Kanin og forårsoprydning....

Jeg har i dag været i Århus og været "kanin" for en gruppe mennesker, som er ved at uddanne sig til clairvoyante. En spændende oplevelse at sidde på den anden side denne gang. Hvis du har lyst til at prøve kan du melde dig her. Det har givet mig lidt at ttænke over og en ny vinkel på noget af det jeg tumler med.

Ellers står den på forårsoprydning her i huset lige nu. Jeg er begyndt at rydde op på mit værelse og i mine ting. Altså alle dem der har med den kreative del af mig at gøre. HOLD DA FERIE der er mange sjove, pudsige og mærkelige ting. Det er længe siden, jeg har haft tid og energi til at rydde op i alt. Hen ad vejen har jeg arvet og fået en masse ½ færdige ting og ting jeg skulle se om jeg kunne bruge. Noget af det er kun til at smide ud. En del kan gøres færdig og bruges / gives væk.

Det blev også en tur ned af "memory lane". Jeg har arvet alt håndarbejde og udstyr til sammen fra mandens moster da hun døde. Deri fandt jeg blandt andet disse ting:

Læg mærke til prisen på trykknapperne fra FDB, 40 øre! Gad vide hvornår de er fra?
Jeg fandt også:

En håndsyet nålepude. Jeg har snakket med min mor som er samme årgang som mosteren, og hun mener den er lavet da de gik i skole! For mange mange år siden, i 1940'erne. Hold da op siger jeg bare, de kunne passe på deres ting. Samtidig er det ting jeg kan huske fra min barndom, det er lige før jeg kan lugte tiden også. En tid der var tryg og sikker. En tid hvor nogle andre havde ansvaret for alle de dumme og tunge ting. En tid hvor man var elsket bare for at være til. En tid jeg håber, mine piger har fået af mig fra deres barndom.

Hvordan føles og lugter din barndom egentlig?

En gang til....

Der har været lidt stille her på min blog den sidste uges tid. Jeg har -igen igen- været nede og vende. Der er ikke sådan en egentlig årsag, det sker bare. I går var jeg så til psykolog og fik vendt tingene på hovedet. Det hjælper at få sat en masse ord på, ofte i en kæmpe pærevælling.

Jeg er blevet opmærksom på nogle ting, som jeg går med og ikke kunne få sat ord på. Det er så sandelig ikke småting, fik jeg at vide. Det er faktisk eksistentielle ting, der ligger og roder i mit hovede.

Jeg er meget vred, både på mig selv og min ledelse, over at jeg har fået det så skidt. Vred på mig selv over jeg lod det komme dertil. Vred på min ledelse over, at de ikke hørte mig og tog mig alvorligt da jeg råbte op. Disse to ting har betydet, at mit liv er ændret, og at jeg er ændret. Det skal jeg have væk al den vrede. Jeg vil så gerne have mit liv tilbage igen og kæmper for det, men det er op ad bakke. Tålmodighed tålmodighed tålmodighed. Og så skal jeg finde mig selv igen, hvem er jeg nu, hvad vil jeg nu, hvor vil jeg hen.......osv.

Noget af det er jeg godt i gang med. Andet skal jeg have taget hul på. Det må jeg have gjort.

Jeg er rystet over, at et arbejde kan køre et menneske helt ned under gulvbrædderne. "Det er fan... uhyggelig, du" citat Peter Schrøder.

Jeg prøver at få gjort lidt hver dag. Enten kreativt, læst, gået en tur, gjort rent eller lavet mad. De fleste dag går det godt, men ikke i dag. Jeg er fuldt stændig færdig efter i går. Men der er en ny dag i morgen.

Herunder har jeg sat et billede ind af salatbaren fra min fødselsdag. Jeg synes det ser så lækkert ud. Gode farver.

Udfordring løst

Jeg har en ting med øreringe (nå ja og sko og tasker og ...). Mit store problem eller min udfordring har været, hvad gør jeg af dem? Hvordan opbevarer jeg dem, så de kan beundres og jeg har et overblik? Det har jeg tænkt længe over, men nu har jeg fundet en løsning. I hvert fald til de ørering der ikke har lås bag på.
Jeg har fået et gammelt billede af min mor. Jeg har skilt det ad, taget glasset ud og sat sort karton ind som baggrund. Derudover har jeg flettet 4 snore af papirgarn og sat på. Og WUPTI opbevaring af nogle øreringe. Resultatet kan du se herunder.


Jeg synes det er blevet rigtig godt. Næste udfordring er så at finde ud af, hvor den skal hænge. Dernæst skal jeg have løst det med de øreringe med lås bagpå.... Ideer modtages gerne.

Influenza pjat...

.... på besøg. Nu må det godt stoppe. Siden i mandags har jeg været snotforkølet, haft høj feber og influenzasymptomer. Troede ellers at jeg slap med det jeg havde i julen. Men men...næ nej. Jeg har ikke været så syg som i julen, men nok til at jeg har været hjemme. Synes det er lidt svært at komme af med det der forkølelses noget. Drikker the osv. men det hjælper ikke rigtigt.

Mens jeg har lagt på sofaen/sengen har jeg læst Steen og Tove Kofoeds bog færdig. Og er ikke enig med dem i alt. Det er spændende at læse om de beretninger fra "den anden side", der er i bogen. Jeg bryder mig ikke om at læse noget, hvor forfatteren udstråler at han har sandheden. Og det synes jeg, er tilfældet her. Men vil opfordre dig til at læse den og danne din egen mening.

Når jeg ikke lå på sofaen/sengen og læste/sov, lavede jeg nye puder. Jeg nåede at få lavet til den gamle sofa i vores stue. Jeg skal nok tage billeder og ligge ind. De er blevet så fine.

I dag er det gået op for mig, at jeg faktisk har det godt psykisk i denne uge. Lidt tankevækkende!! Jeg har ikke været på skolen i en uge og ikke haft kontakt med nogen og jeg har det bedre. Lidt uhyggeligt og et vink med en vognstang. Det er ikke, der jeg skal arbejde, når jeg kommer op i tid igen. Jeg er nødt til at arbejde ved siden af min clarvo-biks i starten. Jeg er sikker på at der viser sig en løsning. Lige nu glæder jeg mig over, at jeg har ferie i næste uge. Og til at jeg skal i yen i aften og hygge med gode venner. God fredag aften til alle.

Min platte.....

... bliver ved med at få nye ting tilføjet. Eller med andre ord....jeg synes, der sker for mange ting rundt omkring mig i mit liv. Ting som jeg ikke har indflydelse på, men som har en betydning i mit liv. Jeg prøver at tage det fra en ende af.

Vi var oppe og besøge min mor oppe i det "høje nord". Hun har det meget bedre efter at have fået sin pacemaker, men er blevet bange for at gå ud. Vi snakker med hende om det og prøver at finde ud af, hvad det egentlig handler om. Langsomt løsner hun op og det handler om hun er bange for at falde pga. sneen og isen. Det kan vi jo godt forstå og aftaler, at hun skal snakke med min søster om at gå for hende eller tage hende med ud og handle. Min mor har fået scannet sit hjerte og fået at vide, at hun har noget forkalkning på den ene hjerteklap. Ikke noget de vil gøre noget ved nu, måske senere.
Men vi havde en hyggelig eftermiddag og håber hun kommer herned til fødselsdag d. 21.februar.

Da vi kommer hjem fortæller den yngste, at hendes far ikke kommer til hendes 20 års fødselsdag. Fordi han er sur på hendes mor - mig. Nå hvad er han så sur over, tænker jeg. Det ved jeg stadig ikke, for jeg er blevet enig med mig selv om, at han må melde ud til mig. Og ikke lade det gå gennem vores børn. Jeg ved godt, at vores børn er "voksne", men derfor er det svært, når deres forældre ikke kan være i stue sammen. Jeg har taget et par gode lange snakke med pigerne og forklaret dem, hvad jeg mener og hvorfor. De forstår det godt, men er kede af det. Jeg tror det er ligegyldig, hvor gamle mine børn bliver, det er svært når de græder og er ulykkelige. Så er det, at jeg ikke er så pædagogisk indeni.....jeg slår ham med noget tungt, har jeg da tænkt en gang eller to.

I dag får jeg så at vide min lillebror er blevet opereret i det ene øje i nat. Og at han har mistet synet på det øje. Hans kærestes søn skylder penge for noget narko til nogle grimme fyre. De har opsøgt dem for at finde ham. Da min bror lukker dem ud gennem fordøren med glas i, knalder den ene hånden igennem glasset. Det får min bror i ansigtet og på overkroppen. Der sidder et glsstykke i det ene øje og blodet vælter ud. De ringer 112 og de VIL IKKE KOMME. Men henviser til lægevagten. Så de må køre til lægevagten og så går det rigtig stærkt. En time senere ligger han på operationsbordet på Aalborg sygehus. 4 timer senere har han fået glasset ud og har mistet synet. Han er syet på det andet øjenlåg - 3 sting.
Det lyder som en mellemting mellem en farce og en gangsterfilm. Hold da op - snak om at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Dagen er ikke slut endnu. Der er plads til mere på platten, men nu kun de gode ting. TAK

Hvad man i barndommen......

Jeg har været på arbejde i dag. Vi har emneuge, hvor hele skolen arbejder med De mange intelligenser og Læringsstile. Det betyder, at alt er brudt op og for de små årgange betyder det, at de arbejder på tværs. Dvs. 0-2 årgange er sammen og delt i hold alt efter, hvilken læringsstil de har. Det fungerer sådan set godt men få nogle få børn er det rigtig svært. I dag stod jeg med et barn, der slet ikke kunne få det til at fungere og havde en træls dag. Han råbte og skreg og var så ked af det. Det var rigtig synd for ham, han havde det så svært. Jeg prøvede at få ham talt ned og efter lang tid lykkedes det. Men så var jeg helt færdig. Hold da op det kræver sin mand at være sammen med små børn, der har det svært.

Jeg er ellers blevet helt god til at lytte til mig selv og sige fra, når tingene bliver for meget. Selv der hvor jeg føler jeg svigter andre. Jeg har tænkt meget over, hvorfor det er så svært at passe på mig selv og opfylde mine egne behov. Og har fundet ud af, at det ligger tilbage i min barndom. Jeg er opdraget til at tage vare på andre. F.eks. da jeg var 5½ år passede jeg mine 3 små søskende på 4, 2 og 1 år, når min mor var på arbejde om formiddagen. Hele min barndom har jeg haft ansvaret for dem og det har været min skyld, når de er kommet galt afsted. Og med min lillebror var det tit, han var en rigtig dreng. Hold da op, han har fået mange klø på den konto. Jeg blev rigtig god til at gå i et med tapet og være usynlig. På den måde glemte jeg mig selv og blev "væk". Dette er ikke skrevet for, at I skal synes det er synd for mig, men blot som forklaring. Nu ved jeg hvad det handler om, så nu skal jeg så bare have det aflært. Hmm det tager tid og er dødsvært. Men jeg øver mig hver dag.