lørdag den 18. juni 2011

Platform

Som lovet lidt om min oplevelse med at være med i en platformsclairvoyance.

Vi var 6 clairvoyante der gav beskeder til de ca. 20 fremmødte mennesker. Det var en god oplevelse på sin vis. En meget lærerig oplevelse for mit vedkommende. Energiniveauet var meget højt og vores energier blev blandet sammen så jeg havde svært ved at holde fokus, mens jeg ventede på at det blev min tur. Da den første time var gået med at videregive beskeder, var det tid til at fylde sukkerdepoterne op. Som en af tilskuerne bemærkede:"du ligner en der har løbet maraton". Nu har jeg aldrig løbet et maraton men jeg var noget flad.

Derefter var det tid til spørgsmål og svar runden. Folk havde mulighed for at stille et skriftligt spørgsmål i pausen. De fik svar fra dem af os der fik besked om spørgsmålet.

Og så var det slut. Tiden var gået og vi var brugte. Men "høje" af oplevelsen og energien.

Min læring af det er blevet; jeg vil gerne lave platform igen, men med færre clairvoyante. At give platformsclairvoyance er meget anderledes end at lave en sitting; i sagens natur kan det ikke være så dybtegående.

Har du prøvet at være tilskuer til en platform?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar