Jeg kan ikke rumme mere sygdom. Det sidste halve år har været det ene efter det andet. Udover alle de normale forkølelser og influenzaer har jeg oplevet følgende:
Min dejlige mor har fået en hjerteoperation, der heldigvis gik rigtig godt. Så kunne hun ikke få sine kræfter igen, men var bare træt, træt, træt. Nå det var så en stofskiftesygdom, der var kommet forbi. Godt der findes gode piller for det.
En nær veninde gennem 25 år har fået brystkræft. Hun har fået fjernet et bryst og alle lymfeknuder under den ene arm. De mener, de har fjernet al kræften. Det skønne menneske kan så se frem til et langt halvår med kemo og stråler. Vi har indgået en pagt i vores lille gruppe på 4 veninder: hvis hun taber håret under kemoen, holder vi et sympati"skalde-party", hvor vi barbere os skaldede alle 4.
For en uge siden fik min elskede lillesøster (47 år) en hjerneblødning. Hvorefter hun er blevet opereret i hovedet. Hun ligger på intensiv og er lige nu lam i højre side. Kan ikke tale overhovedet. Har ingen mimik i ansigtet overhovedet. Hendes tilstand svinger nærmest fra time til time. Vores håb, frygt og tårer svinger med.
I morgen skal min onkel begraves. Ham der repræsentere min barndoms sommer. Han er nu død af kræft.
Jeg synes, vi har opfyldt vores kvote. Vi har fået nok nu og vil gerne have hverdagen igen - tak.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar