torsdag den 12. juli 2012

Ferie er...


at have tid til at drikke kaffe og snakke hele dagen med bedsteveninden. I dag har vi ordnet verdensitutionen på alle leder og kanter. Vi har spist laksemad og jordbær. Der er blevet grinet en del og grædt en smule. Vi har hygget os på den gode måde. Hvor var det dejligt med den tid - at den var der.



I morgen skal jeg mødes med en af mine utallige (jeg ved ikke helt hvor mange der er) kusiner. Jeg har ikke mødt hende før - hvad jeg kan huske. Hun er datter af en af mine fastre - en af dem "deroverfra", Sjælland. Vi kom ikke meget udenfor Jylland da jeg var barn/ung, så vi har ikke mødtes der. Hun har "fundet" mig på Facebook. Jeg glæder mig til at møde hende og snakke med hende i levende live. Se efter familielighed og uligheder.

tirsdag den 10. juli 2012

Nu er det tid at se fremad igen


Det sidste ½ år har det været svært. Svært at få livet til at hænge sammen. At lære at leve videre. At vi oveni det at miste min søster har haft min svigerfar på sygehuset ind og ud i et par måneder har også trukket tænder ud. Vores ældste datter er blevet alene med sin søn. Mit arbejdspres har været enormt. Så samlet set har jeg kørt på overload alt for længe. Heldigvis har jeg haft min "hjernevrider" med på sidelinien undervejs, ellers ved jeg ikke hvordan det ville være gået.

Selvom om det har været benhårdt har jeg også vendt livet på hovedet. Forstået på den måde at jeg har overvejet hvad der er vigtigt for mig i livet. Hvem og hvad skal med videre? Hvordan skal det forme sig og hvad vil jeg have ud af livet? Hvad er min mening med livet?

Jeg er slet ikke færdig med at vende og dreje tingene. Men en ting ved jeg og har jeg allerede handlet på. Jeg vil arbejde mere som clairvoyant og medie. Det er vigtigt for mig at bruge de evner/gaver jeg er blevet givet. Jeg vil hjælpe andre mennesker og give dem en hånd videre i livet.
Derfor er jeg gået ned i tid på arbejde så jeg har fået en fridag om ugen. Den dag skal jeg arbejde med det der giver mig allermest energi - det spirituelle. Jeg glæder mig meget og er spændt på hvad fremtiden bringer.

Jeg har allerede været på kursus i maj i Medieskab og regner med at skal afsted igen til januar.
Hvis man kan sige at der kommer noget godt ud af at nogen dør, må det være at jeg er stoppet op og har vendt livet på hovedet for at finde mig selv. Jeg vidste godt hvad jeg skulle men manglede det sidste "spark". Måske er det modet der har manglet? Modet til at stå ved hvem og hvad jeg er. Min erfaring er at det koster - men det må det så gøre. Jeg kan ikke andet. Nu er det NU.