Her har I mig tilbage

Efter et par meget hårde uger begynder overskuddet langsomt at vende tilbage. Jeg er begyndt på arbejde igen - på fuld tid. Det går over al forventning. Jeg er selvfølgelig træt, men absolut ikke på den måde som jeg var sidste år på denne tid. Mine "nye" kolleger har taget godt imod mig og er supersøde. Vi begynder at finde hinanden og finde ud af vores rutiner sammen. Jeg har mere mod på det hele og får at vide at jeg kan godt. At jeg er dygtig til mit job. Det er dejligt med anerkendelse i stedet for at blive bekriget og mistroet.

Mathilde er midlertidig flyttet hjem. Hendes brækkede ben betyder hun ikke kan klare sig selv. I morgen skal hun til kontrol og vi krydser fingre for at alt er i orden.

Efter jeg er begyndt på arbejde igen, har jeg fundet ud af, at jeg har ændret mig en del i dette lange forløb jeg har været i. Jeg har lært at lytte til kroppen og dens signaler. At sige fra når jeg mener noget andet end det der er "på bordet". Min opfattelse af mange ting har ændret sig. Mange af de ting jeg har med hjemmefra i rygsækken er blevet smidt ud og erstattet af mine egne ting. Mine værdier er blevet anderledes.

For et år siden kunne jeg intet positivt se i mit "nedbrud". I dag må jeg sige, at jeg har lært mig selv at kende på en helt ny måde. Det har været en nødvendig del i min udvikling, selvom det var en hård omgang. Men nogle gange skal man have det på den måde for at forstå det og lære det man nu skal lære. Jeg er overbevist om, at jeg skal bruge det i fremtiden. Læring ligger nogle gange de underliste steder.