Jeg lever endnu....

....jeg trækker i hvert fald vejret i dag også. Jeg har været fuldstændig bombet, tom, følelsesløs, nede og fjern siden mit møde i går. Jeg er blevet pålagt skærpet tavshedspligt af min leder omkring dette møde og kan derfor kun referer min oplevelse uden at gå i detaljer.

Det var en underlig oplevelse at sidde overfor hende, som jeg har det så svært med. At skulle fortælle hvordan og hvorledes jeg har det og ser/opfatter tingene. Endelig skulle jeg sige alt det jeg har båret rundt på så længe. Men hun forstår simpelthen ikke, hvad jeg siger. Jeg synes, at jeg er godt til at formulere mig og forklare mig - men jeg kunne ligeså godt snakke russisk til hende. Vi er så langt fra hinanden og er så forskellige, at det kan ikke lade sig gøre det her projekt. Underligt at min leder stadig insistere på det.

Hvad resultatet bliver ved jeg ikke. Men jeg kan ikke holde til det her ret længe og er nødt til at passe på mig selv. Tingene kompliceres af at manden er arbejdsløs, så jeg er nødt til at have en løn med hjem. Det er heller ikke let at finde et andet arbejde, når jeg ikke kan arbejde fuld tid endnu. Lige nu synes jeg det ligner en gortisk knude.....