lørdag den 19. juni 2010

Kærlighed


Så lakker min ferie uge mod enden. Den er gået alt for hurtig og jeg synes slet ikke jeg opdagede den. Jeg glæder mig over at jeg kun har 14 dages arbejde tilbage inden sommerferien banker på.

Vi krydser fingre i disse dage her hos os. Mathilde har fået tilbudt en lejlighed og står nr. 2. Så vi håber, at det bliver hende der får den. Den er til indflytning til d.1-8, så det passer perfekt med at hun skal begynde på handelsskolen.

I dag vil jeg bruge på at se bryllup i fjernsynet. Jeg glæder mig til at se alle de flotte kjoler. Mest glæder jeg mig over at kærligheden fejres. Den største kraft i verden. Har man kærligheden i sit liv kan man klare det meste, ja måske alt. Nogle gange er det som om verden glemmer det og reducerer kærligheden til sex. Og til en ting som er uvæsentlig.

Jeg mener, at var der mere kærlighed i verden ville alt gå nemmere. For kærlighed = respekt, omsorg, nærvær, sætte sig selv til side (ikke altid), give plads, tolerance, forståelse og glæde. Alle ting vi mangler i visse sammenhænge i dagens samfund.

Lad os arbejde for at ændre det og husk at fejre jeres kærlighed hver dag.

2 kommentarer:

  1. Det er bare så rigtigt Kate, der er ikke større kraft i verden, det er desværre sådan at vi voksne lærer at ligge lidt låg på vores følelser/kærlighed, nået der simpelthen er tillært da vi aldrig ville have fundet os i det som børn.
    Knus til dig herfra.

    SvarSlet
  2. Så rigtigt og hvor kan det være svært at ændre...når man nu er blevet voksen.

    SvarSlet