lørdag den 15. maj 2010

Træthed

Nøj hvor er jeg træt af at være træt!! Så fuldstændig dødlignende træt. Så træt at jeg ikke orker noget som helst. Nu har jeg besluttet, det skal være slut!! Jeg vil finde ud af, hvad der skal til for at det ændre sig. Hvad er det i mit liv, der dræner mig i den grad for energi??
I dag er jeg helt alene hjemme, bette pigen er ikke kommet hjem fra Kina endnu ( i morgen) og manden er ude og lege med de andre drenge (der køres en afdeling af Dm i rally her omkring, og han kører lukkevogn). Det har givet mig muligheden for at tænke i fred og ro, samen med de der larmende rallybiler, der ræser forbi.

Min liste over ting der tager min energi ser foreløbig sådan ud, i tilfældig rækkefølge:
  • larm og uro
  • uorden
  • skidt og støv
  • ingen alene-tid
  • regnvejr i mere end tre dage
  • gråvejr
  • sure mennesker
  • mennesker jeg ikke kan stole på
  • indskrænket handlefrihed
  • mange mennesker på et sted
  • bekymring for andre (familie)
  • manglende søvn
  • for mange nye indput på en gang
  • Bilka
  • manglende nærvær
  • ikke bruge mine evner i et stk. tid
  • ingen sol
  • TV-avisen
Mens jeg har skrevet min liste, blev de der larmende biler færdige med at køre her, tror jeg. Der er RO igen. Nu hvor jeg ser min foreløbige liste på skrift kan jeg allerede se et par steder, hvor jeg kan begynde.
Jeg er meget åben for ideer til, hvordan jeg kan få mere energi.

3 kommentarer:

  1. Med hensyn til vejret Kate, du er ikke den eneste der er deprimeret men vi må se i øjenene at du hurtigt kan slette det af listen da der intet er, vi kan gøre ved det.

    Larm og uro kan muligvis skyldes at du er en smule sensitiv, der findes gode bøger om dette emne, jeg kan anbefale Susanne Møbergs: er du særligt sensitiv?

    Uorden skidt og støv, jeg har et indlæg på min blog fra marts der hedder trivialiteter og destruering af papirer hvor jeg prøver at lade sindet falde til ro, når jeg laver trivielt arbejd, det virker godt syntes jeg.

    Mennesker du ikke kan stole på, er nok et spørgsmål om at sortere lidt mere i venneflokken, men er det familie er der nok ikke andet at gøre end at ændre din tankegang omkring det enkelte familiemedlem, mest for din egen skyld.

    Indskrænket handlefrihed, der er du måske nok nød til at være lidt mere specifik.

    Manglende søvn, betyder det at du har svært ved at sove når du er kommet i seng?

    Med hensyn til dine evner Kate, hvad med at købe et lærred og begynde at male lidt, det er tit de har alt det udstyr til ingen penge i Netto.

    For mange nye input, er du under tidspres med hensyn til at lære nye input? Ellers skynd dig langsomt, nye input kræver tid til at falde på plads.

    Er du nødt til at handle i Bilka?

    Bekymring for andre, lav en liste over de bekymringer du tumler med, og tag listen frem efter en måned og tjek så op på hvor mange af dine bekymringer der var virkeligt hold i, hvor mange af dine bekymringer der virkelig gik galt, som du havde frygtet.
    Riv så listen i stykker så den er ulæselig for andre, og lav en ny liste til den næste måned og se så om ikke du snart er er bevist om at der ingen grund er til at bekymre dig.
    God aften Kate.
    Michael

    SvarSlet
  2. Kære Michael

    Tusind Tak for dine tanker. Jeg vil klart bruge flere af dem.
    Mht vejret og listen som sådan: nogle gange er det godt for mig at se på skrift, hvad det er der ligger bag tingene. Det hjælper mig videre også selvom jeg ikke kan ændre tingene.

    God søndag

    Kærlige tanker Kate

    SvarSlet
  3. Måske lys-terapi kan hjælpe lidt på den manglende energi. Du kan købe lampen, og tage terapien der hjemme. Neto og Aldi har nogen gang tilbud på sådanne lamper.

    Knus Jette

    SvarSlet