fredag den 21. december 2012

Tilbage igen

Så gik der et halv år med fuldstændig tavshed fra mig. Jeg havde besluttet at nu var vejen fremad for mig. Men, men nu er det så ikke mig der bestemmer alt. Så jeg er blevet slået tilbage til start et par gang i efteråret.

Først fik jeg konstateret diabetes 2. Hold da op jeg blev forbavset. Men efterhånden er jeg blevet hel god til at holde mit blodsukker stabilt og det er for nedadgående. Jeg har besluttet at det gider jeg ikke have og vil fortsat arbejde frem mod at få det væk igen. Jeg har kontakt til en alternativ kostvejleder som støtter mig undervejs.

Derefter har jeg mistet en meget nær veninde gennem 26 år. Hun havde kræft men døde af følgerne af en lungebetændelse. Det var helt uventet og pludseligt. Noget af det sværeste jeg har prøvet endnu. Jeg savner hende meget og prøver at finde ud af det.

Til sidst har min yngste datter været syg mere eller mindre hele året. Hun har en meget dårlig mave og kan i perioder ikke holde mad i sig. Hun er i kontakt med sygehuset og de er på sporet af hvad hun fejler - endelig.

Så det nye år skal være en ny begyndelse. Et år med glæde, latter og masser af kærlighed.

Jeg håber alle får en vidunderlig jul sammen med alle jeres kære. Må 2013 bringe jer glæde og lykke.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar