien. Jeg er meget glad for det og glæder mig til at det tørre, så jeg kan hænge det op. Mit billede er malet af Gaugin på under 15 minutter! Ret fantastisk ikke??

1 kommentar:

  1. Det lyder spændende med en hjemmeside Kate, jeg glæder mig til at se den når den er færdig.
    Det er rigtigt spændende at være sammen med mennesker der har så stor udstråling at de bare fylder rummet de befinder sig helt ud, jeg kan sagtens forstå at du er begejstret.
    Et menneske der allerede i en alder af 8 år er afklaret med hvad hans kald må ganske enkelt også have et meget stort format.
    Du har helt ret Kate, frygt står i vejen for meget her i livet, også lysten til at udfordre sig selv, desværre.
    Knus herfra. Michael

    SvarSlet