Optakning for sjælen...

Jeg havde forventet at være fuldstændig baldret i dag. Manden min og jeg har været på weekend med Tøserne og deres mænd. Rigtig hyggelig og dejligt.

Men også en udfordring for mig i at passe på mig selv og holde øje med "muren" og ikke nå den. Hjemmefra var jeg nervøs for om jeg kunne mærke, hvornår det var at jeg skulle trække mig. Men det gik over alt forventning og jeg nåede ikke at ramme muren. Jeg havde det underligt med at trække mig tilbage og lave "en Maud", når jeg havde brug for det. Det var en stor hjælp og fantastisk at "Tøserne" bare accepterede at sådan var det og ikke kommenterede det overhovedet. Hvor er jeg velsignet at have mennesker som dem i mit liv. Jeg er dybt taknemlig.

Vi havde ellers noget af en tur fredag på vej til Faaborg, hvor vi skulle være. Puha... Da vi havde kørt en ½ times tid, siger manden min at han havde glemt vores hovedpuder. Dermed havde vi heller ingen hovedpudebetræk med. Nå, men vi ringer til en af de andre og får dem til at tage med til os. Da vi når ned omkring Vejle går det meget langsomt...meget meget langsomt....som i vi holder helt stille..45 min for at krydse Vejlefjordbroen. Ny rekord for os. På den anden side efter en wc-pause, slår det mig. !?! "Har du husket nøglen til sommerhuset" spørger jeg manden min. NEJ! det har han så ikke. God råd er dyre, vi skulle jo over og lave aftensmad til de andre. Nå men der var kun en ting at gøre - ringe til dem der ikke var kørt endnu og få dem til at hente nøglen, hjemme hos mindstepigen. Nøj vi snakkede meget om den nøgle i weekenden. Aftensmaden blev serveret kl.22 og smagte dejligt.

Resten af tiden gik med bytur, gåtur, kaffe og kage, en del slik og chips skyllet ned med diverse sprut, spil og en masse snak. En total lise for sjælen og en optakning af samme.

Herunder kan I se nogle stemningsbilleder. Jeg er enormt facineret af de smukke svampe, man kan se alle steder lige nu, de er så flotte. Og bambierne var helt tæt på huset.

Frederik og ............

Som fortalt onsdag skulle jeg i går torsdag have besøg af Frederik. Jeg fik endda lov til at passe ham helt alene :-) uden mor eller far var her. Det var rigtig hyggeligt og smadder nemt. Han sover, spiser, griner og pludre. Som det kan ses på billederne herunder, er han bare noget af det sødeste. Jeg har helt glemt, hvor hurtig de vokser og udvikler sig. Han er meget bevidst om, hvem der sammen med ham og hvad der sker omkring ham. Det er så sjovt at se ham når manden kommer ind i rummet og begynder at snakke. Frederik lyser op i øjnene og smiler fre øre til øre - de har noget helt specielt sammen de to. Dejligt og pudsigt....

I går eftermiddag kom der den smukkeste buket til mig, fra nogle venner som mente, at jeg skulle have en opmuntring. Jeg bliver så rørt og varm i hjertet over, at de tænker på mig. I skal da også se, hvor smuk de er.

Om et par timer kommer manden min hjem og vi skal have pakket bilen. Vi skal på weekendtur med "tøserne". "Tøserne" er tre pragtfulde quinder, som jeg har kendt siden, jeg fik min første datter for 23 år siden. Jeg lå på barselsgangen med dem og vi mødtes til efterfødselsgymnastik efter. Siden vores barsel stoppede har vi mødtes mere eller mindre hver 14. dag. Mens vores børn var små tog vi i sommerhus med hele menageriet (11 børn og mænd). Det var så sjovt og mine piger snakker om det endnu.

Nu tager vi voksne afsted og det er sjovt på en anden måde. I år skal vi til Faaborg i sommerhus. Hvad vi skal se og opleve finder vi ud af i aften over en enkelt flaske vin eller to. Mon ikke vi finder et julemarked eller to på Fyn. Jeg glæder mig til en hyggelig weekend med masser af snak og sjov.

Sidste år var vi i Hamburg, boede på hotel og så på julemarkeder. Det kan anbefales.

Så så Singer dagens lys..

