Foråret er kommet....

Der har været lidt stille her på bloggen den sidste uge tid. Det er der mange grunde til, men den største er at det er blevet forår. Endelig.

Vi har været ude, når det kunne lade sig gøre. Vi har ryddet op og kørt væk. Tak for at den kommunale genbrugsplads har åben på al mulige og umulige tidspunkter. Vi diskutere farver. Farver til vores udbygninger - skal de være gule som huset eller skal de være hvide eller en hel 5. farve. Vi diskuterer videre. Farver til vores gamle havemøbler - sorte eller regnbuens farver. Altså en stol en farve? Den fortsætter også.
Nå men vi har også købt rhododendroner og azalier til et nyt bed. Faconen på bedet? Nå men vi bliver vel enige her også. Hele vores græsplæne har taget skade af vinterens sne og kulde - den har "snepest"?. Så får jeg endelig en ny græsplæne, som jeg har ønsket lææææænge.

Indimellem alle disse gøremål og diskussioner rydder jeg stadig op på mit værelse og gør ting færdige. Bl.a. er jeg i gang med at ændre voksensengetøj til juniorstørrelse. Kedeligt men nødvendigt.
Vi har aftalt, at vi hen i forsommeren vil holde et lommemarked, hvor vi vil sælge alle de ting vi forhåbentlig får ryddet ud. Det giver lidt lyst til at komme i bund.
I dag var vi ud og købe en fødselsdagsgave til min svoger. Vi var i Bilka og det var en fornøjelse, der var ikke mange mennesker. Så i dag slog det ikke mig helt ud at gå der.
Den yngste datter er ved at planlægge en tur til Kina. Hun rejser alene og skal besøge kæresten som er kineser. Hun har svært ved at finde ud af visum-reglerne og er bange for at gøre noget forkert, så hun ikke kan få lov at komme ind. Så det har vi også kigget på i dag. At ringe til det kinesiske konsulat hjalp ikke. De havde svært ved at forstå engelsk - altså det i Danmark!! Så vi håber vi har gjort det rigtigt.

I dag har jeg også fået en vidunderlig besked. Hjerteveninden er ikke alvorlig syg. De nye prøver var bedre og hun skal holdes øje med, men er ikke i fare. Det er jeg så dybt taknemmelig for. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden hende.

Bøv - dag...

Nå men dagen i dag er sådan en ..bøv-dag. I denne uge er jeg begyndt med at arbejde 3 dage om ugen, og var derfor på arbejde i går.
Dagen begyndte med et møde med vores tillidsmand (eller mangel på samme (tillid altså)). Derefter 2 lektioner med undervisning, som egentlig var fint nok. Så var jeg træt og kørte hjem. Frokosten stod klar, den havde min dejlige mand klar. Så var min tanke at jeg skulle have en lille morfar. Men nej, tanker stod i kø og kom væltende over hinanden. Så ingen søvn.

Derefter en chok af de lidt større. Min hjerteveninde er MÅSKE meget syg. Hun var frygtelig ked af det og skulle selvfølgelig ikke være alene. En lang snak og en skulder var der brug for. Om en uge ved vi alle mere og indtil da krydser vi alt for, at det er noget andet end det grimme som er sagt højt. Jeg skriver det ikke, for jeg er lidt bange for den der tiltrækning......

Egentlig er der vel ikke noget at sige til at det er sådan en dag. Billedet, som er lånt her, herunder illustrer det sådan set fint.

Før og nu

I nat har jeg haft lidt svært ved at sove så jeg lå og blev lidt irriteret på mig selv. På et tidspunkt tænkte jeg, at det var da utroligt, at jeg ikke snart fik det bedre. Lige der besluttede jeg at lave en liste (mere)!! Nemlig en liste over mine fremskridt siden dengang, hvor jeg for alvor havde det dårligt.

Så efter en rigtig hyggelig strøgtur i Staden med manden min, hvor vi var i butikker og på torvet, satte jeg mig for at lave den. Jeg har lavet den i to kolonner, den ene som jeg havde det for ca. et år siden og som jeg har det i dag. Men jeg kan ikke finde ud af at overføre det til siden, så I får min liste som to afsnit i stedet.

For ca. 1.år siden
Havde jeg svært ved at sove, både nat og dag.
Brød jeg i gråd på de mærkeligste tidspunkter og kunne ikke styre det.
Kunne jeg ikke være sammen med mange mennesker på en gang
Kunne jeg ikke klare at gå i butikker for at handle eller ose
Kunne jeg ikke overskue uforudsete ting, som uventede gæster
Kunne jeg ikke tage telefonen hvis jeg ikke vidste hvem det var
Havde jeg hjertebanken og svedte når jeg gik ind på skolens område
Havde jeg ikke lyst til at være sammen med andre mennesker
Havde jeg kun brug for ro og fred
Havde jeg en indre uro og rastløshed hele tiden
Var jeg fuldstændig apatisk og lukket inde i mig selv
Havde absolut ingen energi
Havde jeg mistet lysten til livet

Lige for tiden
Sover jeg for det mest dejligt om natten og kan ofte sove midt på dagen.
Græder jeg kun når jeg ser tøsefilm eller der er en anden grund til det.
Kan jeg være sammen med mange mennesker i en afpasset FORBEREDT periode
Kan jeg som regel handle og nogle gang ose
Kan jeg i en vis udstrækning håndtere det uforudsete
Kan jeg godt tage telefonen også når det er forældre der ringer
Har jeg hjertebanken og sveder når jeg ikke bliver hørt og føler mig presset
Har jeg i nogen grad lyst til at være sammen med andre mennesker
Har jeg indimellem brug for ro og fred
Har jeg opnået ca. 80 % indre ro
Er jeg mere aktiv og kreativ
Får hele tiden mere og mere energi
Har fået lyst til livet igen

Da jeg havde lavet listen kunne jeg pludselig se alle de fremskridt der er sket. Det hele er ikke noget rod og står i stampe. Jeg får det faktisk bedre til trods for min mindre tilbageskridt. Det blev jeg meget glad for at finde ud af. Humøret er steget og det er en dejlig dag. God weekend til alle der kommer forbi og læser dette:-)

"Positivt pres" og fiskemund

Jeg har været til møde med min chef - igen. Nå ja, det er jo ved at være længe siden sidst, det var i januar. Men det føles som i går.

Vi skulle snakke om, hvordan jeg havde det, hvordan jeg synes det gik og om jeg snart kunne gå op i tid. Han havde sat 45 min af og troede det var rigeligt tid!! Vi nåede kun kort omkring det hele og gik meget let hen over det, synes jeg.
Jeg fortalte, hvordan jeg havde haft det efter det sidst møde, hvor jeg nærmest var lammet bagefter. Det er dybt fortvivlende og frustrende at sidde overfor en ellers almindelig begavet og forstående mand og ikke blive forstået. At jeg ikke kan forklarer, så det kan forståes af andre, den følelse af total energi-tomhed jeg har, når jeg har været på arbejde i 3 timer. At den sidste time er ren overlev-else og jeg er ved at løbe grædende væk. At det eneste jeg tænker på er - INGENTING - for jeg kan ikke tænke. Der er helt tomt og tåget på en gang.

Flere gange undervejs var jeg nødt til at sige til ham at jeg følte mig meget presset af ham. "Ja men du skal tage det som et positivt pres!!" "Nå, ja men det kan jeg ikke, for min krop kan ikke mærke forskel" sagde jeg. Og så var det at han satte "fiskehovedet" op. Det der udtryk, hvor munden står lidt åben og han kigger forvirret på mig. (Sådan forestiller jeg mig en torsk/fisk ser ud når den bliver forbavset)Hvorefter han fortsatte sit positive pres.!!

Jeg prøvede ihærdigt at få ham til at forstå, at jeg ikke kan arbejde 3 timer i træk, ligenu. Jeg får det ikke bedre, når jeg hver eneste fredag ødelægger det, jeg har fået bygget op i løbet af ugen.
Vi endte ud med en model der hedder, at jeg skal arbejde tre dage om ugen, hvor nu to. To x to timer og en x en time, i alt som nu fem timer. Håber rigtig meget at det er det der skal til for at det vender. Jeg kan ikke holde det ud, det der med hele tiden ikke at kan det ene og det andet.

I næste uge skal jeg til psykolog og vende det hele. Måske skal min chef snakke med ham om det der "positive pres"!!