Opdate

I disse dage kan jeg virkelig fornemme at jeg er kommet tilbage på arbejde. Jeg forbereder forældresamtaler! Nøj hvor jeg synes, at jeg har mistet følingen med mine børn. Derfor er jeg nødt til at arbejde ekstra hårdt på at få den igen. Det glædelige er at det er faktisk ok for mig, ialtfald psykisk. Min krop reagere lidt ind imellem og viser mig at nu er grænsen nået. Så er det bare om at holde en pause - og det er jeg helt god til efterhånden. Men nu vokser træerne jo ikke ind i himlen på en eftermiddag, så jeg arbejder videre med at lytte til kroppens signaler.

Mit projekt omkring mit "problem-område" og positiv tænkning er begyndt at virke. Jeg har fået en større tålmodighed og er mere upåvirket af hende. Dejligt. Så det fortsætter også.

En af de ting der følger med at være stress ramt er at hukommelsen tager skade. Den skulle vænne tilbage over tid, lang tid. Det er, iflg. min kloge psykolog, det sidste der heler efter sådan en omgang.
Det frustrerer mig at jeg mister ord, taber tråden i en samtale og mister overblikket i en samtale. Lige nu er jeg frygtelig nervøse for, at det sker når jeg skal afhold forældresamtalerne. Derfor forbereder jeg mig til tænderne. Måske endda overforbereder mig - men det giver mig tryghed.

I morgen aften vil jeg holde fri og tage til Århus og se på ham her. Han er trance-maler og vildt facinerende. Hvis han kommer i nærheden af dig, vil jeg opfordre dig til at se ham.