I går var jeg bare så træt efter mandags besøg på skolen. Jeg brugte dagen på at finde ud af, hvad der gjorde at jeg var så færdig. Det handler om en masse ting, bl.a. at se frygten i øjnene og bruge en hel del kræfter på at gøre det. Jeg er egengtlig blevet overrasket, for jeg har det jo en del bedre efterhånden. Mine overvejelser går lige nu på om det er det hele værd - at kæmpe denne kamp for at komme tilbage.

I dag har jeg så fundet den gamle fru Singer frem fra skabet. Hun har sin egen "duft" og den har jeg savnet, fandt jeg ud af i dag. Jeg er gået i gang med et par bukser til Frederik. På billederne ser de hvide ud, men i virkeligheden er de svagt lyseblå. Det tager altid længere tid at sy et nyt mønster op 1. gang jeg gør det. Så de er knapt færdige men det bliver de i morgen.

Jeg har også syet flere julehjerter, nu i mønstret bomuldsstof. De er vildt søde synes jeg. I får også lige billede af Frederik, som kommer på besøg i morgen. Det glæder jeg mig til. Han er bare den sødeste baby på snart 3. måneder.

Besøg med sommerfugle.......

Jeg har i dag været på besøg på min skole. Mødtes med min leder kl.9.15 og skulle drikke kaffe med mine kollegaer kl.10.05-10.35. På forhånd var jeg en anelse nervøs og havde en flok sommerfugle i maven - men tænkte at jeg nok kunne styre det.
Men da jeg drejede ind på parkeringspladsen overvejede jeg at køre hjem igen. Besluttede dog at det skulle gøres og skyndte mig ud af bilen. Vidste at blev jeg siddende kom jeg ikke ind. På vejen ind over skolegården fokuserede jeg kun på døren, jeg skulle ind af. Jeg havde det så dårligt, kvalme,rystede over hele kroppen, hjertebanken oppe mellem ørene og var på grådens rand. Da jeg kom ind til min leder, var jeg tæt på at bryde sammen i gråd - hvorfor ved jeg ikke helt. Måske fordi det krævede så mange kræfter at gøre det - og jeg gjorde det:-)
Efter at have snakket med ham en ½ times tid besluttede jeg at gå over og sige hej til mine børn på 2. årgang. Det var dejligt at blive modtaget af deres spontane krus og glæde. Børn er så ægte og ligefremme. Jeg fik så mange knus og smil af dem. Kom til at tænke på en sang, der netop handler om "De små børns smil" af Hans Holm - du kan se teksten her.

Jeg mødte så også mit store "problem område", men overlevede. Det var overvældende og grænsoverskridende at møde mine kollegaer da pausen begyndte - men det var også hyggeligt. Jeg blev modtaget med knus og ægte interesse - dejligt. Så fra at være rigtig svært, gik det over til at blive en god oplevelse. Jeg gik forbi mine børn i 1. klasse og fik en masse knus og smil med derfra også. Så med kroppen og hjerne fyldt af gode ting kørte jeg hjem, for at sove. Nå det kunne jeg så ikke men hvilede i stedet.

Nu vil jeg til at sy de sidste to filthjerter, jeg har klippet og se Amys ret. Bagefter vil jeg skrive julekort og lave invitationer til min fødselsdag mens jeg lytter til dette nummer. Håber I vil nyde det også - prøv at lytte til teksten.

Fantastisk...

Ved et fantastisk held og en engel på vagt er der kun blæst en lille del af vores tagrygning på udhuset af. TAK for det.

Jeg har været så træt i dag. Det er "straffen" fra i går. Jeg skal lære at finde min grænse, før jeg møder muren. Mit problem er, at på mine gode dage glemmer at mærke efter og først opdager grænsen, når muren rammer. I mit hovede kan jeg jo det hele og bliver virkelig overrasket, når det modsatte viser sig. Jeg bliver nødt til at øve mig noget mere - ude i verden.

I stedet for at blive irriteret over at jeg har overgjort det i går, har jeg i dag syet hjerter og klippet babytøj til Frederik. På lørdag skal vi til årets første julefrokost. Vi er en flok venner som skiftes til at ligge hus til. Så i stedet for en blomst har jeg syet nogle filthjerter som værtinden skal have. De er blevet helt søde synes jeg. Tror jeg vil lave flere og hænge op og give væk. De er lidt hyggelige at lave.

Bilkatur og blæsevejr

I dag skulle manden så til møde i Århus. "Bette Musen" og jeg tog med - aftalet at vi skulle gå i Bilka, mens han var til møde. Bagefter skulle vi så i Ikea - Musen skulle have sig en ny kommode.

