søndag den 18. april 2010

Lidt af hvert..

Trods en rungende tavshed her på bloggen de sidste 14 dage, har jeg haft travlt. Jeg er ved at arbejde mig op i tid og arbejder nu 8 timer om ugen + møder. Det lyder umiddelbart ikke af meget, men det er det for mig. Lige nu er vi ved at teste vores børn - vi laver nationale -, stave-, og læsetestes. Vi skal LUSe dem - for se deres lix tal. Og disse børn går kun i 2.klasse. Alt dette skal rettes og tolkes. Holdes møder og forældresamtaler om. Puha det er til at blive forpustet af. Men det er heldigvis nogle dygtige børn, jeg har. De har ikke "taget skade af", at de har haft skiftende vikarer, mens jeg har været sygemeldt.

Mødeaktiviteten betyder også at jeg skal arbejde ret tæt sammen med mit "problem-område". Det kræver en del af mig. Jeg har besluttet at hun ikke skal få held til at gå mig på igen. At hun ikke skal få held til at kravle ind under huden på mig. Jeg tager, hende ikke med hjem og snakker mindst muligt om hende hjemme. Det kræver kræfter og koncentration hver dag, men jeg kan mærke at det går den rigtige vej. Jeg begynder hver dag med at beslutte, at hun ikke er et problem og at jeg vil være positiv.

Jeg har været i haven sammen med manden. Vores rododendonbed er lavet - diskussionen er slut. Nu mangler jeg kun at flytte nogle hostaer om i bedet. Billede følger.

Vi er blevet enige om at vores havemøbler skal males sorte. Så vil jeg lave/købe hynder i forskellige farver. Med en enkelt undtagelse - vores bænk omme foran huset. Den bliver malet himmelblå. Billeder følger når vi går i gang.

Vi har fået skiftet en dør og et vindue i vores tilbygning, absolut tiltrængt. Nu skal vi have lavet det færdig så vi kan få malet murene.

Trods alle vores projekter tog vi lørdag fri og tog til Silkeborg. Vi fik handlet alle de der småting vi skulle have, kiggede på butikker og på folk. Jeg faldt over et lille stykke stof i en (ny) stofbutik. Det var gået hen over hovedet på mig, at den var åbnet. Kommer du til byen er den bestemt et besøg værd. Den ligger på Nygade og hedder Boesens sy-og stofbutik. På Nygade ligger også en isbutik, der sælger de lækreste italienske is. Vi var inde og spise på restaurant Marco Polo som ligger i gaden, lækker lækker mad.

Stoffet, som kostede en 20'er, som I kan se herunder, skal bruges til et par bukser til Frederik.

2 kommentarer:

  1. Det er dejligt at høre at du er afklaret med dit "problem område" og ikke længere vil lade hende forstyrre din hverdag, hvis du bruger meget tid på at tænke på hende suger hun al din energi fra dig.
    Husk at du ikke kan ændre hende, men at du kan vælge at lade dine tanker om hende reagere på en anden måde end hidtil når hun er i nærheden eller i dine tanker.
    Jeg tror at jeg taler for mange når jeg siger at vi er mange der har oplevet det samme.
    Held og lykke med din nye positive hverdag.
    Mvh. Michael

    SvarSlet
  2. Hej Michael
    Velkommen til - hyggeligt. Glæder mig til at se dig igen.
    Du har fuldstændig ret i at jeg ikke kan ændre hende men kun mit syn på hende. Men hold da op hvor det er svært og tager lang tid. Jeg arbejder videre for mit liv er for kort til at hun skal have nogen indflydelse på det.

    Kærlige tanker Kate

    SvarSlet