Nå, men vi starter med at se på tøj, prøve og se på mere tøj. Hun fik sig en ny vinterjakke, sat 50% ned. Rigtig smart og fin er hun.

"Bump" sagde det så lige pludselig, og jeg ramte muren. Jeg blev bare så træt, så træt at jeg kunne have lagt mig ned på gulvet i Bilka og have sovet. Men Musen mente ikke, det var ok og at de ville blive sure og smide mig ud. Så jeg traskede ned i cafeteriet, købt en sodavand og sat mig ned i det bagerste hjørne under et kæmpe træ og fik en morfar - med åbne øjne. Det hjalp lidt og vi fortsatte vores rundtur i det kæmpestore varehus. Da manden kom tilbage spiste vi en bid mad og blev enige om, at vi ikke skulle i Ikea. Jeg skulle hjem og sove.



På vejen hjem var vejret blevet rigtig grimt. Voldsom blæst og ufattelig meget regn - hvor kommer det dog fra? Sikker hjemme jeg fik jeg sovet og er mere frisk. Mens jeg sidder og skriver dette lyder der et brag af format. Der er sket et eller andet med vores tag - lød som om noget faldt af. Og det er bulder mørkt herude på landet om aftenen og det blæser stadig så det ryster i huset.Så det er for farligt at gå ud, for at se hvad der er sket. Lige nu holder vi vejret og krydser fingre for, at der ikke er sket stor skade og at der ikke sker mere. Vi må se i morgen, hvad der er sket.

Så'n en slags status

I slutningen af august blev jeg langtidssygemeldt pga stress - diagnosen lød på stressbetinget depression. Jeg havde aldrig regnet med, at jeg skulle helt ned under gulvbrædderne og kravle. Eller rettere ned og ligge for der var ikke meget bevægelse i det. Årsagen? Tja rigtig mange faktorer var i spil og de 95% handlede om en arbejdsplads, der absolut ikke fungerede. Eller jeg ikke fungerede på den? Jeg tog en stresstest, som gik fra 0-200 (0=ingen stress og 200= dødelig stress) min var 176!! Det var egentlig først der, det gik op for mig, hvor farligt det her var. Og endelig gav slip og lod mig falde ned i det ukendte hul/intet. Jeg sad i hjørnet af sofaen og kiggede ud i luften i meget lang tid og dagene gik, uden jeg opdagede det. Begyndte langsomt, takket være en masse fantastiske mennesker omkring mig, at få snuden op ad. Jeg fik en masse healing, både nær-og fjernhealing, fik en klangmassage og spiste en hulens masse vitaminer og mineraler. Samtidig med alt dette har jeg gået til psykolog - en god en af slags.

Nå men, når man har været sygemeldt så længe, står der i loven, at man skal til møde med nogle kloge folk fra kommunen. Det tager lang tid at forberede sig psykisk til sådan et møde, når man stadig, som jeg, er meget sårbar. Jeg havde fået en bisidder med fra fagforeningen - tænkte at han ved, hvad det her handler om. Så var det altså i går det møde skulle finde sted. OG så ringer telefonen kl.8.15 - sagsbehandleren var syg og mødet aflyst. PUUUUUUUUUFFFFFFFF sagde det så lige i mig - og alt luften gik ud af mig.
Men så var det, at jeg tænkte: "nu har jeg jo mandet mig op til at skulle ud i verden i dag. Så det gør jeg." Tog til den store (og skræmmende) by og så på fødselsdagsgave til min søde svigerinde. Fik købt den og så på en kjole til min mors 70 års fødselsdag. Prøvede et par stykker og mens jeg står der i al min pragt, stikker hende "dimsen" hovedet ind og spørger hvordan det går! Ja jeg ved godt hun bare passer sit arbejde men...... Så gik jeg uden kjole. Jeg skulle bare ud.

I dag skulle jeg så op til min psykolog og vende verden. Han sagde, at det var tydeligt at jeg fik det bedre :-) Vi fik vendt mit arbejde eller rettere min arbejdsplads rigtig meget og jeg fik hjemmearbejde - igen. Skal lave en plus - og minusliste omkring min arbejdsplads og finde ud af, hvad der skal til at jeg har/får det godt der. Jeg skal tænke over, hvad jeg skal gøre for at være der og OM jeg vil være der på sigt. Så det må jeg i gang med.

Jeg laver stadig julekort - tænker så godt når jeg har noget i hænderne. Skal også til at sy julegaven til mit dejlige barnebarn. Har købt stoffet i Stof og Stil sammen med veninden. Kan ikke vise det endnu da den lille mor læser med. Skal nok vise det senere. Skal også have lavet nyt betræk til husets puder - både fra stoflageret og af det nye fra S&S.

Et par gode dage:-)

Det har været et par dejlige dage man - og tirsdag. Jeg har haft "luft" i mit hoved og lys i mit sind. Det betyder jeg har haft energi og lyst til at lave noget af det der gør mig glad og giver overskud. Bl.a har jeg lavet julekort forløbig har jeg fået lavet 8 men det er en start. Det har været så dejligt og hyggeligt at side med. Det giver ro i hovede og sjæl at nusse.

Når jeg lige finder ud af hvordan det der photoscape virker skal jeg nok vise flere julekort.

Undren

Mens jeg lytter til en af verdens bedste sange med en af verdens lækreste sangere, Hallelujah med Bon Jovi (http://www.youtube.com/watch?v=ZMRPfCRV2xI&feature=related), så er det jeg undrer mig. Over at folk kan være så onde ved hinanden. At der findes så mærkelige mennesker i verden som der nu egentlig gør. Undrer mig dybt over at der findes mennesker, der går ind i en butik for at købe en vare og så sviner personalet til eller truer dem. Hvordan kan de finde det ok? Men nu er jeg jo også kun mor til en ung pige ansat i en butik - jeg skal nok ikke forstå det. Bare trøste hende og sige, at han gik da uden og gøre jer ondt??

Men undrer mig også over, at der findes folk, der er så mistroiske, at de ikke tager det for gode varer som der medmennesker fortæller dem. Hvorfor skulle man lyve? Handler det mon om "tyv tror hver mand stjæler"? Eller har vores samfund bare ændret så meget, at jeg er blevet helt "outdated"?

Tænk hvis man nu kunne starte en ny trend! Hver dag skal jeg smile til mindst tre fremmede mennesker på min vej - også selvom jeg ikke har lyst. Hvad er det værste der kunne ske? At de smilede tilbage eller rystede på hovedet. Det er hermed min opfordring - smil til 3 fremmede på din vej. Hver dag. Du bliver ihvertfald i bedre humør af det.

Jeg hader mus!!!! Virkelig indædt hader!! De lugter, de gnaver i alt og ødelægger alt. Yaakkk!!Jeg bliver altid hunderæd når de hopper op ad en skuffe eller skraldespanden. Vi har ellers "ansat" to voksne katte, Ghandi og Putte. Putte har så for ca. 8 uger siden beriget os med tre supersøde killinger. Så vi har for nuværende siger skriver fem katte på matriklen. Så skulle man jo tro at de kunne holde os musefri - men nej. Så tænker du nok; hvorfor køber hun dog ikke en musefælde eller to? Ja det har vi så også gjort. Men jeg ved ikke om vores mus er specielt dumme - men de prøver at gnave sig ind i musefælden fra den forkerte ende. Det vil sige der, hvor der er tremmer for. Jeg fatter det ikke der er ellers lækker mad i dem.

Derfor vil jeg gerne høre, hvis nogen af jer har en ide til at blive musefri. Gift duer ikke af hensyn til vores katte.

I gang

Hej og velkommen
Jeg har længe ønsket at lave min egen blog - og nu har jeg så endelig fundet ud af det. Tak til Mette B for hjælpen. (Fandt ikke ud af det med en anden baggrund - det må blive på et andet tidspunkt)

Jeg har gennem længere tid fulgt med på flere forskellige blogs (blogge??). For tiden går jeg sygemeldt pga. stressbetinget depression. Det går fremad men tager tid. Det har været inspirende og opløftende at følge med i jeres aktive liv.

Jeg er uddannet lærer. Derudover er jeg claivoyant og medium. Jeg står overfor nogle store ændring i mit liv i løbet af de næste år. Jeg vil senere indvie interesserede i mine tanker omkring dette.Hold da op hvor har jeg skrevet jeg mange gange - dansklæreragtig kommentar:-) Skal nok prøve at variere sproget mere.

Vil i dag arbejde lidt videre på årets julekort som den bette og jeg begyndte på i år. Temaet? Tja det er vist: hvad har vi af sjovt papir i gemmerne.